Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2134542_0001.png
Folketinget
Social- og Indenrigsudvalget
Christiansborg
1218 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
13. januar 2020
Koncerndigitaliserings-
enheden
Emil Sølver Rehling
2019-0032/36-0022
1344695
Hermed sendes justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 195 (Alm.
del), som Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har stillet finansministe-
ren og justitsministeren den 17. december 2019. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra ikkemedlem af udvalget Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Jakob Lundsager
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om ministrenes kommentarer til henvendelse af 10/12-2019 fra Thue Janus Kristensen, til finansministeren og justitsministeren
Spørgsmål nr. 195. (Alm. del) fra Folketingets Social- og Indenrigsud-
valg:
”Vil ministrene kommentere og forholde sig til henvendelserne
fra Thue Janus Kristensen, jf. SOU alm. del – bilag 103, hvori
det bl.a. fremgår, at der er et åbent sikkerhedshul ved brug af
NemID, og at NemID ikke opfylder kravene til digital signatur
med mulige konsekvenser for retssikkerheden, herunder rede-
gøre for, om ministrene er bekendte med de beskrevne problem-
stillinger, og hvad der er eller vil blive gjort for at rette op på
dem?”
Svar:
1.
Jeg henviser til finansministerens besvarelse for så vidt angår de dele af
spørgsmålet, der vedrører NemID-løsningen og sikkerheden omkring
denne.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Retterne anvender de godkendte løsninger, som Digitalise-
ringsstyrelsen stiller til rådighed, herunder NemID. Domstols-
styrelsen har ikke foretaget en afdækning af fogedretternes prak-
sis på området, men er bekendt med at nogle fogedretter tvangs-
fuldbyrder digitale gældsbreve signeret med NemID+OCES.
Efter retsplejelovens § 478 kan der ske tvangsfuldbyrdelse på
grundlag af udenretlige skriftlige forlig og gældsbreve, som er
underskrevet ved brug af digital signatur. Disse digitale udlægs-
fundamenter kan således tvangsfuldbyrdes efter de samme reg-
ler, som gælder for udenretlige skriftlige forlig og gældsbreve,
der er underskrevet på traditionel vis, forudsat at retsplejelovens
øvrige betingelser herfor er opfyldt.
Retsplejelovens § 478, stk. 4, 2. pkt. om digital signatur, blev
indsat ved lov nr. 737 af 25. juni 2014 om ændring af retspleje-
loven og forskellige andre love. Det er forudsat i forarbejderne
til lovændringen (lovforslag nr. L 178 af 9. april 2014, de almin-
delige bemærkninger pkt. 5.3. og 5.4.1.), at den digitale signa-
tur, der anvendes, er baseret på OCES-standarden, kvalificerede
certifikater eller på digitale signaturer med et sikkerhedsniveau,
der som minimum er på niveau med OCES. OCES-standarden
er fastlagt i certifikatpolitikker, der administreres og reguleres
af Digitaliseringsstyrelsen.
Efter retsplejelovens § 501 kan skyldneren gøre indsigelse mod
grundlaget for fuldbyrdelsen, herunder den digitale signatur.
2
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om ministrenes kommentarer til henvendelse af 10/12-2019 fra Thue Janus Kristensen, til finansministeren og justitsministeren
Fordringshaveren må herefter løfte bevisbyrden for, at det er
skyldneren, der under anvendelse af sin gyldige digitale signa-
tur har underskrevet det pågældende dokument. Findes det efter
den bevisførelse, der kan ske ved fogedretten, betænkeligt at
fremme forretningen, nægter fogedretten at efterkomme for-
dringshaverens anmodning.
Det er Domstolsstyrelsens opfattelse, at retsplejelovens regler
om tvangsfuldbyrdelse, bevisbedømmelse og appel sikrer den
fornødne retssikkerhedsmæssige behandling af sagerne – også i
tilfælde, hvor udenretlige forlig og gældsbreve er underskrevet
med en digital underskrift.”
3.
I lyset af Domstolsstyrelsens udtalelse er det Justitsministeriets vurde-
ring, at fogedretternes fuldbyrdelse sker i overensstemmelse med gældende
ret. Justitsministeriet vurderer herudover, at der ikke er behov for at ændre
det gældende retsgrundlag.
3