Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 9098
Doknr.
175870
Dato
20-12-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 29. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 160 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 160:
”Vil
ministeren redegøre for alle de administrative midler, der gennem årene er
givet til Socialstyrelsen og oplyse, hvad de er blevet brugt til?”
Svar:
Socialstyrelsen har over årene modtaget midler til administration af forskellige typer
tilskud. Administrationsudgifterne knytter sig som udgangspunkt til Socialstyrelsens
opgaver med blandt andet arbejdet med annoncering af ansøgningspuljer, sagsbe-
handling af ansøgninger, udbetaling af tilskud, opfølgning på tilskud, kontakt til til-
skudsmodtagere mv.
Administrationsudgifterne udgøres som udgangspunkt af en andel af en puljebevilling,
typisk op til 3 pct. og maksimalt de faktisk afholdte udgifter. Hjemlen hertil fremgår af
finansloven. Derudover er der med de seneste års aftaler om udmøntning af satspuljen
særskilt blevet afsat bevilling til administration. Administrationsudgifter overført til
Socialstyrelsen fremgår af tabel 1.
Tabel 1
Administrationsudgifter overført til Socialstyrelsen i perioden 2017-2019
Mio. kr.
Administrationsudgifter tilført
§ 15.11.30. Socialstyrelsen
2017
20,5
2018
20,6
2019
20,1
Anm.: Administrationsbidrag fra §15.11.25, § 07.18.19 samt finanslovskonti på §15 med adgang til overførsel
af administrationsudgifter. Da administrationsudgifter overføres ultimo året, afspejler administrationsudgifter i
2019 det forventede træk pr. november 2019.
Kilde: Socialstyrelsen.
Herudover finansieres Socialstyrelsens administration af styrelsen grundbevilling. Det
gælder fx også opgaveløsning i form af øvrig tilskudsadministration, der ikke er dæk-
ket af administrationsudgifterne i tabel 1. Eksempler herpå er det løbende arbejde med
effektiv anvendelse af tilskudsmidlerne på socialområdet, politisk betjening mv.
Med venlig hilsen
Astrid Krag