Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2018 - 214
Doknr.
18968
Dato
07-11-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 10. oktober 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 21 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 21:
”Vil ministeren oplyse, hvordan man sikrer barnets rettigheder, herunder børnesamta-
le, at barnet bliver hørt og lyttet til og får tilbudt bisidder i tilfælde, hvor socialtilsynet
træffer afgørelse om et straks ophør af en generelt godkendt plejefamilie?”
Svar:
Ved behandlingen af sager om særlig støtte til børn og unge, er det af afgørende betyd-
ning, at barnets eller den unges holdning og interesser bliver belyst. Kommunen har
derfor pligt til at afholde en samtale med barnet eller den unge, inden der træffes afgø-
relser, som berører barnet eller den unge.
I en situation, hvor socialtilsynet vil træffe afgørelse om at bringe en plejefamilies god-
kendelse til ophør straks, skal kommunen træffe afgørelse om valg af nyt anbringelses-
sted for de børn eller unge, der er anbragt i plejefamilien. Det fremgår af servicelovens
§ 48, at der skal gennemføres en samtale med barnet eller den unge, før der træffes
afgørelse om dette, så barnets eller den unges holdning og ønsker så vidt muligt kom-
mer til at indgå som grundlag for valget af anbringelsesstedet. Samtalen kan alene
udelades, såfremt der umiddelbart forinden er afholdt samtale med barnet eller den
unge i forbindelse med en børnefaglig undersøgelse.
Alle børn og unge har ret til at have en bisidder, når de har en sag, der behandles efter
serviceloven. Kommunerne har pligt til at oplyse barnet eller den unge om retten til at
lade sig bistå ved samtalen og den øvrige behandling af sagen, om den støtte som en
bisidder kan give, og om de forskellige muligheder, der findes, for at få en bisidder.
Sagsbehandleren kan endvidere hjælpe barnet eller den unge med at finde en bisidder.
Kommunen bør forud for gennemførelsen af en samtale med barnet eller den unge,
herunder særligt hvis samtalen gennemføres uden forældrenes tilstedeværelse, altid
sørge for, at barnet eller den unge kender til sin ret til at medbringe en bisidder til
samtalen, samt de muligheder, der eksisterer i dag for at få en bisidder til et barn eller
en ung via Børns Vilkårs bisidder-ordning. En professionel bisidder fra Børns Vilkår er
en børnefagligt uddannet person med særlig erfaring i børnesamtaler, der kan støtte
barnet socialfagligt og lovgivningsmæssigt.
Der kan være tilfælde, hvor barnet eller den unge i første omgang vurderer, at der ikke
er behov for en bisidder, men hvor sagen over tid udvikler sig på en sådan måde, at
barnets eller den unges behov for en bisidder skærpes. Det er derfor hensigtsmæssigt,