Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 9051
Doknr.
175754
Dato
20-12-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 28. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 147 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 147:
”Hvad mener ministeren om, at Socialtilsyn Syd giver en tilladelse til udvidelse
af et
bosteds tilbud, som vil betyde en ændret landzonetilladelse, uden at Socialtilsyn Syd
kontakter den kommune, hvor bostedet ligger, og hvad mener ministeren om
Socialtilsyn Syds ageren i dette sagsforløb? Der henvises til SOU alm. del - bilag 67
(internt).”
Svar:
De fem kommunale socialtilsyn er sat i verden for at sikre, at de tilbud, som
kommunerne skal anvende til kortere eller længere ophold for udsatte børn og voksne
samt børn og voksne med handicap, har en ordentlig kvalitet, og at de opfylder de
regler, der følger af den sociale lovgivning.
Socialtilsynet godkender og fører tilsyn med den generelle kvalitet i sociale tilbud,
herunder plejefamilier, og om tilbuddene har den kvalitet, der skal til for at give de
mennesker, som opholder sig der, og som fremtidigt skal opholde sig der, den rette
hjælp og støtte.
Socialtilsynets vurderinger foretages inden for temaerne i den såkaldte kvalitetsmodel,
som fremgår af socialtilsynslovens § 6, stk. 2, nr. 1-6 og 8.
Generelt skal jeg bemærke, at jeg som minister ikke kan kommentere på konkrete
sager eller pålægge en myndighed at træffe en specifik afgørelse.
Men jeg kan afledt af det stillede spørgsmål bemærke, at socialtilsynet ikke er den
eneste relevante myndighed, når et nyt socialt tilbud skal starte op, eller når et socialt
tilbud er i drift. Der er andre godkendelser, et tilbud skal indhente, og der er andre
tilsynsmyndigheder, tilbuddene er underlagt. De forskellige myndigheder og tilsyn er
faglige eksperter inden for hver deres område for at sikre, at de forskellige regelsæt
med forskellige formål, f.eks. sikkerhedsmæssige, sundhedsfaglige og sundhedsfaglige,
bliver overholdt.
Når socialtilsynet godkender et socialt tilbuds generelle kvalitet, indebærer det således
ikke, at der hermed også er givet godkendelse til forhold, der relaterer sig til fx
landzoner. Her er det kommunalbestyrelsen, som er den relevante myndighed. Jeg
kan i den forbindelse henvise til min samtidige besvarelse af Social- og
Indenrigsudvalgets spørgsmål 154 (alm. del.) af 28. november 2019. De enkelte sociale
tilbud er selv ansvarlige for at indhente eventuelle andre påkrævede tilladelser fra
andre relevante myndigheder.