SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 202: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 19. december 2019 om problemerne med psykologer uden autorisation og muligheden for at overflytte regler om psykologer til relevant sundhedslovgivning, til sundheds- og ældreministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt

Su dheds‐ og Ældre i isteriet

E hed: FOPS

Sagsbeh.: DEPSDE

Koordi eret ed: SUNDJUR

Sags r.:

Dok. r.:

Dato: ‐ ‐

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

[Social- og Indenrigsudvalget, torsdag den 19. december 2019 kl. 13.00-14.30]

Samrådstale til samråd M om autorisation af psykologer

Samrådsspørgsmål M:

”Vil ministrene redegøre for deres holdning til at ændre

reglerne, så reglerne om psykologer overflyttes til relevant

sundhedslovgivning med henblik på, at alle psykologer på

linje med andre sundhedspersoner skal have en autorisation

for at praktisere, som vil give mulighed for at få løst

problematikkerne om manglende tilsyn med psykologer uden

autorisation og mulighed for at klage, så borgerne altid kan

være trygge ved den psykolog, de går til?”

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF),

Liselott Blixt (DF) og Anni Matthiesen (V).

Svarudkast:

Tak for det også fra mig og tak for spørgsmålet.

Det centrale i spørgsmålet om autorisation af psykologer er –

set fra min stol – hensynet til patientsikkerheden. Altså at

man kan føle sig tryg, når man bliver behandlet af en

psykolog.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 202: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 19. december 2019 om problemerne med psykologer uden autorisation og muligheden for at overflytte regler om psykologer til relevant sundhedslovgivning, til sundheds- og ældreministeren

Og den her konkrete straffesag, som jo også

samrådsspørgerne henviste til og som social- og

indenrigsministeren indledte med at fortælle om, den giver

naturligvis anledning til at overveje om den nuværende

ordning er god nok, og om den i tilstrækkelig grad skaber

tryghed for patienterne, og om den understøtter

patientsikkerheden.

Og netop hensynet til patientsikkerheden er jo baggrunden

for, at man på sundhedsområdet har valgt at autorisere en

lang række faggrupper – det gælder fx læger og

sygeplejersker.

Autorisationen skal bl.a. sikre, at alle patienter i

sundhedsvæsenet får en behandling af høj kvalitet. Og den

kvalitet bliver bl.a. sikret ved at stille krav til

sundhedspersonernes kompetencer og uddannelse, inden de

kan få deres autorisation.

På sundhedsområdet giver en autorisation som udgangspunkt

en titelbeskyttelse. Det betyder fx, at man kun må kalde sig

læge og arbejde som læge, hvis man har en gyldig

autorisation. Så titlen bliver derfor også et bevis for en

sundhedspersons faglige kvalifikationer – altså en slags

kvalitetsstempel.

Og med en sundhedsfaglig autorisation følger altså nogle

rettigheder – men jo så selvfølgelig også nogle pligter.

Side 2

Autoriserede sundhedspersoner er forpligtede til at udvise

omhu og samvittighedsfuldhed i deres arbejde. Det betyder,

at de skal tage et selvstændigt ansvar for, at deres arbejde

udføres fagligt forsvarligt, og at de skal holde sig ajour med

udviklingen inden for deres fagområde.

Der stilles også krav til måden at føre patientjournaler på, og

der er pligt til at indberette såkaldte ”utilsigtede hændelser”

– det vil sige hændelser og fejl, som ikke skyldes

patienternes sygdom – til brug for læring i sundhedsvæsenet.

Så når man er sundhedsfagligt autoriseret, så er man desuden

underlagt Styrelsen for Patientsikkerheds individtilsyn, og

man har efter lovgivningen pligt til at deltage i tilsynet, hvis

styrelsen beder om det. Deltager man ikke, kan styrelsen

fratage autorisationen midlertidigt.

De samme krav stilles ikke til psykologer, der jo netop ikke

har en sundhedsfaglig autorisation i dag.

Psykologer, der udfører sundhedsfaglig behandling inden for

sundhedsvæsenet, har til gengæld status som

sundhedspersoner.

Så man kan nemlig godt være sundhedsperson, uden at være

autoriseret sundhedsperson efter sundhedslovgivningen. Det

kan fx være psykologer, der behandler patienter i

psykiatrien.

Der vil også være mulighed for at klage over og søge

erstatning efter sundhedsfaglig behandling udført af en

psykolog, der er autoriseret i henhold til sociallovgivningen.

Side 3

Men patienten kan ikke klage til eksempelvis

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, hvis psykologen ikke

har en sådan autorisation.

