SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 196: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 17/12-19 om regeringens definition af ny fattigdomsgrænse, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt

Social- og indenrigsminister Astrid Krags talepapir

Anledning

Dato / tid

Sted

Talens varighed

Samråd i Social- og Indenrigsudvalget

17. december, kl. 17.00

Folketinget vær. S-092

Ca. 13 min.

Samrådsspørgsmål N stillet af Social- og Indenrigsudvalget

efter ønske fra Anni Mathiesen (V):

Vil ministeren redegøre for, hvor langt regeringen er med arbejdet

med at definere en ny fattigdomsgrænse, hvad det er for ”ny viden

om fattigdom”,

som ministeren mener, der er kommet, som

betyder, at regeringen ”ikke uden videre” vil benytte Danmarks

Statistiks fattigdomsindikator, som ministeren udtaler, og hvordan

ministeren vil karakterisere fattigdom?

Det talte ord gælder

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 196: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 17/12-19 om regeringens definition af ny fattigdomsgrænse, til social- og indenrigsministeren

[Indledning]



Tak for ordet. Det glæder mig, at spørger

–

og resten af den

borgerlige fløj

–

er begyndt at interessere sig for fattigdom.



For så kan vi have en diskussion af, hvad der er fattigdom i en

dansk kontekst. For den findes nemlig.



I regeringen vil vi gøre, hvad vi kan for at bekæmpe fattigdom.

Det gælder særligt børnefattigdom.



Det står i skarp kontrast til den tidligere borgerlige regering, der

afskaffede den gamle fattigdomsgrænse. Meget belejligt, hvis

man ikke har nogen ambitioner om at gøre noget for de familier

og børn, der lever med væsentlige materielle afsavn.



Men problemer går ikke væk, bare fordi man vender det blinde

øje til.

[Regeringen vil bekæmpe fattigdom]



Når vi siger, at vi vil bekæmpe fattigdom, er det fordi, at vi ved,

at børn, der vokser op under fattige kår, oftere har dårligere

forudsætninger end andre børn.



For eksempel har fattige børn ikke de samme muligheder for at

indgå i fællesskaber. Det kan være børn, hvor der ikke er råd til

at gå til fodbold eller andre fritidsaktiviteter sammen med deres

venner.



Samtidig tjener børn af fattige forældre oftere mindre som

voksne end børn af rige forældre. Børn af fattige forældre får

også i højere grad en svag tilknytning til arbejdsmarkedet, en

kortere uddannelse eller et dårligere job.



Er det retfærdigt, at et barns fremtidsudsigter kan forudsiges

blot ved at se på forældrene?



Det klare svar fra denne regering er nej. Og det mønster skal vi

have brudt.



Derfor er jeg også uforstående over for de påstande, der

kommer fra de borgerlige og liberale om, at der ikke findes

økonomisk fattigdom i Danmark.



Ifølge fx Alex Vanopslagh findes der kun ”åndelig”

fattigdom i

Danmark.



Også Søren Pape Poulsen har afvist, at der findes fattige

familier i Danmark. Der findes kun forældre, som ikke kan finde

ud af at administrere deres penge.



Ifølge ham kan en familie bare opsige deres Netflix-

abonnement og skille sig af med kæledyret, så er problemet

løst.



Den slags påstande skaber et ideologisk vrangbillede af den

fattigdom, der rent faktisk er.



For vi ved, at nogle familier kan have mange problemer og ofte

har dem samtidigt. At de står uden et arbejde. At der kan være

en forælder, der har et misbrug eller en sygdom. At familien

ikke har råd til ting, som vi andre tager for givet, fx medicin eller

holde fødselsdag for sit barn.



Derfor er det vigtigt, at vi har et solidt sikkerhedsnet, blandt

andet i form af et balanceret kontanthjælpssystem. Det vender

jeg tilbage til.



Vi ved, at udsatte børn og unge alt for ofte klarer sig markant

dårligere i skolen sammenlignet med deres jævnaldrende. Det

mønster fortsætter desværre ind i voksenlivet, hvor de har

større sandsynlighed for at modtage en social indsats og oftere

har en lav indkomst.



Danmark skal være verdens bedste land at være barn i.

Det er et samfundsmæssigt svigt , at så mange børn stadig

vokser op uden de samme gode muligheder som andre. Den

ulighed i livsvilkår

–

hvor barndommen bliver en dom over

barnet

–

skal vi ikke acceptere i et velfærdssamfund som det

danske.



