Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2140831_0001.png
Sagsnr.
2019 - 4965
Doknr.
161943
Dato
25-11-2019
Afdækning af fremadrettet relevans af Center for
Selvmordsforskning
I januar 2019 blev satspuljeordførerne forelagt et brev fra daværende børne- og
socialminister Mai Mercado, hvor det blev gjort klart, at flere forhold omkring Center
for Selvmordsforskning nødvendiggjorde en vurdering af den fremadrettede relevans
af Center for Selvmordsforskning. På den baggrund blev der givet opbakning til, at
Børne- og Socialministeriet (nu Social- og Indenrigsministeriet) iværksatte en
afdækning af
”hvorvidt
centret fremadrettet kan opfylde sit formål, samt hvorvidt
centrets arbejde er efterspurgt”.
Afdækning skal, jf. brevet, danne grundlag for en
beslutning om, hvorvidt centret skal nedlægges. Brevet er vedlagt til orientering.
Centrets mulighed for fremadrettet at opfylde sit formål
Center for Selvmordsforskning skal, jf. deres vedtægter, drive to registre; hhv. Register
for Selvmord og Register for Selvmordsforsøg. Centrets hidtidige validering af data til
brug for Register for Selvmordsforsøg har baseret sig på gennemgang af
journaloplysninger i udvalgte regioner. Sundhedsministeriet har imidlertid i 2016
konkluderet, at der ikke var hjemmel til videregivelsen af disse oplysninger til centret.
Centret har ytret ønske om at få en sådan hjemmel i sundhedslovgivningen, da centret
anser denne valideringsproces for afgørende for centret mulighed for at opfylde sit
formål.
Social- og Indenrigsministeriet har været i dialog med Sundheds- og Ældreministeriet
om problematikken. Den efterspurgte hjemmel til validering af Register for
Selvmordsforsøg gennem bearbejdning af journaloplysninger vil kun kunne etableres
ved at give Center for Selvmordsforskning en særstatus i sundhedslovgivningen.
Social- og Indenrigsministeriets vurderer, at der ikke bør gives en sådan særstatus.
Dette skyldes, at det findes uhensigtsmæssigt, at forskellige forskningscentre ikke
stilles lige med samme dataadgang
–
dette særligt, når det drejer sig om
personfølsomme helbredsoplysninger, som nyder særlig beskyttelse i
sundhedslovgivningen. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at det daværende
Børne- og Socialministerium tidligere har fjernet en tilsvarende særstatus i
lovgivningen for Center for Rusmiddelforskning med afsæt i netop hensynet til
ligebehandling af forskellige forskningsinstitutioner.
Efterspørgslen efter centrets arbejde
Social- og Indenrigsministeriet har været i dialog med KL og Sundheds- og
Ældreministeriet/regionerne om deres vurdering af behovet for Center for
Selvmordsforskning. Dialogen har ikke resulteret i skriftlige bidrag.
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 225: Spm. om kommentar til henvendelserne fra Center for Selvmordsforskning om centerets fremtidige virke, jf. bilag 76 og bilag 112, til social- og indenrigsministeren
2140831_0002.png
Dialogen med de forskellige parter har samlet ført til følgende vurdering:
Der synes at være overlap mellem aktørerne på området, hvorfor den
fornødne viden ikke vurderes at være afhængig af Center for
Selvmordsforsknings eksistens.
Kommunerne synes ikke at have et formaliseret samarbejde med centret.
Centrets hidtidige forskning synes ikke at have været kvalitetsmæssigt på
højde med den øvrige forskning på området.
Af hensyn til den samlede forskningskapacitet på området bør det overvejes at
pulje ressourcerne i et stærkt forskningsmiljø.
For så vidt angår vurderingen af centres forskningsmæssige kvalitet skal det oplyses,
at centrets arbejde flere gange været udsat for kritik af den anvendte videnskabslige
metode og kvalitet af fagfæller og samarbejdsparter. Dertil kommer, at centret pt. ikke
har forskningsfaglige kompetencer blandt centrets ansatte, og at centrets udgivelser
kun i mindre omfang bliver fagfællebedømt og sjældent offentliggøres i form af
videnskabelige publikationer. De manglende forskningsfaglige kompetencer blandt
centrets medarbejdere kan skyldes, at Social- og Indenrigsministeriet har bedt centret
om at afvente afklaringen af nærværende sag, før en ny leder ansættes.
