SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: MFU spm. om, hvor mange penge der samlet set anvendes på den kommunale indsats over for personer med psykiske sygdomme, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2018 - 6843

Doknr.

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 3. oktober 2019 stillet følgende spørgs-

mål nr. 2 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).

Spørgsmål nr. 2:

”Ministeren bedes estimere, hvor mange penge der samlet set anvendes på den

kommunale indsats over for personer med psykiske sygdomme? Tallene bedes

opgjort for årene 2010-2018?”

Svar:

Den kommunale indsats til personer med psykiske sygdomme kan omfatte indsatser i

regi af lovgivningen på en række ressortområder, herunder Social- og Indenrigsmini-

steriets, Beskæftigelsesministeriets og Sundheds- og Ældreministeriets område.

I svaret lægges til grund, at der med den kommunale indsats forstås hjælp efter ser-

viceloven under Social- og Indenrigsministeriet.

Det er ikke muligt direkte at opgøre udgifter til indsatser efter serviceloven til specifik-

ke målgrupper eller diagnosegrupper, eksempelvis personer med psykiske sygdomme.

Det skyldes, at kommunerne som hovedregel konterer udgifter til indsatser efter ser-

viceloven efter ydelse og ikke efter målgruppe eller diagnosegruppe, hvilket følger af

den kommunale kontoplan. Udgifter til ydelser til voksne med særlige behov, der gives

efter de samme bestemmelser i serviceloven, bliver således som hovedregel konteret

på samme funktion i den kommunale kontoplan, uanset hvilken målgruppe eller diag-

nosegruppe der er tale om.

For udvalgte ydelser på voksenområdet har kommunerne mulighed for at kontere

udgifter til

personer med sindslidelse

på særskilt grupperinger i den kommunale kon-

toplan.

Det er ikke muligt at opgøre en valid tidsserie over hele perioden 2010-2018 for udgif-

ten til personer med sindslidelse. Det skyldes bl.a., at det før 2018 ikke var muligt en-

tydigt at adskille udgifter til ældreområdet fra udgifter til voksenområdet på socialom-

rådet i kommunernes regnskaber. Opgørelsen af udgifter til indsatser til voksenområ-

det var før 2018 baseret på centralt fastsatte fordelingsnøgler, hvor der blev foretaget

en skønsmæssig opdeling af udgifterne til hhv. ældre- og voksne med handicap mv.,

herunder personer med psykiske sygdomme. Herudover var det ikke muligt at mål-

gruppeopdele udgifter til fx socialpædagogisk støtte før 2018.

Dato

31-10-2019

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: MFU spm. om, hvor mange penge der samlet set anvendes på den kommunale indsats over for personer med psykiske sygdomme, til social- og indenrigsministeren

Tabel 1 viser de samlede offentlige udgifter til voksne med særlige behov i 2018 baseret

på kommunernes regnskaber. Hvor det er muligt, vises der udgifter konteret særskilt

til personer med sindslidelse.

Det bemærkes, at der i tabellen knytter sig betydelige forbehold til opgørelsen af udgif-

ter til personer med sindslidelse. For det første er det ikke muligt at målgruppeopdele

udgifter til alle typer af indsatser efter serviceloven til voksne med særlige behov. For

det andet kan en borger have sammenfaldende problemstillinger, eksempelvis både et

kognitivt handicap og en psykisk sygdom eller både særlige sociale problemer og psy-

kisk sygdom. I disse tilfælde kan det være vanskeligt entydigt at fordele udgiften efter

målgruppe og der kan være forskelle i registreringspraksis mellem kommuner.

Tabel 1

Samelede offentlige nettodriftsudgifter til voksne med særlige behov i alt og efter funktion, heraf

udgifter konteret separat til personer med sindslidelse, 2018

- heraf til per-

soner med

sindslidelse

Funktion

Udgifter

----------------------- Mio. kr. ----------------------

Personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) til personer

med handicap m.v. (servicelovens § 83) og rehabiliterings-

forløb (§ 83 a)

Personlig støtte og pasning af personer med handicap m.v.

(servicelovens §§ 82 a-c, 85, 95-96, 102 og 118)

Rådgivning og rådgivningsinstitutioner (servicelovens §§

10 og 12)

Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring

til personer med handicap (servicelovens §§ 112, 113, 114,

116 og 117)

Botilbud for personer med særlige sociale problemer

(servicelovens §§ 109 og110)

Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede

(sundhedslovens § 141)

Behandling af stofmisbrugere (servicelovens §§ 101 og

101 a og sundhedslovens § 142)

Botilbud til længerevarende ophold (servicelovens § 108)

Botilbudslignende tilbud (omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, i lov

om socialtilsyn)

Botilbud til midlertidigt ophold (servicelovens § 107)

Kontaktperson- og ledsageordninger (servicelovens §§ 97-

99)

Særlige pladser på psykiatrisk afdeling (sundhedslovens §

238 a)

Beskyttet beskæftigelse (servicelovens § 103)

Aktivitets- og samværstilbud (servicelovens § 104)

I alt

1.418

Ikke muligt

5.139

309

822*

Ikke muligt

1.690

Ikke muligt

1.172

415

969

5.981

7.055

4.788

467

978

2.802

33.233

Ikke muligt

1.387

786

1.608

134**

50***

234

Ikke muligt

Note: *Omfatter udgifter til indsatser efter servicelovens §§ 85 og 102 til personer med sindslidelse. ** Omfat-

ter udgifter til indsatser efter servicelovens § 99 til personer med sindslidelse. *** Der er ikke en målgruppe-

gruppering til personer med sindslidelse, men udgifterne antages at være til personer med sindslidelse.

Anm.: 2019-pl. Udgifter er opgjort som de samlede offentlige nettodriftsudgifter (dranst 1) på funktionerne

5.38.39-5.38.59. Der er ikke korrigeret for meropgaver som følge af DUT. Udgifterne er opgjort ekskl. tjene-

stemandspensioner og refusion for særligt dyre enkeltsager. Der er betydelig usikkerhed forbundet med

opgørelsen af udgifter til personer med sindslidelse.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Det er på børne- og ungeområdet ikke muligt at opgøre udgifter til indsatser efter ser-

viceloven til personer med psykisk sygdom på baggrund af kommunernes regnskaber.

For at forbedre mulighederne for at opgøre udgiftsudviklingen for målgrupper og ind-

satser på socialområdet arbejder Social- og Indenrigsministeriet på et projekt med at

udvikle og indsamle udgiftsdata på individ- og målgruppeniveau. Dette kræver blandt

andet, at udgifter registreres mere ensartet på tværs af kommunerne. Det er derfor en

øvelse, der kommer til at tage nogle år, men som forventes at kunne bidrage med vig-

tig viden om, hvilke midler der går til hvilke indsatser og målgrupper. I takt med, at

disse data bliver bedre, vil ministeriet offentliggøre statistik og analyser om området.

Med venlig hilsen

Astrid Krag