Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 9147
Doknr.
175730
Dato
05-02-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 2. december 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 165 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares
endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie Løhde (V).
Spørgsmål nr. 165:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan og hvor ministeriet de sidste 10 år har opslået
stillinger som presse- og/eller kommunikationschef? Oversigten skal tage udgangs-
punkt i alle de ministerier, som de seneste 10 år har haft ansvaret for socialområdet og
indenrigsområdet.”
Svar:
Jeg kan oplyse, at ministeriet har undersøgt, hvorvidt der findes oplysninger om,
hvordan og hvor stillinger som presse- og/eller kommunikationschef er blevet opslået
inden for social- og indenrigsområdet de sidste 10 år.
Det har været muligt at finde oplysninger om stillingsopslag i forbindelse med rekrut-
teringen af tre pressechefer/kommunikationschefer i Social- og Indenrigsområdet i
perioden 2009 og frem til i dag:
En stilling som kommunikationschef i august 2019, der som tidligere oplyst
blev opslået på Jobnet.dk og på ministeriets hjemmeside (og intranet), sådan
som reglerne for stillingsopslag i staten foreskriver. Stillingsopslaget var der-
udover at finde på ofir.dk og jobindex.
Annonceringen af stillingen til kommunikationschef skete i overensstemmelse med
den gængse praksis i ministeriet, hvor der som udgangspunkt ikke gøres brug af beta-
lingsannoncer, herunder fx stillingsopslag på Altinget.dk, af hensyn til at minimere
omkostningerne til rekruttering.
Siden oprettelsen af Social- og Indenrigsministeriet i juni 2019 har 11 ud af 17 opslag
til fuldtidsstillinger, herunder to chefstillinger, været opslået på Jobnet.dk, ministeri-
ets hjemmeside og intranet. Heraf har de otte af stillingsopslagene også været opslået
på LinkedIn, efter ministeriet ultimo september 2019 fik opdateret ministeriets Linke-
dIn-profil.
I de øvrige seks tilfælde har stillingerne derudover været slået op på yderligere én
jobportal som eksempelvis Djøf’s
Jobunivers.
Det har blandt andet været tilfældet med
større stillingsopslag, hvor ministeriet rekrutterede til flere stillinger.
Foruden stillingen som kommunikationschef i august 2019 har det været muligt at
finde ud af, hvor stillingsopslag i forbindelse med rekrutteringen af yderligere to pres-
sechefer har været opslået: