Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2130099_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 6553
Doknr.
146010
Dato
25-10-2019
Folketingets social- og indenrigsudvalg har d. 27. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 101 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 101:
Vil ministeren kommentere henvendelsen og materiale fra Tommy Jensen og Estrid
Hybel om handicappedes forhold på bosteder, jf. SOU alm. del - bilag 57 og SOU alm.
del - bilag 71 (fortroligt bilag)?
Svar:
Det berører mig dybt at læse om borgere og pårørende, som oplever, at de ikke får
tilstrækkeligt med hjælp og støtte i deres hverdag, og som derfor føler, at de ikke har et
værdigt liv. Den hjælp, som vi som samfund yder til det enkelte menneske, skal tage
afsæt i den enkeltes behov og ønsker, og hjælpen skal medvirke til at øge livskvaliteten
og bidrage til inklusion i fællesskabet. I den forbindelse finder jeg det uværdigt, hvis
hjælpen sænkes til så lavt et niveau, at det slet ikke på nogen måde er muligt at
imødekomme en borgers ønsker om at deltage i aktiviteter, udflugter m.v. uden for et
botilbud.
Mennesker med handicap skal naturligvis have den nødvendige hjælp af tilstrækkeligt
høj kvalitet og ordentlige og trygge rammer i deres hverdag. Det gælder, uanset om
man bor i et botilbud eller i egen bolig. Her er stramme budgetter efter min opfattelse
én af de største udfordringer. Derfor er jeg også glad for, at vi med
kommuneøkonomiaftalen for 2020 har sikret velfærden et markant løft på 2,2 mia. kr.
til næste år.
Det betyder dog ikke, at alle problemer i relation til kvalitet og specialisering hermed
er løst. Det er min opfattelse, at der er behov for en drøftelse af kvaliteten på det
specialiserede socialområde. I samarbejde med aktører og institutioner vil jeg derfor
sætte mig i spidsen for et arbejde med at skabe et nationalt overblik over det
specialiserede socialområde, så den nødvendige kvalitet og specialisering i tilbuddene
kan sikres.
Generelt kan jeg omkring omfanget af den hjælp og støtte, som ydes i det enkelte
tilbud, oplyse, at en kommune inden for lovgivningens rammer kan fastsætte
vejledende kvalitetsstandarder for, hvilken hjælp og støtte borgerne i udgangspunktet
kan forvente at modtage. Samtidig er det dog også kommunens ansvar at sikre, at den
enkelte borger får den hjælp og støtte, der ud fra en konkret og individuel vurdering
modsvarer hjælpebehovet.
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om ministerens kommentar til intern henvendelse af 4/12-2019 om forholdene for handicappede på bosteder og i kommuner, til social- og indenrigsministeren
2130099_0002.png
I de tilfælde, hvor den hjælp, der er fastsat i kvalitetsstandarderne, ikke er tilstrækkelig
til at dække en borgers hjælpebehov, skal kommunen derfor fravige
kvalitetsstandarden og tildele den nødvendige hjælp.
Specifikt omkring ledsagelse, som er problematiseret i materialet, kan jeg oplyse, at en
borger som en del af den socialpædagogiske støtte efter servicelovens § 85 har ret til
ledsagelse til aktiviteter uden for botilbuddet, udflugter m.v., hvis dette er en del af
den hjælp, som kommunen har bevilget efter denne bestemmelse. Endvidere er det
muligt for en borger at tilkøbe socialpædagogisk ledsagelse efter lov om tilkøb af
socialpædagogisk ledsagelse under ferie, såfremt det botilbud, som borgeren bor i,
udbyder tilkøb efter denne lov.
I forlængelse heraf kan jeg oplyse, at det følger af artikel 19 og 20 i FN’s
Handicapkonvention, at borgere med handicap har ret til et selvstændigt liv og til at
være inkluderet i samfundet, og at deltagerstaterne skal træffe effektive
foranstaltninger til at sikre personlig mobilitet med størst mulig uafhængighed. Det er
min vurdering, at servicelovens regler lever op til dette, og kommunerne skal i deres
afgørelser og den praktiske tilrettelæggelse af hjælpen til den enkelte borger iagttage
lovgivningens krav.
I forhold til det nævnte om låste terrassedøre, kan jeg oplyse, at kommunalbestyrelsen
med de nye magtanvendelsesregler, der træder i kraft den 1. januar 2020, får mulighed
for at træffe afgørelse om, at plejepersonalet kan låse eller på anden vis sikre yderdøre
eller vinduer til en beboers egen bolig på botilbud i en afgrænset periode, når der er
risiko for, at beboeren vil forlade sin bolig og derved udsætte sig selv eller andre for
fare.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2