Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2133183_0001.png
NOTAT
Oversigt over kommunernes brug af eksterne konsu-
lenter
KL har den 13. december rettet henvendelse til kommunerne med henblik på
at få et overblik over de typer af aftaler, der er indgået i kommunerne med
eksterne konsulenter Brorson Consult og Trancit. Derudover blev
kommunerne opfordret til at indsende kontrakter. KL har den 30. december
modtaget besvarelse fra 79 kommuner.
Følgende 28 kommuner oplyser, at de har indgået aftaler med Brorson
Consult og/eller Trancit (heraf oplyser én kommune, at de har indgået
kontrakt med et andet konsulentfirma), der indeholder konsulentbistand til
sagsgennemgang og/eller bistand ved forhandling:
Albertslund Kommune
Allerød Kommune
Assens Kommune
Ballerup Kommune
Billund Kommune
Favrskov Kommune
Fredericia Kommune
Furesø Kommune
Hedensted Kommune
Hjørring Kommune
Holstebro Kommune
Horsens Kommune
Kerteminde Kommune
Kolding Kommune
Køge Kommune
Nordfyns Kommune
Nyborg Kommune
Odsherred Kommune
Randers Kommune
Rebild Kommune
Ringkøbing-Skjern Kommune
Silkeborg Kommune
Sorø Kommune
Stevns Kommune
Tårnby Kommune
Vejen Kommune
Vejle Kommune
Aarhus Kommune
En række af de 28 kommuner har
derudover
indgået aftaler med de to
nævnte konsulentfirmaer om andre konsulentydelser til
kompetenceudvikling, forhandlerkurser, temadage, vagtplanlægning,
arbejdstidstilrettelæggelse, levering af støtte mv.
Følgende 12 kommuner oplyser, at de har indgået aftaler om
andre
konsulentydelser med Brorson Consult og Trancit til kompetenceudvikling,
Dato: 6. januar 2020
Sags ID: SAG-2019-07078
Dok. ID: 2856982
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3548
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 1
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 189: Spm. om ministerens kommentar til artikel bragt på Altinget.dk: Kommuner hyrer resultatlønnede konsulenter til at spare på handicappede og psykisk syge, til social- og indenrigsministeren
2133183_0002.png
NOTAT
forhandlerkurser, temadage, vagtplanlægning, arbejdstidstilrettelæggelse,
levering af støtte mv:
Frederikshavn Kommune
Gladsaxe Kommune
Greve Kommune
Halsnæs Kommune
Helsingør Kommune
Holbæk Kommune
Lejre Kommune
Middelfart Kommune
Odense Kommune
Skanderborg Kommune
Skive Kommune
Svendborg Kommune
39 kommuner oplyser, at de ikke har indgået kontrakter med de to nævnte
firmaer.
19 kommuner har ikke besvaret henvendelsen.
Kontrakternes indhold
De kontrakter omkring sagsgennemgang, som KL har modtaget,
forekommer umiddelbart at variere i omfang fra gennemgang af enkelte
sager til gennemgang af alle borgere inden for en eller flere målgrupper.
Kontrakterne indeholder eksempelvis analyse af sager, sidemandsoplæring,
faglig og økonomisk gennemgang af sagerne, bistand ved forhandling med
udførende enheder og anbefalinger til fremadrettet kvalitetssikring eller
optimering ved effektivisering.
Formålet med samarbejdet er beskrevet forskelligt i kontrakterne, men kan
indbefatte, at kommunen skal opnå en økonomisk besparelse, højne det
faglige niveau samt tilpasse serviceniveauet i overensstemmelse med
gældende praksis.
KL har ikke gennemgået kontrakterne eller foretaget en juridisk vurdering.
Gennemsigtighed i ydelser
Der er i de seneste år gennemført en række analyser af markedsstrukturen
på det specialiserede socialområde, der har identificeret en række
udfordringer på markedet, herunder at markedet er uigennemsigtigt.
Det var således i aftalen for kommunernes økonomi for 2019 enighed
mellem regeringen og KL om at igangsætte en analyse, som skulle bidrage
til løsningsmodeller, der kan fremme et omkostningseffektivt marked, der
samtidig sikrer den bedst mulige indsats og progression for borgeren. I
økonomiaftalen for 2020 er det som opfølgning herpå aftalt, at parterne vil
igangsætte initiativer, der bidrager til at skabe mere gennemsigtighed i
takststrukturen.
Kommuner angiver, at de oplever, at udgiften til mange opholdssteder og
botilbud stiger, og at der ikke er en gennemskuelighed i pris og indhold.
Desuden opleves, at leverandører i stigende grad kræver tillægstakster,
Dato: 6. januar 2020
Sags ID: SAG-2019-07078
Dok. ID: 2856982
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3548
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 189: Spm. om ministerens kommentar til artikel bragt på Altinget.dk: Kommuner hyrer resultatlønnede konsulenter til at spare på handicappede og psykisk syge, til social- og indenrigsministeren
2133183_0003.png
NOTAT
uden at der nødvendigvis er en sammenhæng mellem pris, kvalitet og
indsats.
Formålet med samarbejdet med konsulenter beskrives eksempelvis af
kommuner som at skabe gennemsigtighed i leverandørens ydelse og en
forventningsafstemning mellem kommune og leverandør på både ydelse og
takst. Hensigten er ligeledes kompetenceudvikling af rådgivere med henblik
på fremadrettet at styrke rådgivernes kompetencer til socialfaglige
forhandlinger som en del af de løbende opfølgninger i borgersager.
Konsulentbistanden handler således også om at styrke
myndighedsfunktionernes opsøgende arbejde med at sikre, at borgerne får
de relevante ydelser, og at der i tilbuddene løbende arbejdes med at øge
borgerens egenmestringsevne.
Dato: 6. januar 2020
Sags ID: SAG-2019-07078
Dok. ID: 2856982
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3548
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 2