Det handler ikke kun om ydelser. Det handler også om en god

og virksom socialpolitik. Om tidlige og forebyggende indsatser,

hvor vi sætter ind før problemerne vokser sig for store. Hvor vi

investerer i mennesker, fordi vi tror på, at hvert menneske

tæller, og fordi det kan betale sig.



I den samfundskontrakt skal vi selvfølgeligt stille rimelige krav

til mennesker og have forventninger. Det er et spørgsmål om

ret og pligt. Men vi har samtidig som samfund et særligt ansvar

for at passe godt på børnene.

[Hvad gør regeringen: Det midlertidige børnetilskud,

Ydelseskommissionen og jule- og sommerferiehjælp]



Regeringen er allerede gået i gang med at bekæmpe

børnefattigdom.



Tidligere i år indførte vi sammen med støttepartierne det

midlertidige børnetilskud.



Det betyder, at næsten 28.000 børn fra de børnefamilier, der er

hårdest ramt økonomisk, får råd til fx at købe vinterstøvler eller

en julegave til børnene.

[Ydelseskommission]



Men det er kun en midlertidig løsning, indtil vi har fundet den

rette balance i kontanthjælpssystemet. Den balance har vi ikke

i dag, hvor ikke mindst kontanthjælpsloftet rammer nogle

børnefamilier for hårdt.



Derfor har regeringen i dag nedsat en ydelseskommission,

som skal komme med anbefalinger til, hvordan vi kan indrette

et mere balanceret ydelsessystem.



I den forbindelse har vi gjort det helt klart, at vi fortsat ser

kontanthjælpssystemet, som en af grundpillerne i den danske

velfærdsmodel. Det skal være det underste økonomiske

sikkerhedsnet, som holder hånden under de borgere, der

midlertidigt ikke er i stand til at forsørge sig selv eller deres

familie. Det kan være fordi de er for syge til at arbejde, eller

fordi de har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

Det gælder ikke mindst for familierne, fordi vi ikke ønsker et

samfund, hvor børn vokser op i fattigdom.



Men på den anden side skal ydelsessystemet også sikre, at

der er en økonomisk gevinst ved at tage et arbejde og lade sig

integrere i det danske samfund. Ellers skrider tilliden og

solidariteten mellem danskerne.



Regeringen holder samtidig fast i, at der med rettigheder følger

pligter, man skal leve op til, når man modtager offentlig

forsørgelse i Danmark.



Derfor har vi en ambition om, at indføre pligt til 37 timers

aktivitet for sin ydelse, svarende til en almindelig arbejdsuge

for nytilkomne og andre udlændinge med et integrationsbehov.



Det vil betyde, at de borgere, der alt for længe har gået på

passiv forsørgelse, vil få en hverdag, som svarer til danskere i

ordinært job, og dermed er vejen banet for beskæftigelse på

den lidt længere bane.



Det midlertidige børnetilskud og Ydelseskommissionen er

vigtige initiativer, men vi har gjort mere end det.

[Julehjælp, sommerferiehjælp og fritidspas til udsatte børn]



Regeringen er sammen med en bred kreds af Folketingets

partier blevet enige om at gøre støtten til jule- og

sommerferiehjælp permanent i aftalen om reserven på

socialområdet. Det vil gøre en forskel for mange af de børn,

der i dag står uden for fællesskabet, fordi de vokser op i

familier, hvor det er svært at få pengene til at række.



Af samme årsager sætter vi også flere penge af til at udbrede

fritidspas over hele landet, så udsatte børn kan gå til

fritidsaktiviteter og på den måde kan blive en del af et stærkt

fællesskab i deres fritid. Ting som fodboldlejr, håndboldtræning

eller badminton, som de fleste af os tager for givet, er udsatte

familier ofte nødt til at vælge fra, fordi økonomien er for stram.

[Ny viden om fattigdom]



Og vi har ikke tænkt os at stoppe her. For vi mener ikke, at

børnefattigdom hører hjemme i et velfærdssamfund som det

danske. Det er derfor, at vi

–

lige siden den tidligere regering

afskaffede den daværende fattigdomsgrænse

–

har sagt

–

at vi

vil genindføre

fattigdomsgrænse.



Når regeringen ikke bare vil genindføre den tidligere

fattigdomsgrænse, så knytter det sig til den nye viden, der er

kommet til efter den tidligere officielle fattigdomsgrænse blev

vedtaget.



For eksempel en afsavnsundersøgelse af SFI, det nuværende

VIVE. Ligesom den tidligere SR- og SRSF-regering udgav flere

fattigdomsredegørelser. Undersøgelserne viser blandt andet,

at der findes familier i vores samfund, der af økonomiske

grunde lider sociale og materielle afsavn. Familier, der ikke har

penge til medicin og briller, og hvor der ikke er råd til at fejre

fødselsdage. Men også at billedet var mere nuanceret, og der

er stor forskel på hvor mange og hvilke afsavn familier under

fattigdomsgrænsen har.



