Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 7081
Doknr.
178975
Dato
17-12-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 10. oktober 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 18 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares
endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 18:
”Vil ministeren indhente en redegørelse fra Psykolognævnet om sagen
beskrevet i ar-
tiklen ”Dømt sex-psykolog løj: Behandlede lægehenviste patienter”, bragt i Ekstra
Bladet den 10. oktober 2019, der belyser Psykolognævnets behandling af sagen siden
modtagelse af den første underretning om psykologen, og vil ministeren desuden re-
degøre for sin holdning til:
At en psykolog med offentlige midler kan blive ved med at praktisere, selvom
der kører en sag mod vedkommende,
At man kan fratage en psykolog sin autorisation, men vedkommende kan fort-
sætte som ikke autoriseret,
At flytte lovgivningen om psykologer hen under Sundheds- og Ældreministe-
rens ressort?”
Svar:
Indledningsvist henviser jeg til mit brev af 7. december 2019, hvori jeg foreløbigt har
besvaret spørgsmålet og bl.a. har oplyst, at jeg vil indhente en redegørelse fra Psyko-
lognævnet om nævnets eventuelle tidligere tilsynssager om den pågældende psykolog.
Jeg har nu modtaget redegørelsen fra Psykolognævnet, som vedlægges til udvalgets
orientering.
Det fremgår bl.a. af redegørelsen, at nævnet har haft tre tilsynssager vedr. den pågæl-
dende psykolog. To af sagerne er behandlet forud for nedennævnte ændring af psyko-
logloven i 2017, hvor nævnets reaktionsmuligheder blev udvidet, og hvor nævnets
sammensætning blev ændret, sådan at formanden i dag er en dommer.
Psykolognævnet har oplyst, at den første sag startede i september 2012, hvor nævnet
modtog en anonym klage over psykologen. Sagen blev imidlertid sat i bero i december
2012, og der findes ikke dokumenter i sagen, som viser, at der herefter er fulgt op på
sagen. Psykolognævnet har hertil oplyst, at der med nævnets nuværende procedurer
ville have været fulgt op på en sådan sag med henblik på en vurdering af psykologens
egnethed til at udøve hvervet som psykolog.
Den anden sag startede efter det oplyste i februar 2015, hvor Psykolognævnet fra en
overlæge modtog en henvendelse om psykologen. Psykolognævnet foretog derefter
nærmere undersøgelser i sagen. I juni 2015 meddelte nævnet den pågældende psyko-