SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 242: Spm. om kommentar til artiklen Ankestyrelsen finder fejl i ni ud af 26 anbringelser foretaget af Ungdomskriminalitetsnævnet fra dagbladet Information d. 13/1-20, til justitsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Social- og Indenrigsudvalget

Christiansborg

1218 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

14. februar 2020

Forebyggelseskontoret

Mette Riis Nielsen

2020-0032/36-0023

1368063

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 242 (Alm. del), som Folketin-

gets Social- og Indenrigsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. januar

2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).

Nick Hækkerup

Susanne Lehrer

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 242: Spm. om kommentar til artiklen Ankestyrelsen finder fejl i ni ud af 26 anbringelser foretaget af Ungdomskriminalitetsnævnet fra dagbladet Information d. 13/1-20, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 242 (Alm. del) fra Folketingets Social- og Indenrigsud-

valg:

”Hvad er ministerens kommentar til artiklen ”Ankestyrelsen fin-

der fejl i ni ud af 26 anbringelser foretaget af Ungdomskrimina-

litetsnævnet” i dagbladet Information d. 13. januar 2020, og vil

ministeren især svare på

– hvad ministeren helt konkret vil gøre for at nedsætte antallet

af fejlbehæftede afgørelser i nævnet?

– om ministeren mener, at nævnet er kommet til at virke efter

sin hensigt og ikke i alt for høj grad er kommet til at lægge vægt

på straf fremfor en social og sammenhængende indsats i forhold

til de unge?

– om ministeren vil styrke det socialfaglige islæt i nævnet, så de

unge bliver mødt med den rigtige sammenhængende sociale ind-

sats?”

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet, der har oplyst følgende:

”1. Det følger af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet § 1, at

Ungdomskriminalitetsnævnet skal fastlægge målrettede individuelle

forebyggende indsatser for børn og unge, og at indsatserne skal fast-

lægges for barnets eller den unges bedste, være helhedsorienterede,

bygge på barnets eller den unges egne ressourcer og tilrettelægges på

baggrund af en konkret vurdering af barnets eller den unges og fami-

liens forhold. Barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages

med passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed.

Et barn eller en ung henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet på bag-

grund af kriminalitet. Dette er således altid årsagen til, at et barn eller

en ung får sin sag behandlet i nævnet. Ungdomskriminalitetsnævnet

tager ikke stilling til skyldsspørgsmålet.

Ved Ungdomskriminalitetsnævnets behandling af sagerne vurderes

det, hvilke tiltag der skal iværksættes med henblik på, at barnet eller

den unge kommer i trivsel og ikke begår kriminalitet i fremtiden.

Nævnet kan træffe afgørelse om straksreaktioner og forbedringsfor-

løb, hvor der blandt andet som led i forbedringsforløbet kan træffes

afgørelse om anbringelse uden for hjemmet. Nævnet kan også be-

slutte, at der ikke skal fastsættes foranstaltninger. Afgørelsen træffes

på baggrund af alle de oplysninger om barnets eller den unges person-

lige og sociale forhold, som den kommune, der er ansvarlig for den

pågældende, har tilvejebragt, ligesom de oplysninger, der fremkom-

mer under nævnsmødet, herunder ved dialog med barnet eller den

unge, inddrages.

Ungdomskriminalitetsnævnet har i 2019 truffet afgørelse i omkring

600 sager samt i omkring 50 sager, hvor nævnet tidligere har truffet

afgørelse (genoptagelsessager), herunder afgørelser om ophør eller

ændring af foranstaltninger i forbedringsforløb, afgørelser om æn-

dring af anbringelsessted, genbehandling af afgørelser om tvangsan-

bringelse inden for en af nævnet fastsat frist mv.

Nævnet har i 2019 truffet afgørelse om anbringelse som led i et for-

bedringsforløb af et barn eller en ung i omkring 150 sager. Heraf er

der i omkring 60 sager truffet afgørelse om anbringelse uden

samtykke (tvangsanbringelse). Der er også et antal genoptagelsessa-

ger, der omhandler anbringelse.

Det bemærkes, at de ovenfor angivne tal er behæftet med nogen usik-

kerhed.

Det er kun de mest indgribende afgørelser om anbringelse samt af-

gørelser i forbindelse med anbringelse, som i medfør af lov om be-

kæmpelse af ungdomskriminalitet § 55 kan indbringes for Ankesty-

relsen.

Foranstaltningerne om anbringelse, som Ungdomskriminalitetsnæv-

net kan træffe efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, sva-

rer til de foranstaltninger, som kommunerne og børn og ungeudval-

gene kan træffe efter lov om social service. En stor del af de afgørel-

ser om anbringelse, som Ungdomskriminalitetsnævnet træffer, vedrø-

rer børn og unge, som allerede er anbragt efter afgørelse truffet i med-

før af lov om social service. Der er således flere snitflader mellem de

to regelsæt, som der har været anledning til at tage stilling til.