Modsat den borgerlige fløj, der stoppede

fattigdomsredegørelserne, vil vi i regeringen gøre, hvad vi kan

for at styrke vidensniveauet.



Derfor er regeringen sammen med støttepartierne og

Alternativet blevet enige om, at der er brug for en årlig

ulighedsredegørelse, der analyserer ulighed i bredere forstand

end kun den økonomiske. Det gælder også i forhold til barrierer

for social mobilitet på tværs af generationer.



En ny fattigdomsgrænse skal selvfølgelig stå på den nye viden

og afspejle reel fattigdom. Spørgsmålet er, om den tidligere

officielle fattigdomsgrænse gør det. Og det er netop den

diskussion, statsministeren rejste ved Folketingets

åbningsdebat i oktober:

[Danmarks statistiks indikator]



Er det fattigdom, hvis en familie med to voksne og to børn har

en årlig indkomst på knap 260.000 kroner svarende til 20.000

kroner om måneden

efter skat?



Det mener jeg ikke

–

og det mener regeringen ikke

–

at det er.



Derfor mener vi heller ikke, at Danmarks Statistiks

fattigdomsindikator kan bruges som en ny fattigdomsgrænse.



Danmarks Statistik giver da også selv udtryk for, at deres

grænse ikke præcist indkredser antallet af økonomiske fattige.



Der findes fattigdom i Danmark, men trods alt ikke på det

niveau, som fx Danmarks Statistiks indikator lægger op til. Hvis

vi styrer efter grænser som er misvisende, kommer vi til at

skævvride diskussionen. Og i værste fald kan det føre til

forkerte politiske beslutninger og prioriteringer, hvor vi hjælper

de forkerte.



Regeringen ønsker en seriøs diskussion af, hvad der er

fattigdom i Danmark. Det er samtidig en diskussion af, hvad

der er ret og rimeligt. Først da kan vi finde de gode løsninger

på at bekæmpe fattigdom i Danmark.

[Arbejdet med en ny fattigdomsgrænse]



Regeringen ønsker at indføre en fattigdomsgrænse, der kan

benyttes til at følge udviklingen i fattigdom i Danmark. En

fattigdomsgrænse, der kan bruges aktivt i socialpolitikken.



Men jeg vil allerede nu gerne forventningsafstemme. Jeg tror

ikke, at vi nogensinde vil kunne få en grænse, hvor vi med

sikkerhed kan sige, at hver eneste person, der er under

grænsen med garanti er fattig.



Ligesom der godt kan være mennesker, som ikke vil være

omfattet af en fattigdomsgrænse, men som alligevel sidder

meget hårdt i det. Det kan fx være pga. personlig gæld eller

høje udgifter til medicin.



Men det perfekte må ikke blive det godes værstes fjende. At en

fattigdomsgrænse ikke måler fattigdom til fuldstændig

perfektion, må ikke være en undskyldning for slet ikke at måle

fattigdom. Her adskiller denne regering sig fra den tidligere.



For mig og regeringen er det derfor helt afgørende, at der

kommer en gennemarbejdet og så retvisende

fattigdomsgrænse som muligt. En grænse, hvor der også ses

med åbne øjne på den diskussion, der var af den tidligere

grænse.



Det er for tidligt at sige, hvordan den nye grænse præcist skal

skrues sammen.



Der findes mange forskellige opgørelsesmetoder, og vi har

brug for at se nærmere på, hvilke metoder der bedst kan måle

fattigdom. Det er et arbejde, vi tager seriøst.

[Afrunding]



Afslutningsvist vil jeg gerne gentage, at jeg synes, at en af de

største uretfærdigheder i vores samfund er, når børns

muligheder afgøres ved fødslen.



Et udsat barn må ikke blive til en udsat voksen. Et fattigt barn

må heller ikke automatisk blive til en fattig voksen.



Denne regering vil derfor sætte ind over for reel fattigdom og

de mønstre, der fastholder udsatte børn og unge i et liv med

dårligere muligheder og fremtidsudsigter, end deres

kammerater. Et vigtigt led i dette er få indført en

fattigdomsgrænse, så vi kan følge udviklingen.



Men det er afgørende, at vi bliver bedre til at hjælpe de børn,

der har det sværest i Danmark, med en aktiv socialpolitik og en

tidlig forebyggende indsats. Diskussionen om

fattigdomsgrænsen er vigtig, men kan og skal ikke stå alene.