SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvorledes man ved lov- eller regelændringer kan fjerne hindringer for, at kommuner kan tegne fuldt dækkende forsikringer for frivillige, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2019 - 9318

Doknr.

182701

Dato

02-03-2020

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 9. december stillet følgende spørgsmål

nr. 175 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares endeligt.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Samira Nawa

(RV).

Spørgsmål nr. 175:

"Vil ministeren redegøre for, hvorledes man ved lov- eller regelændringer kan fjerne

hindringer for, at kommuner kan tegne fuldt dækkende forsikringer for frivillige, jf.

udfordringen i Viborg Kommune beskrevet i artiklen ”Regler spænder ben: Frivillige

pedeller

kan ikke blive forsikret” bragt på www.tvmidtvest.dk den 4. december 2019?

https://www.tvmidtvest.dk/boevl-og-bureaukrati/regler-spaender-ben-frivillige-pe-

deller-kan-ikke-blive-forsikret"

Svar:

Med vedtagelsen af lovforslag nr. L 53 (folketingssamlingen 2016-17) blev § 18 a indsat

i serviceloven med ikrafttræden 1. juli 2017. § 18 a udgør grundlagt for kommunernes

mulighed for at tegne forsikring af borgere, der yder frivillige indsatser i kommunen.

Med bestemmelsen blev det således muligt for kommunalbestyrelser og regionsråd at

tegne ansvars- og ulykkesforsikringer for borgere, der i tilknytning til løsning af kom-

munale eller regionale opgaver yder en

frivillig indsats

i kommunen henholdsvis regi-

onen. De tegnede forsikringer skal tegnes på samme vilkår som forsikringer, der er

tegnet af kommunen eller regionen for borgere, der udfører

frivilligt arbejde.

Formålet med § 18 a er at sikre, at borgere, der leverer en frivillig indsats, ligestilles

med personer, der udfører frivilligt arbejde for kommuner og regioner, i forhold til for-

sikring af tilskadekomst og skadevoldende adfærd. Det skal understøtte det overord-

nede formål om, at frivillige kan bidrage til lokalsamfundet og være med til at udvikle

den lokale opgaveløsning ved at sikre, at forhold vedrørende forsikring ikke er en bar-

riere for kommuners og regioners samarbejde med frivillige lokalt.

Følgende fremgår af forarbejderne bestemmelsen:

”Med

[forslaget til § 18 a], foreslås det at give kommunalbestyrelserne og regionsrå-

dene mulighed for at kunne tegne ulykkes- og ansvarsforsikringer for borgere, der yder

en frivillig indsats i tilknytning til løsning af kommunale og regionale opgaver. Forsik-

ringerne skal kunne dække borgerens tilskadekomst ved en frivillig indsats efter

samme principper, som gælder efter arbejdsskadesikringsloven for borgere, der udfø-

rer frivilligt arbejde, samt skadevoldende adfærd efter samme principper, der gælder

efter dansk rets almindelige erstatningsretlige regler, herunder erstatningsansvarslo-

ven.

Den foreslåede ordning ændrer således ikke på den pligt, som kommuner og regioner

har efter arbejdsskadesikringsloven til at forsikre de borgere, der udfører frivilligt ar-

bejde i tilknytning til løsning af en kommunal eller regional opgave. Hvis en borger,

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 175: MFU spm. om, hvorledes man ved lov- eller regelændringer kan fjerne hindringer for, at kommuner kan tegne fuldt dækkende forsikringer for frivillige, til social- og indenrigsministeren

der udfører frivilligt arbejde, er omfattet af arbejdsskadesikringsloven, vil retten til er-

statning til den pågældende skulle vurderes efter disse regler.”

…

”Kommunalbestyrelsen

og regionsrådet beslutter selv, hvorvidt kommunen henholds-

vis regionen ønsker at tegne ulykkes- og ansvarsforsikringer for frivillige, der yder en

frivillig indsats i tilknytning til løsning af kommunens eller regionens opgaver. Det er

således op til den enkelte kommunalbestyrelse og det enkelte regionsråd at træffe be-

slutning om, hvorvidt de omhandlede ulykkes- og ansvarsforsikringer skal tegnes, og i

givet fald, om det er alle eller kun udvalgte frivillige indsatser og aktiviteter, der skal

omfattes. Den enkelte kommunalbestyrelse eller regionsråd skal i medfør af den fore-

slåede § 18 a, stk. 2, fastsætte de lokale retningslinjer herfor.

Kommunalbestyrelsen og regionsrådet kan vælge kun at tegne enten ulykkesforsikring

eller ansvarsforsikring for borgere, der leverer en frivillig indsats i tilknytning til løs-

ning af kommunens eller regionens opgaver. Det er således en lokalpolitisk priorite-

ring at fastlægge det lokale serviceniveau for de borgere, der leverer en frivillig ind-

sats.”

…

”For så vidt angår den frivilliges tilskadekomst tilsigtes en ligestilling mellem perso-

ner, der udfører et frivilligt arbejde og dermed er sikret efter arbejdsskadesikringslo-

ven, og personer, der udfører en frivillig indsats. Det betyder, at de tegnede forsikrin-

ger skal tegnes på samme vilkår som forsikringer, der er tegnet af kommunen hhv. re-

gionen for borgere, der udfører frivilligt arbejde. Det forudsættes således, at erstatning

og godtgørelse m.v. udmåles efter reglerne i arbejdsskadesikringsloven.

Det gælder også, såfremt kommunen eller regionen er selvforsikrende. Vælger kom-

munen eller regionen at være selvforsikret vedrørende forsikringer efter forslaget til §

18 a, udmåles erstatning og godtgørelse til tilskadekomne, der er kommet til skade un-

der udførelsen af en frivillig indsats, på samme måde som til personer, der er kommet

til skade for en selvforsikret kommune eller region under udførelse af frivilligt ar-

bejde.”

Der er ikke en forudsætning for anvendelsen af servicelovens § 18 a, at den frivillige

indsats ydes kommunalt ejet grund.

Erhvervsministeriet oplyser, at der er aftalefrihed på forsikringsmarkedet, hvorfor vil-

kårene for den enkelte forsikring vil fremgå af den aftale (police), der indgås mellem

forsikringsselskabet og den enkelte kommune. Hvorvidt en ulykkes- eller ansvarsfor-

sikring skal gælde både på kommunalt ejet grund og fx privat grund, så længe den fri-

villige udfører en indsats for kommunen, det bør således være et vilkår, som kommu-

nerne vil kunne forhandle med forsikringsselskaberne om i forbindelse med fastlæg-

gelsen af vilkårene for den enkelte forsikring.

Det er således min opfattelse, at det eksisterende lovgrundlag er tilstrækkeligt, så kom-

muner kan tegne fuldt dækkende forsikringer for frivillige.

Med venlig hilsen

Astrid Krag