Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2130436_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 9098
Doknr.
175870
Dato
20-12-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 29. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 159 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 159:
”Ministeren
bedes redegøre for, om de 10 mio. kr., regeringen vil have afsat af
reserven, skal bruges til at dække snyd i Socialstyrelsen? Der henvises til:
”Liveblog:
Styrelse brugte over ti mio. kr. på at undersøge svindel”, bragt på
DKNYT den 29. november 2019.”
Svar:
Der blev som led i
Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-,
sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2020-2023
(regeringen, Venstre, Dansk Fol-
keparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Fol-
keparti, Alternativet og Liberal Alliance) af 20. november 2019 afsat 10 mio. kr. til
Socialstyrelsen i 2020.
Som det fremgår af aftalen, afsættes midlerne som overgangsfinansiering efter opsi-
gelsen af satspuljeforliget. Midlerne skal sikre, at Socialstyrelsen fortsat kan under-
støtte kommunerne i at føre en virksom socialpolitik. Det kan fx være gennem rådgiv-
ning og sparring i omlægning til en mere forebyggende indsats for udsatte børn og
unge eller i socialpsykiatrien, udvikling af rammer for at styrke kvaliteten på botilbud
(fx bedre resultatdokumentation) mv. Indsatser, der hidtil har været finansieret af
satspuljen.
Baggrunden for bevillingen er, at Socialstyrelsens økonomi adskiller sig fra andre sty-
relsers økonomi, idet den i vidt omfang udgøres af projektbevillinger (fx fra satspuljen)
og kun i mindre omfang grundbevilling. Socialstyrelsens bevilling reduceres således
med 20-30 mio. kr. årligt de kommende år, efterhånden som satspuljebevillinger ud-
løber. Selvom projekter samtidig udløber, sker der imidlertid en stor ændring i Social-
styrelsens finansieringsgrundlag og opgavesammensætning.
De 10 mio. kr. i 2020 afsættes inden for styrelsens overordnede formål og kan derfor
anvendes i forbindelse med blandt andet rådgivning af kommuner, implementering af
socialpolitik mv. Bevillingen skal ikke dække de udgifter, der har været afholdt i Soci-
alstyrelsen i forbindelse med sagen om bedrageri.
Med venlig hilsen
Astrid Krag