Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2131615_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 9476
Doknr.
179620
Dato
06-01-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 11. december 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 181 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (NB).
Spørgsmål nr. 181:
”Vil
ministeren redegøre for, om det er almindelig praksis og i overensstemmelse med
reglerne, at den ene part ifm. konfliktmægling ift. en strid om forældremyndighed og
samvær kan blokere for den videre sagsbehandling i Familieretshuset, og i sidste ende
få annulleret sagen, ved bevidst at blive væk fra møderne i Familieretshuset?”
Svar:
Det er selvfølgelig helt uacceptabelt, hvis en forælder grundløst udebliver fra møder i
Familieretshuset eller i øvrigt modarbejder sagsbehandlingen
måske endda med det
formål at skubbe den anden forælder ud af barnets liv. Reglerne i forældreansvarslo-
ven er bygget op omkring barnets bedste og omkring barnets ret til at have begge sine
forældre i dets liv. Det er derfor hverken almindelig praksis eller i overensstemmelse
med lovgivningen, at en forælder får lov at forhindre en afgørelse af en sag om barnet
ved bevidst at forhale sagsbehandlingen.
Netop for at imødegå at forældre bevidst forhaler en sag ved at udeblive fra møder,
fremgår det af loven, at der er mødepligt til det indledende møde i Familieretshuset,
medmindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende. Der er ikke pligt til, at
forældrene skal møde sammen, hvis en part eller dennes barn har været udsat for vol-
delig adfærd fra den anden part, eller der er mistanke herom. Dette betyder ikke, at
forælderen helt fritages for at møde, blot at forældrene ikke skal indkaldes til det
samme møde.
Det er derimod frivilligt for forældre at tage imod Familieretshusets tilbud om kon-
flikthåndtering. Formålet med disse tilbud er at yde støtte til, at forældrene kan indgå
konkrete aftaler om f.eks. samvær eller forældremyndighed, at dæmpe konfliktniveau-
et mellem dem og at opnå forståelse for deres barns situation. Hvis dette formål skal
indfris, kræver det begge forældres aktive medvirken.
Udebliver en forælder fra et indledende møde, eller ønsker forælderen ikke at samar-
bejde, f.eks. til indhentelse af oplysninger til brug for sagens behandling, vurderer
Familieretshuset konkret, hvordan dette skal påvirke sagens behandling. Familierets-
huset kan på denne baggrund lade forælderens manglende samarbejde få processuel
skadevirkning, sådan at der træffes afgørelse på det foreliggende grundlag, eller
hvis
det er en sag, hvor familieretten skal træffe afgørelse
at sagen indbringes for retten
til afgørelse med de utilstrækkelige oplysninger. Er det ansøgeren, der ikke medvirker
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 181: Spm. om det er almindelig praksis og i overensstemmelse med reglerne, at den ene part ifm. konfliktmægling ift. en strid om forældremyndighed og samvær kan blokere for den videre sagsbehandling i Familieretshuset og i sidste ende få annulleret sagen ved udeblivelse, til social- og indenrigsministeren
2131615_0002.png
til oplysningen af sagen, vil Familieretshuset dog kunne henlægge og dermed afslutte
sagen.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2