SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 201: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 19. december 2019 om problemerne med psykologer uden autorisation og muligheden for at overflytte regler om psykologer til relevant sundhedslovgivning, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt

Social- og indenrigsminister Astrid Krags talepapir

Anledning

Dato / tid

Sted

Talens varighed

Talens formål

Besvarelse af samrådsspørgsmål J-M

Den 19. december 2019 kl. 13.00-14.30

Folketinget, lokale S-092

Ca. 10 min.

Publikum og

programpunkt

Åbent samråd om autorisering af psykologer

med social- og indenrigsministeren og

sundheds- og ældreministeren.

Social- og indenrigsministeren taler først.

Samrådsspørgsmål J stillet af Anni Matthiesen (V) og Karina

Adsbøl (DF).

”Vil

ministeren redegøre for hvilke konkrete initiativer, regeringen

har i støbeskeen for at sikre, at borgere, der går til behandling hos

en psykolog, kan være sikre på, at den pågældende psykolog ikke

er under mistanke for kriminelle forhold? Spørgsmålet skal ses i

lyset af ministerens svar på spørgsmål nr. S 186, hvori ministeren

garanterer, at området har stor bevågenhed, og at ministeren er

klar til eventuelle ændringer på området.”

Samrådsspørgsmål K stillet af Anni Matthiesen (V) og Karina

Adsbøl (DF).

”Hvad

er ministerens holdning til, at de nuværende regler på

området er indrettet sådan, at psykologer uden autorisation fortsat

kan drive psykologpraksis på trods af frakendelse af autorisation?”

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 201: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 19. december 2019 om problemerne med psykologer uden autorisation og muligheden for at overflytte regler om psykologer til relevant sundhedslovgivning, til social- og indenrigsministeren

Samrådsspørgsmål L stillet af Karina Adsbøl (DF), Liselott

Blixt (DF) og Anni Matthiesen (V)

”Vil ministeren begrunde, hvorfor alle psykologer ikke er underlagt

de samme krav om autorisation som f.eks. læger, sygeplejersker

m.fl., der arbejder med mennesker inden for sundhedsvæsnet, og

mener ministeren, at de nuværende regler giver borgerne den

nødvendige tryghed for, at den psykolog, de vælger, er kompetent

og ikke har begået noget strafbart?”

Samrådsspørgsmål M stillet af Karina Adsbøl (DF), Liselott

Blixt (DF) og Anni Matthiesen (V)

”Vil

ministrene redegøre for deres holdning til at ændre reglerne,

så reglerne om psykologer overflyttes til relevant

sundhedslovgivning med henblik på, at alle psykologer på linje

med andre sundhedspersoner skal have en autorisation for at

praktisere, som vil give mulighed for at få løst problematikkerne

om manglende tilsyn med psykologer uden autorisation og

mulighed for at klage, så borgerne altid kan være trygge ved den

psykolog, de går til?”

Det talte ord gælder

[Indledning]



Tak for ordet og tak for indledningen til de to spørgere. Især

Liselott Blixts beskrivelse af den meget forfærdelige konkrete

sag

–

skærer jo i hjertet og slår den rette tone an. Og tak for

muligheden for at vi her i dag kan tage dette emne op, som i

høj grad handler om tillid. Den tillid, der skal være, når man

lægger sin sårbarhed i hænderne på en psykolog i forventning

om at blive hjulpet og mødt med professionalisme.



Jeg vil besvare spørgsmålene samlet, inden jeg giver ordet til

sundheds- og ældreministeren.

[Baggrund

–

en konkret sag i pressen]



Baggrunden for, at vi sidder her i dag, er bl.a. en meget tragisk

sag, som også har været omtalt i pressen.



En sag, hvor en autoriseret psykolog har udnyttet en sårbar

klient seksuelt, og hvor Psykolognævnet midlertidigt fratog

psykologen sin autorisation, fordi nævnet vurderede, at han

udgjorde en fare for klientsikkerheden.