Social- og Indenrigsministeriet har endvidere fået oplyst, at to hidtidige
bestyrelsesmedlemmer udpeget af hhv. KL og Danske Regioner i 2017 valgte at
udtræde med den begrundelse, at det bekymrede dem, at et forskningscenter, som
modtager betydelige offentlige midler, i deres optik, ikke bidrager med forskning til
gavn for selvmordsramte mennesker. KL og Danske Regioner har ikke efterfølgende
udpeget nye bestyrelsesmedlemmer for centret.
Ministeriet har ikke i nærværende afdækning haft grundlag for at forholde sig til,
hvorvidt den ovenfor gengivne kritik er berettiget eller ej. Kritikken kan imidlertid
tænkes at bidrage til reduceret efterspørgsel efter centrets arbejde.
Påbegyndt omstilling af Center for Selvmordsforskning
Centrets bestyrelse og ledelse har for at imødegå ovennævnte kritik påbegyndt en
omstilling efter den aktuelt konstituerede leders tiltræden i starten af 2019. Centret
har i september 2019 fastlagt en ny vision for centret med følgende fire fokuspunkter:
Forskning:
Centret understreger, at selvmordsadfærd er en tværfaglig
problemstilling og vil derfor designe og deltage i nationale og internationale
tværfaglige forskningsprojekter. Det forebyggende perspektiv understreges i den
sammenhæng. Centeret ønsker derfor fremadrettet at uddanne forskere gennem
ph.d-studiet i samarbejde med SDU.
Data for selvmord og selvmorsforsøg i Danmark:
Udvikling af et Ph.d.-projekt,
som skal sikre validering af registreringen af selvmord og selvmordsforsøg. Der er
til brug herfor indgået samarbejdsaftale med ulykkesgruppen på OUH og
psykiatrien i Region Syddanmark. Centret arbejder for at udvide samarbejdet til
også at omfatte de øvrige regioner, så valideringen kan være landsdækkende.
Uddannelse og vidensformidling:
Center for Selvmordsforskning vil i øget grad
være bindeled mellem forskere, klinikere og faggrupper. Centret vil fokusere på
formidlingen af evidensbaseret viden om selvmord, bl.a. gennem udvikling af
undervisningstilbud målrettet udvalgte faggrupper og uddannelsesinstitutioner.
Centret vil samtidig være vidensbank for studerende, journalister, politikere og
andre.
2
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 225: Spm. om kommentar til henvendelserne fra Center for Selvmordsforskning om centerets fremtidige virke, jf. bilag 76 og bilag 112, til social- og indenrigsministeren
2140831_0003.png
Fokus på unge:
Sårbare unge er i højrisikogruppen for selvmordsadfærd og
selvskade. Centret vil derfor lave et kvalitetsløft af Ungdomsbarometret
1
, herunder
gøre det mere dynamisk og tidssvarende. Der etableres en tværfaglig
arbejdsgruppe af forskere og praktikere, som løbende skal udarbejde tidssvarende
og relevante hypoteser, der testes gennem data fra Ungdomsbarometret.
Resultaterne skal afrapporteres årligt gennem en årsrapport og en konference.
Endelig har centret indgået samarbejde med den overlæge, der var udpeget som
bestyrelsesmedlem af Danske Regioner, og som trådte ud af bestyrelsen i 2017 grundet
kritik af forskningen. Derudover har centret i 2019 for første gang været medarrangør
af Verdensdagen for selvmordsforebyggelse.
Fremadrettet prioritering på selvmordsforskningsområdet
Der vurderes at være bred opbakning til fortsat prioritering af selvmordsforskning.
Imidlertid kan en sådan prioritering ske på flere måder. Der kan opstilles to
grundlæggende tilgange. Enten kan man videreføre Center for Selvmordsforskning og
fastholde den årlige bevilling på 4 mio. kr. til centret. Ellers kan man nedlægge centret
og omdirigere bevillingen til en anden aktør, der vurderes bedre at kunne løfte
formålet.
På baggrund af den ovenfor opsummerede afdækning af de to ovenstående spørgsmål
vurderer Social- og Indenrigsministeriet, at en videreførelse af Center for
Selvmordsforskning vil kræve en række ændringer. Det handler dels om centrets
grundlag for at levere forskning af høj kvalitet, herunder ift. medarbejderkompetencer,
fagfællebedømmelse af forskningsarbejde mv., dels om reetablering af en fuldtallig
bestyrelse.
