SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 190: Spm., om det er i overensstemmelse med serviceloven og forvaltningslovens habilitetskrav, når provisionslønnede konsulenterne har en personlig og økonomisk interesse i sagen, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2019 - 9615

Doknr.

182444

Dato

09-01-2020

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 16. december 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 189 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V), Karina Adsbøl (DF),

Charlotte Broman Mølbæk (SF).

Spørgsmål nr. 189:

”Vil ministeren kommentere artiklen: ”Kommuner hyrer resultatlønnede konsulenter

til at spare på handicappede og psykisk syge”, bragt på Altinget.dk, torsdag den 12.

december 2019?”

Svar:

Det har gjort mig dybt bekymret at læse Altingets artikler om kommunernes

anvendelse af private konsulentfirmaer til at finde besparelser på handicapområdet.

Som det fremgår af mit svar på SOU alm. del spm. 185, kan der ikke være tvivl om, at

det er kommunerne, der skal træffe afgørelse om den nødvendige hjælp til mennesker,

der på grund af handicap eller særlige sociale problemer har brug for samfundets

støtte. Den kompetence kan kommunerne hverken helt eller delvist overlade til

private, så det i praksis er f.eks. private konsulentfirmaer, der afgør sager om støtte til

det enkelte menneske.

Det er også helt centralt, at individuelle afgørelser om hjælp til mennesker med særlige

behov først og fremmest træffes ud fra faglige hensyn. Kommunerne skal agere

økonomisk ansvarligt, men det ændrer ikke på, at faglige hensyn skal gå forud for

økonomiske. Det skal under ingen omstændigheder være hensynet til private

konsulentfirmaers økonomi, der skal afgøre, om sårbare borgere får den individuelle

hjælp, de har behov for.

Det er min klare holdning, at de økonomiske ressourcer, der anvendes på det sociale

område skal anvendes effektivt. Det betyder, at ressourcerne først og fremmest skal gå

til velfærd for borgerne og ikke til private konsulenter. Også af denne grund tager jeg

denne sag dybt alvorligt.

For at få en vurdering af, om den beskrevne praksis er lovlig, har jeg, som det også

fremgår af mit svar på SOU alm. del spm. 185, derfor bedt Ankestyrelsen vurdere

lovligheden af kommunernes engagementer med de private konsulentfirmer.

Af mit svar fremgår desuden, at Ankestyrelsen den 20. december 2019 har anmodet 26

kommuner om nærmere oplysninger om kommunernes anvendelse af konsulenter.

Det fremgår af Ankestyrelsens hjemmeside,

https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyheder-2019/ankestyrelsen-har-bedt-26-

kommuner-om-en-udtalelse-vedrorende-deres-anvendelse-af-konsulenter-inden-for-

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 190: Spm., om det er i overensstemmelse med serviceloven og forvaltningslovens habilitetskrav, når provisionslønnede konsulenterne har en personlig og økonomisk interesse i sagen, til social- og indenrigsministeren

det-sociale-omrade,

at Ankestyrelsen bl.a. har bedt kommunerne om oplysninger om,

hvordan konsulentfirmaet har arbejdet med konkrete borgersager, og om antallet af

sager, hvor konsulentfirmaets gennemgang har betydet, at en borgers allerede

bevilgede hjælp efter servicelovens regler er blevet ændret.

Jeg har fra KL modtaget en oversigt over kommunernes brug af eksterne konsulenter,

som KL har udarbejdet på baggrund af en henvendelse til kommunerne. Af oversigten

fremgår både, hvilke kommuner der har oplyst, at de har indgået kontrakter med

eksterne konsulenter samt en kort opsamling af kontrakternes indhold.

KL’s oversigt gør mig

ikke mindre bekymret for kommunernes praksis. Jeg har derfor,

som det også fremgår af mit svar på SOU alm. del spm. 185, sendt KL’s oversigt til

Ankestyrelsen, så de kan tage materialet med i deres videre overvejelser.

Når Ankestyrelsen har færdiggjort deres vurdering, vil jeg overveje, om der er

grundlag for at tage initiativer over for kommunernes praksis.

Ud over den praksis, som Altinget har beskrevet i den artikel, som er nævnt i

nærværende

spørgsmål, har Altinget efterfølgende i artiklen ”Konsulenter spiller

dobbeltrolle i kommuners handicapsager” den 19. december 2019 beskrevet, hvordan

et privat konsulentfirma, som har anvist besparelsesmuligheder i konkrete sager, har

optrådt som leverandør af den efterfølgende hjælp. Jeg kan supplerende oplyse, at

Ankestyrelsen også er opmærksom på dette i deres behandling af sagen.

Med venlig hilsen

Astrid Krag

Bilag:

Bilag 1

– KL’s Oversigt over kommunernes brug af eksterne konsulenter

Bilag 2

–

SOU alm. del

–

svar på spm. 185