Psykologen er nu ved landsretten idømt fængselstraf og er

også frakendt retten til at virke som psykolog i 5 år.

[Løsning 1

–

genskabe tillid

–

hvad kan vi lære?]



Jeg kan ikke forestille mig, hvad det gør ved et menneske, der

møder op hos en psykolog i tillid til at få hjælp og støtte, men

som så i stedet bliver krænket og får endnu mere at slås med.

Det er dybt forkasteligt. Og tilliden lider et knæk.



Tillid er netop én af de grundsten, som vores samfund er

bygget på.



Vi skal kunne have tillid til, at psykologer yder den hjælp, som

mennesker i en psykisk sårbar situation griber ud efter og om

nogen har brug for.



Vi skal derfor også kunne regne med, at systemet griber ind,

hvis det ikke sker, og da særligt, hvis der er tale om, at en

psykolog udnytter sin position til skade for en klient. Det skal

der kunne sættes en håndfast stopper for.



Jeg er derfor glad for, at der nu er sat en stopper for den

pågældende psykologs virke.



Selv om den konkrete sag er meget grov og dermed særlig, så

giver den og andre sager bestemt anledning til at overveje, om

vores system er godt nok.



Hvad kan vi lære af den og andre sager? Hvordan står vi vagt

om tilliden til systemet på dette område?

[Nuværende rammer

–

svære at forstå]



De rammer, vi har på området, skal sikre en reel beskyttelse af

sårbare mennesker. Mennesker der ofte hverken har

overblikket eller overskuddet til at foretage undersøgelser af,

om den psykolog, de vælger, nu også har den nødvendige

faglighed - for ikke at tale om etik og moral.



Og jeg meget er enig i, at de gældende rammer på nogle

punkter kan forekomme problematiske i forhold til både

klientsikkerhed og -tillid.



Det er især svært for mig at forstå, at en psykolog, der har fået

frataget sin autorisation af Psykolognævnet, kan fortsætte med

at praktisere som psykolog

–

bare uden at kalde sig

autoriseret.



For sådan er det jo i dag. Psykologloven regulerer nemlig ikke,

hvordan man faktisk udøver sit erhverv. Og det er derfor

frivilligt, om man vil ansøge Psykolognævnet om at blive

autoriseret og dermed komme under nævnets tilsyn.



Man kan altså i dag sagtens praktisere som psykolog uden at

være autoriseret og uden at være under et tilsyn med den

måde, man arbejder på.



Jeg tror, at de færreste, der har behov for hjælp fra en

psykolog, forholder sig til spørgsmålet om autorisation eller ej.



Og selv om det i dag er muligt via psykolognævnets

hjemmeside at se, om en psykolog har fået kritik, er under et

skærpet tilsyn eller har fået frataget sin autorisation, så kræver

også det et ekstra overskud.



Derfor er det meget vigtigt, at det system, vi sætter op, i sig

selv er en garant for sikkerhed og kvalitet. Så man kan have

tillid.



Noget andet, jeg har haft svært ved at forstå er, at vores

danske system kun har ført til, at der er frataget én autorisation

siden 1994, når nu f.eks. vores nabolande Sverige og Norge

fratager en del flere autorisationer. Efter det oplyste har 13

psykologer i Sverige fået frataget autorisationen siden 1994. I

Norge har 37 psykologer fået frataget autorisationen siden

2000.



Jeg har allerede sat i gang, at der bliver kigget på Norge og

Sverige som inspiration.



Det nuværende danske tilsynssystem har i sin grundlæggende

form eksisteret siden 1994. Allerede af den grund kan der være

anledning til at kaste et kritisk blik på det og give det et

”serviceeftersyn”.



Den seneste debat viser mig også, at vi har behov for at

stramme op, og at sanktionerne og anvendelsen af dem bør

ses grundigt efter i sømmene.

