Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020-699
Doknr.
200702
Dato
07-02-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalget har d. 15. januar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 237 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 237:
”Vil ministeren redegøre for, hvor
ofte Ankestyrelsen omgør anbringelsessager opgjort
på årlig basis de sidste ti år, samt hvor ofte der findes fejl i børnesager i kommunerne,
og hvad ministeren mener årsagen til dette er?”
Svar:
I tabel 1 vises en opgørelse over andelen af sager om anbringelse uden samtykke efter
servicelovens § 58, der årligt er blevet omgjort af Ankestyrelsen i perioden 2016-2019.
I denne periode har Ankestyrelsens omgjort afgørelsen i 1-3 pct. af anbringelsessa-
gerne, jf. tabel 1.
Tabel 1
Årlig omgørelsesprocent i anbringelsessager efter servicelovens § 58, 2016-2019
2016
Omgørelsesprocent
3
2017
2
2018
1
2019
1
Anm.: Statistikken viser fordelingen af børn og unge-udvalgets afgørelser om § 58 efter serviceloven. Afgørelser om akutafgø-
relser om tvangsanbringelse truffet af formanden for børn og unge-udvalget indgår ikke i statistikken.
Kilde: Ankestyrelsen.
Det er ikke muligt at vise udviklingen over de seneste ti år, idet Ankestyrelsen oplyser:
”Tallene
fra før 2016 er ikke sammenlignelige med perioden fra 2016 og frem grun-
det ændring i registreringspraksis, hvor Ankestyrelsen nu opgør efter det sagsemne,
der er truffet afgørelse om og med en afgørelse pr barn. Fx registrerer vi afgørelser
om både opretholdelse af anbringelsen og genbehandlingsfristen. Indtil 2016 var re-
gistreringen på et samlet niveau for alle afgørelser fra kommunernes børn og unge-
udvalg.”
I perioden 2016-2018 traf Ankestyrelsen årligt afgørelse i 70-82 klager om foreløbig
anbringelse uden samtykke efter § 75. Her stadfæstede Ankestyrelsen mellem 45 og 49
pct. af sagerne og ophævede resten. Ophævelse betyder, at Ankestyrelsen vurderede, at
betingelserne for at træffe afgørelsen ikke var opfyldt. Det er ikke ensbetydende med,
at Ankestyrelsen vurderer, at barnet eller den unge ikke skal anbringes. Men blot at
betingelserne for en akut anbringelse uden samtykke ikke var opfyldt.