Af de 26 sager, der er refereret til i Information, har Ankestyrelsen i

ni sager truffet afgørelse om at ophæve eller ændre i hele eller dele af

nævnets afgørelse. I 12 sager har Ankestyrelsen stadfæstet nævnets

afgørelse. I fem sager har Ankestyrelsen ikke truffet afgørelse i anled-

ning af klagen, idet denne er blevet trukket tilbage.

I to af de sager, hvor Ankestyrelsen har ophævet nævnets afgørelse,

vurderede Ankestyrelsen, at nævnet ikke havde haft grundlag for at

træffe afgørelse om anbringelsen. I fem sager har Ankestyrelsen op-

hævet afgørelsen af formelle grunde, herunder i fire sager som følge

af, at nævnet ikke havde taget stilling til, om betingelserne for æn-

dring af anbringelsessted var opfyldt, og i en sag som følge af, at det

ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at den unge og den unges far var

blevet spurgt, om de ville give samtykke til en undersøgelse på insti-

tution. I én sag har Ankestyrelsen stadfæstet afgørelsen om anbrin-

gelse, men ændret afgørelsen om fristen for, hvornår nævnet på ny

skal tage stilling til anbringelsen. Endelig har Ankestyrelsen i én sag

ændret nævnets afgørelse om anbringelse uden for hjemmet uden

samtykke til anbringelse uden for hjemmet med samtykke.

De afgørelser, som Ankestyrelsen har truffet som klageinstans for

Ungdomskriminalitetsnævnet, herunder særlige læringspunkter, bli-

ver videreformidlet til nævnets formandskab, der består af alle dom-

merne i nævnet, samt til nævnets koordinationsudvalg.

Videreformidling til dommerne af særlige læringspunkter fra Anke-

styrelsens afgørelser er i sommeren og i efteråret 2019 sket henholds-

vis på skrift og på et møde i formandskabet. Siden september 2019 har

dommerne løbende fået tilsendt alle Ankestyrelsens afgørelser i ano-

nymiseret form.

Koordinationsudvalget er blevet orienteret om Ankestyrelsens afgø-

relser og tiltag i forbindelse hermed på møder i udvalget i henholds-

vis juni og september 2019. Referater fra møder i Koordinationsud-

valget er udsendt til alle nævnsmedlemmer.”

Det fremgår af Ungdomskriminalitetsnævnets udtalelse, at Ankestyrelsen

i 2 klagesager vedrørende tvangsanbringelse fra nævnet har vurderet, at

nævnet ikke har haft grundlag for at anbringe barnet eller den unge. I yder-

ligere 5 sager har Ankestyrelsen ophævet nævnets afgørelse af formelle

grunde, mens Ankestyrelsen i 2 sager har ændret nævnets afgørelse af an-

dre grunde.

Det er indgribende og af stor betydning for det enkelte barn eller den en-

kelte unge, når der træffes afgørelse om tvangsanbringelse. De implicerede

myndigheder skal derfor gøre, hvad der står i deres magt for at sikre, at an-

bringelse altid sker på et korrekt og fyldestgørende grundlag.

Jeg har noteret mig, at nævnet har videreformidlet alle afgørelser, som An-

kestyrelsen har truffet som ankeinstans for Ungdomskriminalitetsnævnet, til

dommerne i nævnet og til nævnets koordinationsudvalg som særlige læ-

ringspunkter.

Ungdomskriminalitetsnævnet består af en repræsentant fra kommunen,

en politiansat og en dommer. Afgørelser i nævnet træffes på baggrund af

oplysninger om barnet eller den unge, som er tilvejebragt af den ansvarlige

kommune, og efter indstilling fra kommunen med forslag til sagens afgø-

relse. Det er også kommunen, der fremlægger sagen på nævnsmødet.

Når Ungdomskriminalitetsnævnet har fastsat en foranstaltning, fører unge-

kriminalforsorgen tilsyn med, om foranstaltningen efterleves. Ungekrimi-

nalforsorgen har fortalt, at de får positive tilbagemeldinger fra børn og unge,

der har været igennem nævnet. Børnene og de unge oplever, at der kommer

noget struktur på hverdagen, der ikke har været før.

De foreløbige erfaringer fra Ungdomskriminalitetsnævnet giver mig ikke

anledning til at overveje ændringer i nævnets sammensætning.

På lidt længere sigt skal der iværksættes en evaluering af ungdomskrimina-

litetsreformen. I den forbindelse vil der blive set på Ungdomskriminali-

tetsnævnet, herunder med hensyn til afgørelser om anbringelser.