[Løsning 2

–

undersøgelse af en evt. sundhedsfaglig

autorisation af psykologer

–

og hvad gør vi mens vi venter]



Jeg er altså meget åben for at hanke op her. Og det er i den

forbindelse afgørende for mig, at en ændring af systemet reelt

er med til at skabe og understøtte både mere tillid og bedre

beskyttelse.



Vi skal selvfølgelig finde den rigtige afgrænsning af

psykologerne, de rigtige krav at stille og den helt rigtige måde

at føre tilsyn på.



For selv om der er mange psykologer i Danmark, der arbejder

med opgaver, der kan betegnes som sundhedsrelaterede og

med klientkontakt, bl.a. på hospitaler og i privat praksis, så er

der også andre grupper, der arbejder på en helt anden måde,

f.eks. med markedsføring eller på et strategisk niveau i større

virksomheders HR-afdelinger.



Jeg har derfor sammen med sundheds- og ældreministeren

besluttet, at vi i fællesskab nu foretager en grundig afdækning

af mulighederne for at indføre en eventuel sundhedsfaglig

autorisation af psykologer.



En sundhedsfaglig autorisation vil f.eks. kunne medføre, at

man alene vil kunne praktisere som psykolog, hvis man har

denne autorisation. Det i sig selv ville indebære en betydelig

opstramning i forhold til i dag.



Sundheds- og ældreministeren vil i sin tale komme nærmere

ind på, hvad denne afdækning vil indebære.



Og det rejser så spørgsmålet - hvad vi gør, mens vi venter? Og

I vil sikkert spørge mig, om jeg har tillid til Psykolognævnet?



Til det sidste vil jeg sige, at nævnet jo arbejder inden for de

rammer, vi har givet dem, men at jeg er ret overbevist om, at

der skal anderledes håndfaste regler og retningslinjer til. Og

måske et helt anderledes set-up i fremtiden.



Jeg vil allerhelst, at vi får lavet et ordentligt stykke arbejde, så

vi kommer til at stille os på en fast grund, der virker efter

hensigten. Så at gå undersøgelsesvejen er klart den rigtige.



I mellem tiden vil jeg bede Psykolognævnet om en redegørelse

for, hvordan og i hvilke situationer de anvender deres

sanktioner, hvor hurtigt de skrider ind, og hvilke dilemmaer de

ser i praksis i øvrigt.



Og jeg har allerede inviteret nævnets formand til at mødes med

mig til en drøftelse.



Herefter vil jeg så tage stilling til, om det kan være grund til at

foretage ændringer, mens vi venter på analysearbejdet.

[Afslutning]



Så for at runde af for min del af samrådsbesvarelsen:



Det grundlæggende spørgsmål, der går på, om man skal

kunne være tryg ved at gå til en psykolog, når man har brug for

hjælp, har jeg allerede besvaret med et stort og rungende ja.



Faglighed og etik er nøgleord her. Som klient hos en psykolog

skal man gå ind i et trygt og kompetent rum og reelt kun skulle

bekymre sig om at få det bedre.



Derfor ser jeg meget frem til, at vi med den dagsorden for øje

får undersøgt, hvordan vi kan forbedre beskyttelsen af

mennesker, der står i en psykisk sårbar situation og derfor har

brug for hjælp fra en psykolog.



For det er vigtigt, at vi har plads til den gode faglighed og de

gode metoder, og at systemets effektive tilsyn og kontrol også

kan ses som en hjælp til det. De rammer og den regulering, vi

har, skal

reelt

styrke beskyttelsen af mennesker, der har brug

for hjælp fra en psykolog. Det må og skal være med det sigte,

at vi fører tilsyn.



Vi har netop med aftalen om finansloven for 2020 valgt at tage

et vigtigt skridt for at styrke forholdene for de sårbare

mennesker i psykiatrien. Det giver derfor også ekstra god

mening at kigge nærmere på psykologområdet.