Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2136594_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 9783
Doknr.
189354
Dato
17-01-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 19. december 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 197 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 197:
”Mener
social- og indenrigsministeren, at krav om driftsoverenskomster vil kunne
skabe bedre rammer for fremtidens boformer og sikre højere kvalitet for voldsramte
og hjemløse, eller at de i stedet vil føre til unødigt bureaukrati og ressourcespild, fordi
man som følge af driftsoverenskomsterne dels ikke kan tilpasse udbuddet af tilbud til
de udsatte borgeres skiftende behov i kommunerne, dels kan gøre det sværere at ind-
drage civilsamfundsorganisationerne på området?”
Svar:
Det lægges til grund for svaret, at spørgsmålet tager afsæt i aftalen mellem regeringen
og KL om kommunernes økonomi for 2020, hvori der indgår et afsnit om tilbud med
selvmøderprincip.
Af aftalen fremgår følgende: ”Regeringen
og KL er derfor enige om
at iværksætte et arbejde, der skal munde ud i forslag til, hvordan der sikres bedre
sammenhæng mellem kvalitet i tilbuddene, takster og den øvrige hjælp til borgerne”.
Ovennævnte arbejde er endnu kun i opstartsfasen. Jeg har derfor endnu ikke forholdt
mig til konkrete løsningsforslag, herunder heller ikke anvendelsen af driftsoverens-
komster.
Det er vigtigt for mig, at forslagene, der kommer ud af arbejdet, fastholder selvmøder-
princippet og ikke går på kompromis med borgernes mulighed for at få den nødvendi-
ge hjælp. Der kan dog være flere mulige veje til dette mål.
Arbejdet vil derfor blive baseret på input fra relevante parter og åbenhed i forhold til
forskellige løsningsmodeller. Således skal der i arbejdet foretages en afvejning af alle
relevante hensyn, herunder også et hensyn til at sikre en løsning, der ikke er unødigt
bureaukratisk og ressourcekrævende.
Med venlig hilsen
Astrid Krag