Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2018 - 214
Doknr.
18968
Dato
07-11-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 10. oktober 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 16 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 16:
”Vil ministeren redegøre for, om kommunerne har pligt til at vejlede forældre
med
børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne om muligheden
for hjemmetræning efter servicelovens § 32 a?”
Svar:
Det fremgår af retssikkerhedslovens § 5, at kommunalbestyrelsen skal behandle
spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter
den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Ifølge Folketingets
Ombudsmand indebærer denne bestemmelse, at myndighedens almindelige vejled-
ningsforpligtelse er skærpet på det sociale område. Herudover kan der være forhold i
den enkelte sag, som yderligere skærper kommunens vejledningsforpligtelse.
I forbindelse med drøftelsen med forældre til et barn med handicap om barnets eller
den unges behov for hjælp og støtte skal kommunen derfor informere forældrene om
alle relevante støttemuligheder efter serviceloven.
Hjemmetræning efter servicelovens § 32 a kan under visse betingelser godkendes som
et alternativ til anden hjælp og støtte efter servicelovens § 32. Hvis barnet er i mål-
gruppen for støtte efter servicelovens § 32, indebærer informationsforpligtelsen derfor
også, at kommunerne skal orientere forældrene om muligheden for at hjemmetræne
efter servicelovens § 32 a.
Med venlig hilsen
Astrid Krag