Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 8736
Doknr.
169988
Dato
26-11-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 19. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 132 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 132:
”Vil ministeren redegøre for status på udmøntningen af de afsatte 80 mio. kr.
til en
forsøgsordning med ledsagelse til blinde og svagsynede over 67 år?”
Svar:
Ved aftale om finansloven for 2019 mellem den daværende regering (V, LA, K) og DF,
blev der afsat midler til en fireårig forsøgsordning med ledsagelse til personer over 67
år med synshandicap.
Puljen er beklageligvis endnu ikke udmøntet. Dette skyldes særligt, at det har vist sig
vanskeligt at sikre en landsdækkende ordning inden for rammerne af det aftalte for-
søg, hvor kommunerne frit kan vælge, om de vil ansøge om midler til formålet eller ej.
Det har derfor været nødvendigt at se på alternative udmøntningsmodeller, og det
arbejdes der fortsat ihærdigt på.
Jeg er meget optaget af, at vi finder den bedste og mest hensigtsmæssige model for
udmøntningen af midlerne, så vi sikrer, at forsøgsordningen kan blive tilbudt mål-
gruppen i hele landet.
Med venlig hilsen
Astrid Krag