Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2130313_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 9051
Doknr.
175754
Dato
20-12-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 28. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 147 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 147:
”Hvad mener ministeren om, at Socialtilsyn Syd giver en tilladelse til udvidelse
af et
bosteds tilbud, som vil betyde en ændret landzonetilladelse, uden at Socialtilsyn Syd
kontakter den kommune, hvor bostedet ligger, og hvad mener ministeren om Socialtil-
syn Syds ageren i dette sagsforløb? Der henvises til SOU alm. del - bilag 67
(internt).”
Svar:
De fem kommunale socialtilsyn er sat i verden for at sikre, at de tilbud, som kommu-
nerne skal anvende til kortere eller længere ophold for udsatte børn og voksne samt
børn og voksne med handicap, har en ordentlig kvalitet, og at de opfylder de regler,
der følger af den sociale lovgivning.
Socialtilsynet godkender og fører tilsyn med den generelle kvalitet i sociale tilbud, her-
under plejefamilier, og om tilbuddene har den kvalitet, der skal til for at give de men-
nesker, som opholder sig der, og som fremtidigt skal opholde sig der, den rette hjælp
og støtte.
Socialtilsynets vurderinger foretages inden for temaerne i den såkaldte kvalitetsmodel,
som fremgår af socialtilsynslovens § 6, stk. 2, nr. 1-6 og 8.
Generelt skal jeg bemærke, at jeg som minister ikke kan kommentere på konkrete sa-
ger eller pålægge en myndighed at træffe en specifik afgørelse.
Men jeg kan afledt af det stillede spørgsmål bemærke, at socialtilsynet ikke er den ene-
ste relevante myndighed, når et nyt socialt tilbud skal starte op, eller når et socialt til-
bud er i drift. Der er andre godkendelser, et tilbud skal indhente, og der er andre til-
synsmyndigheder, tilbuddene er underlagt. De forskellige myndigheder og tilsyn er
faglige eksperter inden for hver deres område for at sikre, at de forskellige regelsæt
med forskellige formål, f.eks. sikkerhedsmæssige, sundhedsfaglige og sundhedsfaglige,
bliver overholdt.
Når socialtilsynet godkender et socialt tilbuds generelle kvalitet, indebærer det således
ikke, at der hermed også er givet godkendelse til forhold, der relaterer sig til fx landzo-
ner. Her er det kommunalbestyrelsen, som er den relevante myndighed. Jeg kan i den
forbindelse henvise til min samtidige besvarelse af Social- og Indenrigsudvalgets
spørgsmål 154 (alm. del.) af 28. november 2019. De enkelte sociale tilbud er selv an-
svarlige for at indhente eventuelle andre påkrævede tilladelser fra andre relevante
myndigheder.
Socialtilsynet fører derfor heller ikke et efterfølgende tilsyn med, om sociale tilbud
overholder regler, der følger af anden lovgivning, herunder om nødvendige tilladelser
fra andre myndigheder er eller skal indhentes.
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 147: Spm. om Socialtilsyn Syds tilladelse til udvidelse af bosted udenom kommunen, til social- og indenrigsministeren
2130313_0002.png
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2