Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2147718_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 386
Doknr.
195827
Dato
07-02-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 10. januar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 218 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 218:
”Vil ministeren oplyse eksempler fra kommuner, der har positiv erfaring med ned-
bringelse af hjemløshed, og ser ministeren mulighed for at udbrede praksis fra disse
kommuner til resten af landet?”
Svar:
Udviklingen i antallet af personer i hjemløshed i de enkelte kommuner fremgår af
kortlægningen over hjemløshed i Danmark fra 2019 foretaget af VIVE
Det Nationale
Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Her fremgår fx, at Frederiksberg Kommune
og Randers Kommune har nedbragt antallet af hjemløse fra 2017 til 2019. Begge
kommuner har arbejdet med Housing First siden 2009, hvor metoden og de bagved-
liggende værktøjerne første gang blev udbredt til landets kommuner gennem den sats-
puljefinansierede Hjemløsestrategi. Det fremgår samtidig, at Odense Kommune og
Aalborg Kommune har nedbragt antallet af unge i hjemløshed siden seneste kortlæg-
ning i 2017.
Vi ved, at Housing First og de evidensbaserede bostøttemetoder virker. Det er indsat-
ser, som Socialstyrelsen både via rådgivningsfunktionen og i de kommende nationale
retningslinjer på hjemløseområdet udbreder.
Men kortlægningen viser også, at en af de store udfordringer fortsat er at give hjemlø-
se eget tag over hovedet, så vi derfra kan iværksætte den nødvendige sociale indsats.
Samtidig er der brug for en mere differentieret tilgang til hjemløshed, hvor vi blandt
andet går til de unge på én måde og sætter ind overfor hjemløshed blandt de ældre på
en anden. Vi skal målrette indsatsen til de forskellige målgrupper og deres livssituati-
oner og også se på den lokale kontekst, som er forskellig fra land til by. For der findes
ikke én metode, der passer alle. Vi skal hele vejen rundt om det enkelte menneske og
se på alle de årsager, der ligger bag hjemløshed.
Vi har med aftalen om udmøntning af reserven på social-, sundheds- og arbejdsmar-
kedsområdet afsat 22 mio. kr. til en styrket indsats for implementering af Housing
First på hjemløseområdet. Der er afsat 2 mio. kr. til at kortlægge barrierer og succeser
i arbejdet med Housing First i kommunerne, herunder over for særlige målgrupper
som fx unge i alderen 18-29 år, ældre hjemløse og hjemløse grønlændere. Kortlægnin-
gen vil desuden omfatte internationale erfaringer fra lande som Norge og Finland. Der
er afsat 20 mio. kr. til, at der i 2022-2023 kan følges op på kortlægningen og erfarin-
gerne fra den igangværende Handlingsplan til bekæmpelse af hjemløshed, der indgik i
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 218: Spm. om eksempler fra kommuner, der har positiv erfaring med nedbringelse af hjemløshed, til social- og indenrigsministeren
2147718_0002.png
aftalen om udmøntning af satspuljen for 2018-2021. Opfølgningen drøftes i forbindel-
se med udmøntning af reserven for 2022.
Vi har med udmøntning af reserven derudover afsat midler til gratis landsdækkende
økonomi- og gældsrådgivning og en varig bevilling til nødherberger i vintermåneder-
ne.
Med Aftale om finansloven for 2020 er det dertil afsat 25 mio. kr. i 2020 til styrket
efterværn og forebyggelse af hjemløshed blandt tidligere anbragte unge. Desuden in-
deholder finanslovsaftalen et løft på samlet 600 mio. kr. af psykiatriområdet. Endelig
har regeringen med økonomiaftalen for 2020 aftalt med KL at igangsætte et arbejde,
der skal sikre bedre sammenhæng mellem kvalitet på herberger, takster og den øvrige
hjælp til borgerne.
Det er de første skridt. Regeringen kommer de næste år til at præsentere flere initiati-
ver, der skal nedbringe antallet af hjemløse.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2