Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 9111
Doknr.
178669
Dato
20-12-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 29. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 162 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 162:
”Finder ministeren, ud fra et fagligt og ungefagligt perspektiv, at det er
hensigtsmæs-
sigt, at unge anbragt på en sikret døgninstitution, kan blive flyttet til fængsel/arrest-
hus, fordi kommunen ikke ønsker at afholde udgiften til anbringelsen på en sikret in-
stitution?”.
Svar:
En kommune må ikke trække et betalingstilsagn tilbage alene af økonomiske grunde.
Ifølge servicelovens § 63 b, stk. 2, nr. 4-6, må en sikret døgninstitution anvendes til
unge, når opholdet træder i stedet for varetægtsfængsling, jf. § 765 i retsplejeloven, når
opholdet er et led i en afsoning, jf. § 78, stk. 2, i straffuldbyrdelsesloven og når ophol-
det er led i en idømt foranstaltning, jf. § 74 a i straffeloven. Kommunalbestyrelsen
træffer i medfør af servicelovens § 63 b, stk. 4, afgørelse om de nærmere rammer og
vilkår under den konkrete anbringelse på en sikret døgninstitution. Voksenansvarsbe-
kendtgørelsens § 7, stk. 4-6, indeholder regler om kommunens adgang til at træffe af-
gørelse om, på hvilken institution eller afdeling anbringelsen skal finde sted. Det frem-
går af voksenansvarsbekendtgørelsens § 7, stk. 5, at kommunalbestyrelsens afgørelse
om anbringelse på en sikret døgninstitution, når opholdet er som led i afsoning, jf.
straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 2, skal tiltrædes af kriminalforsorgen.
Det fremgår af § 1, stk. 3, i bekendtgørelse om finansiering af visse ydelser og tilbud ef-
ter lov om social service samt betaling for unges ophold i kriminalforsorgens instituti-
oner, at ophold på sikrede døgninstitutioner finansieres af kommunerne. Når opholdet
sker efter servicelovens § 63 b, stk. 2, nr. 4-6, skal handlekommunen således betale en
fast kriminalpræventiv takst, jf. § 19 i samme bekendtgørelse. En kommune kan ikke
undlade at betale for sådanne anbringelser.
En kommune kan trække et betalingstilsagn tilbage, når den unge fylder 18 år hvis op-
holdet på den sikrede døgninstitution træder i stedet for varetægtsfængsling eller op-
holdet er som led i afsoning. En tilbagetrækning af et betalingstilsagn indebærer, at
der vil skulle træffes afgørelse om ophør af anbringelsen efter servicelovens regler. Når
en kommune trækker et betalingstilsagn tilbage, må det bero på, at det ud fra et fagligt
perspektiv ikke vurderes hensigtsmæssigt at opretholde et ophold på en sikret døgnin-
stitution. Dette skal ses i lyset af, at der for unge på 18 år og derover ikke gælder en ho-
vedregel om, at ophold som led i afsoning eller varetægtsfængsling skal ske uden for
fængsel og arresthus, herunder på en sikret døgninstitution, som henvender sig til