Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2130984_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 9267
Doknr.
178747
Dato
23-12-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 5. december 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 168 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Pernille Bendixen (DF).
Spørgsmål nr. 168:
"Mener ministeren, at Odense Byråd lever op til sin forpligtigelse om at undersøge en
sag ved mistanke om ulovligheder, når borgmesteren nægter byrådet at få foretaget en
redegørelse af sagen, og vil ministeren redegøre for eventuelle konsekvenser, hvis det
viser sig, at der er tale om ulovligheder, som man ikke rettidigt har handlet på, og vil
ministeren desuden redegøre for de enkelte byrådsmedlemmers handlemuligheder i
en sådan sag?
Der henvises til sagen omtalt på www.tv2fyn.dk/odense den 2. december 2019 ”Eks-
pert: Borgmester på tynd is i Odeon-sagen”.
https://www.tv2fyn.dk/odense/ekspert-borgmester-paa-tynd-i-odeon-sagen"
Svar:
Jeg kan i forhold til den konkrete sag oplyse, at reglerne om tilsynet med kommunerne
findes i lov om kommunernes styrelse.
Efter disse regler varetages tilsynet med kommunerne af Ankestyrelsen med Social- og
Indenrigsministeriet som overordnet tilsynsmyndighed. Ankestyrelsens tilsyn er et
retligt tilsyn. Det betyder, at Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommunerne overhol-
der den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Ankestyrelsen be-
slutter selv, om der er anledning til at rejse en tilsynssag.
Derfor kan jeg ikke udtale mig om den konkrete sag.
Generelt kan jeg dog oplyse følgende om de gældende regler:
1.
Det antages, at en kommune med hjemmel i kommunalfuldmagtsregler kan vareta-
ge kulturelle opgaver, herunder stille anlæg til rådighed for f.eks. musik- og teaterakti-
viteter. En kommune kan udleje anlæg til private til brug for kulturelle arrangementer,
der gennemføres med fortjeneste for øje, under forudsætning af, at kommunen udlejer
til markedspris. Det antages endvidere, at en kommune kan varetage generelle er-
hvervsudviklingsaktiviteter med hjemmel i kommunalfuldmagtsregler, herunder i et
vist omfang udleje faciliteter til kongresvirksomhed.
Det antages videre efter kommunalfuldmagtsreglerne, at en kommune som alternativ
til selv at varetage en lovlig, kommunal opgave, under visse betingelser, herunder i
overensstemmelse
med EU’s statsstøtteregler,
kan indgå en aftale med en privat aktør
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 168: MFU spm. om aflysning af et kinesisk show i Odeon i Odense, til social- og indenrigsministeren
2130984_0002.png
om at varetage opgaven, herunder yde støtte til den privates varetagelse af kommunale
opgaver.
Hvis den private også varetager ikke-kommunale opgaver, er det dog en betingelse, at
kommunen eller regionen sikrer sig, at den kommunale støtte alene ydes til varetagel-
se af den kommunale opgave. Hvis den private varetager både kommunale og ikke-
kommunale opgaver, kan kommunen ikke yde anlægsstøtte til virksomheden f.eks. i
form af garanti. Det skyldes, at det ikke er muligt at øremærke støtten således, at den
kun kommer den kommunale opgavevaretagelse til gode.
Kommunen skal sikre, at opgaven udføres efter samme regler for kommunens udførel-
se af opgaven, og føre tilsyn hermed, jf. også nedenfor.
2.
Når en kommune overlader udførelsen af kommunale opgaver til en aktør uden for
kommunen, er der endvidere nogle forvaltningsretlige betingelser, som skal være op-
fyldt. Det antages således i praksis, at de krav, der stilles i forbindelse med delegation
af myndighedsudøvelse, dvs. om klarhed og bestemthed i delegationen og om kvalifi-
kationer og ressourcer hos den, der delegeres til, samt krav om kontrol eller tilsyn med
udførelsen af opgaverne, i vidt omfang tillige må antages at gælde for en kommunes
overladelse af faktisk forvaltningsvirksomhed, f.eks. drift af musik-, teater- og kon-
gresfaciliteter, til en anden aktør på ulovbestemt grundlag.
De forpligtelser, som en kommune har efter lovgivningen, herunder efter offentligret-
lige retsgrundsætninger, kan kommunen ikke fraskrive sig ved aftaler om at overlade
udførelsen af opgaver til andre. Hvis den aktør, som kommunen har indgået aftale
med om at udføre en opgave for kommunen, ikke lever op til de krav, som følger af
lovgivningen, så er det kommunalbestyrelsen, som er ansvarlig for at sikre, at kravene
alligevel bliver overholdt.
Hvis kommunalbestyrelsen måtte blive bekendt med, at en aktør, som kommunen har
overladt en opgave til, muligvis ikke lever op til de forpligtelser, som en kommune har
efter lovgivningen, herunder efter offentligretlige retsgrundsætninger, og som kom-
munen ikke kan fraskrive sig ved aftaler om at overlade udførelsen af opgaver til en
anden aktør, vil kommunalbestyrelsen afhængig af de konkrete omstændigheder kun-
ne være forpligtet til at søge forholdet afdækket med henblik på at sikre, at en eventuel
ulovlighed bringes til ophør. En løst begrundet mistanke vil ikke begrunde en sådan
reaktionspligt.
3.
Det enkelte medlem af kommunalbestyrelsen har efter § 11, stk. 1, 1. pkt., i lov om
kommunernes styrelse mulighed for at rejse en sag i kommunalbestyrelsen. Efter den-
ne bestemmelse kan ethvert medlem af kommunalbestyrelsen for denne indbringe
ethvert spørgsmål om kommunens anliggender samt fremsætte forslag til beslutninger
herom.
Denne
initiativret
kan anvendes både for sager, der er under behandling i kommunen,
og for andre sager, men omfatter dog ikke sager, der tidligere har været behandlet i
kommunalbestyrelsen, medmindre der foreligger nye oplysninger i sagen eller i øvrigt
ændringer i grundlaget for sagens behandling. Medlemmets anmodning om at få en
sag på dagsordenen skal fremsættes senest otte dage før kommunalbestyrelsens møde.
Initiativretten giver medlemmet ret til at få en sag på kommunalbestyrelsens dagsor-
den, men derefter har medlemmet ikke mere rådighed over sagen. Det er kommunal-
bestyrelsen, der beslutter, hvordan sagen videre skal behandles, og kommunalbesty-
2
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 168: MFU spm. om aflysning af et kinesisk show i Odeon i Odense, til social- og indenrigsministeren
2130984_0003.png
relsen kan herunder beslutte, at sagen skal udsættes til et senere møde, eller henvise
sagen til afgørelse i udvalg eller forvaltning.
Bestemmelsen giver eksempelvis et medlem mulighed for at stille et forslag i kommu-
nalbestyrelsen om kommunens reaktion på oplysninger om, at en aktør, som kommu-
nen har indgået aftale med om at udføre en opgave for kommunen, ikke lever op til de
krav, som følger af lovgivningen, og som kommunalbestyrelsen er ansvarlig for at sikre
bliver overholdt.
Borgmesteren kan ikke nægte kommunalbestyrelsen at søge et forhold afdækket, hvis
kommunalbestyrelsen har truffet beslutning herom. Det følger således af § 11, stk. 1, 2.
pkt., i lov om kommunernes styrelse, at borgmesteren med de begrænsninger, som er
fastsat i lovgivningen, i enhver henseende er undergivet kommunalbestyrelsens be-
slutninger.
4.
Ankestyrelsen har i sin egenskab af kommunal tilsynsmyndighed forskellige reakti-
onsmuligheder efter §§ 50-50 d i den kommunale styrelseslov, herunder mulighed for
at afgive vejledende udtalelse om lovligheden af kommunale dispositioner eller undta-
gelser. Hvorvidt der er anledning til, at Ankestyrelsen reagerer, og hvilken reaktions-
mulighed der eventuelt er relevant i en sag, vurderes af Ankestyrelsen på baggrund af
de konkrete omstændigheder i sagen.
Jeg har orienteret Odense Kommune og Ankestyrelsen om mit svar.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
3