Centret har endvidere i 2019 brugt en stor andel af deres egenkapital for at kunne
sikre fortsat drift. En videreførelse af Center for Selvmordsforskning vil derfor
forventeligt bero på centrets opnåelse af ekstern finansiering til supplement af
grundbevillingen.
Der kan således være tale om svære betingelser forbundet med videreførelsen af
Center for Selvmordsforskning. På den baggrund foreslår Social- og
Indenrigsministeriet, at den fremadrettede prioritering af selvmordsforskning i stedet
bør indebære en omdirigering af bevillingen til anden eksisterende aktør inden for
selvmordsforskning i Danmark med henblik på at sikre en samlet forskningskapacitet
af høj kvalitet. Social- og Indenrigsministeriet vurderer således, at man ved at samle
midlerne i et stærkt forskningscenter bedre vil kunne sikre grundlaget for dansk
selvmordsforskning fremadrettet.
Ifølge centerets vedtægter kan det kun nedlægges af Social- og Indenrigsministeriet.
En nedlæggelse vil medføre en afviklingsperiode, hvor centeret fortsat skal modtage
støtte, mens centerets forpligtelser afvikles. Hvis der træffes beslutning om at
nedlægge centret i efteråret 2019, vil centeret forventeligt skulle modtage fortsat
tilskud t.o.m. 2020. Afviklingsperiodens længde vil dog skulle undersøges nærmere,
herunder i forhold til opsigelsesperioder for medarbejdere og tillidsrepræsentant, for
lejemålet mv.
1
Ungdomsbarometret er Center for Selvmordsforsknings data, der siden 2001 har været indsamlet via
spørgeskemaer til elever på alle uddannelsesinstitutioner i Danmark. Der modtages årligt 3.000-8.000
besvarelser.
3
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 225: Spm. om kommentar til henvendelserne fra Center for Selvmordsforskning om centerets fremtidige virke, jf. bilag 76 og bilag 112, til social- og indenrigsministeren
2140831_0004.png
En nedlæggelse af Center for Selvmordsforskning vil grundet afviklingsperioden
forventeligt medføre en nedgang i forskningen vedr. selvmord og forebyggelse heraf i
dansk kontekst i en overgangsperiode. Effekten heraf på det samlede forskningsbidrag
vurderes imidlertid at være lille. Dette særligt, hvis en omdirigering af midlerne til et
andet eksisterende forskningsmiljø kan indfases i takt med afviklingen af Center for
Selvmordsforskning.
Et eventuelt krav om videreførelse af registre eller specifikke undersøgelser som en
betingelse for modtagelse af bevillingen kan bidrage til at mindske den ovennævnte
negative effekt på det samlede forskningsmæssige bidrag. Derudover kan der stilles
betingelser om fx et tværfagligt fokus på selvmord samt prioritering af formidling til og
tilgængelighed for offentligheden, herunder offentlige institutioner, fx skoler mv.
Indstilling
Social- og Indenrigsministeriet indstiller på baggrund af ovenstående, at den
nuværende bevilling på 4 mio. kr. årligt omdirigeres til DRISP (Dansk
Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse) med ovennævnte betingelser for
modtagelse af bevillingen.
DRISP er det andet ud af to forskningsinstitutioner i Danmark med fokus på selvmord.
DRISP er et selvstændigt forskningsprogram, der organisatorisk hører under
forskningsenheden i Psykiatrisk Center København, som er en del af Region
Hovedstadens Psykiatri.
DRISP udfører evidensbaseret forskning, overvåger udviklingen af selvmordsforsøg og
selvmord i Danmark samt udvikler undervisningsmateriale til selvmordsforebyggelse.
Det overordnede formål er at arbejde for at nedbringe selvmordstanker,
selvmordsforsøg og selvmord i Danmark gennem forskningsbaserede studier,
videreformidling og implementering.
I dag er 12 personer tilknyttet DRISP. Det drejer sig om forskningsenhedens leder,
som er professor i psykiatri, samt 5 ph.d.’er, herunder programlederen. De øvrige
tilknyttede er en række ph.d.- og medicinstuderende, en projektleder og en konsulent.
De ansatte og tilknyttede hos DRISP udgiver jævnligt peer-reviewede
forskningspublikationer. DRISP havde i 2018 et budget på 4,25 mio. kr., hvoraf en del
beror på midler fra offentlige puljer samt eksterne danske og udenlandske fonde.
4