Folketingets Social- og Indenrigsudvalget
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020-699
Doknr.
Folketingets Social- og Indenrigsudvalget har d. 15. januar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 235 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 235:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor stor en andel af tidligere anbragte unge, der modta-
ger efterværn efter endt anbringelse efter serviceloven, samt hvad disse indsatser of-
test indebærer?”
Svar:
Tilbud om efterværn omfatter alle unge i alderen 18-22 år, der har haft en fast kon-
taktperson eller været anbragt uden for hjemmet umiddelbart inden det fyldte 18. år,
jf. servicelovens § 76.
Nogle unge ønsker at fortsætte støtten, efter de fylder 18 år. Men andre unge ønsker
ikke at fortsætte støtten, fordi de mener, de er klar til at stå på egne ben, eller de er
trætte af at være en del af ’systemet’.
I 2017 var der således 3.560 personer, der var anbragt uden for hjemmet som 17-årig.
Heraf var der lidt flere end 2.500 personer svarende til 71 pct., som enten modtog en
forebyggende foranstaltning eller havde ophold på et anbringelsessted som led i et ef-
terværn, efter de var fyldt 18 år, jf. tabel 1.
Tabel 1
Anbragt uden for hjemmet som 17-årig i 2017
Antal personer
Modtog efterværn som 18-årig
Modtog ikke efterværn som 18-årig
I alt
2.536
1.024
3.560
Pct.
71
29
100
Dato
07-02-2020
Anm.: Personer, der var anbragt uden for hjemmet som 17-årig
i 2017. ”Efterværn som 18-årig” omfatter de personer, der en-
ten modtog en forebyggende foranstaltning eller havde ophold på et anbringelsessted, efter de var fyldt 18 år i 2017 eller
2018.
Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.
Efterværn skal bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse og herunder
have fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samt øvrige rele-
vante forhold, f.eks. anskaffelse af selvstændig bolig.
Blandt de lidt flere end 2.500 personer, der var anbragt som 17-årig i 2017, og som
modtog efterværn, efter de var fyldt 18 år, havde knap 1.900 ophold på et anbringel-