Det kan gøre det svært som patient at gennemskue, præcis

hvilke rettigheder man har i forhold til at klage og søge

erstatning udført af en psykolog. Altså for det første kan det

være svært at vurdere, hvornår der er tale om sundhedsfaglig

behandling. Og for det andet bestemmes patientens

rettigheder af, om psykologen har en autorisation eller ej.

Det kan jo ikke være meningen.

Samtidig ser vi, at stadig flere psykologer arbejder med

sundhedsfaglig behandling, og det er derfor mere relevant

end nogensinde at se på, om der er behov for at nogle

psykologer fremover autoriseres efter sundhedslovgivningen.

Og derfor er det at vi nu igangsætter – som social- og

indenrigsministeren også nævnte – en undersøgelse af, om

giver mening at indføre en sundhedsfaglig autorisation af

psykologer. Og gør det det, skal undersøgelsen også munde

ud i et forslag til, hvordan en autorisationsmodel kan se ud.

I forbindelse med det arbejde, er der nogle overordnede

forhold, der skal afvejes med hinanden:



Det er for det første være et hensyn til

patientsikkerheden og dermed en vurdering af, om

psykologer kan være til fare for patientsikkerheden på

den ene side.

Side 4



Og for det andet er det hensynet til faggruppens – i

dette tilfælde psykologers – frie og lige adgang til at

udøve deres erhverv på den anden side. Det vil sige, at

der ikke skal lægges unødige begrænsninger for, at

psykologer kan arbejde inden for deres fag.

Og for at afveje disse overordnede hensyn, og for at kunne

opstille et forslag til en eventuel autorisationsmodel, skal

nogle nærmere specifikke spørgsmål afklares i forbindelse

med den her undersøgelse.

Der skal blandt andet tages stilling til, hvor stor en gruppe af

psykologerne, det vil være relevant at autorisere. For

psykologer – og det nævnte min kollega også – psykologer

arbejder jo inden for mange forskellige sektorer og har

meget forskellige typer af arbejdsopgaver:



Nogle psykologer arbejder inden for sundhedsvæsnet

og udfører sundhedsfaglig behandling. De har som sagt

i dag status som sundhedspersoner.



Andre psykologer arbejder i et spændingsfelt mellem

sociale indsatser og sundhedsfaglig behandling. Og det

kan også være svært at vurdere, om de udfører

opgaver, der kan indebære fare for patientsikkerheden.

Side 5



Og så er der endelig også psykologer, som slet ikke

arbejder med sundhedsfaglig behandling, og som ikke

har patientkontakt. Det kan være psykologer inden for

arbejds- og organisationspsykologi, som fx HR-

konsulenter. Så de vil selvsagt næppe kunne udgøre en

patientsikkerhedsmæssig risiko.

Så vi taler altså om en bred faggruppe, der har varierende

berøring med sundhedsområdet. Det skal vi selvfølgelig tage

højde for i undersøgelsen. Så vi er sikre på, at de løsninger,

vi præsenterer, giver mening - både for patienterne og

psykologerne.

Og undersøgelsen skal besvare nogle komplekse spørgsmål.

Derfor skal vi gøre arbejdet grundigt, så vi ikke risikerer at

indføre uhensigtsmæssige regler, der ikke kan kontrolleres.

For der vil være rigtig mange mennesker, som bliver berørt

af en ændring af reglerne. Dem skylder vi at undersøge

sagen ordentligt og danne et solidt fagligt grundlag for den

endelige beslutning.

Derfor har jeg er sammen med social- og

indenrigsministeren derfor opsat på at starte arbejdet op efter

samrådet. Vi forventer, at et kommissorium med rammerne

for undersøgelsen vil ligge færdigt i løbet af februar måned.

Og jeg vil naturligvis sørge for, at udvalget får en kopi af

kommissoriet, når det er færdigt.

Side 6

Umiddelbart efter vil vi sætte selve undersøgelsen i gang. Vi

forventer at komme med en afrapportering om udfaldet af

undersøgelsen inden udgangen af næste år. Den nærmere

tidsplan vil fremgå af kommissoriet.

Så for kort at opsummere, så igangsætter social- og

indenrigsministeren og jeg en undersøgelse af, om det giver

mening at autorisere psykologer som sundhedspersoner, og

på hvilken måde det kan gøres klogest.

Når undersøgelsen er færdig, vil social- og

indenrigsministeren og jeg inddrage Folketingets partier i

undersøgelsens resultater, så der kan tages en politisk stilling

til den videre proces.

Tak for ordet.

Side 7