Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 9476
Doknr.
179620
Dato
06-01-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 11. december 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 183 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (NB).
Spørgsmål nr. 183:
”Vil
ministeren oplyse, hvor mange af Familieretshusets igangværende sager om for-
ældremyndighed og samvær, der har haft en sagsbehandlingstid på over 6 måneder?”
Svar:
Jeg har indhentet følgende svar fra Familieretshuset:
”Familieretshuset har pr.
30. november 2019 i alt 960 verserende sager om samvær og
forældremyndighed og bopæl, der har en liggetid på mere end 6 måneder (182 dage)
fra ansøgningstidspunktet.
De 960 sager svarer til 16 pct. af samtlige verserende sager om samvær og forældre-
myndighed og bopæl. Der er pr. 30. november 2019 i alt 6.154 verserende sager om
samvær og forældremyndighed og bopæl.
De 6.154 sager fordeler sig på 2.244 sager om forældremyndighed og bopæl, hvoraf
275 sager (12 pct.) har en liggetid på mere end 6 måneder, og 3.910 sager om samvær,
hvoraf 685 sager (18 pct.) har en liggetid på mere end 6 måneder.
De 6.154 sager om samvær og forældremyndighed og bopæl udgør en delmængde af i
alt 8.136 verserende sager på familieret. Familieret dækker over såvel sagerne om
samvær og forældremyndighed og bopæl som over åbne tilbud, registreringssager og
henvendelser vedrørende vejledning mv.
Forskellen mellem antallet af sager på familieret og antallet af sager om samvær og
forældremyndighed og bopæl er 1.982 sager. Når det samlede antal verserende sager
indsnævres fra 8.136 sager til 6.154 sager vedrørende samvær og forældremyndighed
og bopæl, er det kun de såkaldte uenighedssager, der tælles med. I de 1.982 øvrige
sager indgår således bl.a. registrering af delt bopæl og ændring af forældremyndighed
ved enighed mv.
De 960 sager om samvær og forældremyndighed og bopæl, der har haft en liggetid på
mere end 6 måneder, svarer til 12 pct. af samtlige verserende sager på familieret.”
Med venlig hilsen
Astrid Krag