SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 13: MFU spm. om initiativer over for kommuner, som endnu ikke har meddelt om omfanget af problemer med ikke-dokumenterbare CPR-beviser og over for problemet i almindelighed, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt

Til landets borgmestre

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

[email protected]

Sagsnr.

2019 - 2397

Doknr.

149911

Dato

01-11-2019

Kære borgmester

Som bekendt udsendte den tidligere økonomi- og indenrigsminister den 23. april 2019

et brev til alle landets borgmestre, hvori ministeren bad kommunerne om hurtigst

muligt at få rettet op på eventuelle efterslæb i den løbende kontrol med

bopælsregistreringen i Det Centrale Personregister (CPR) og senest den 1. oktober

2019 give ministeriet en tilbagemelding på, at dette er sket.

Det fremgår af brevet, at anledningen bl.a. var den, at der var skabt tvivl om kvaliteten

af kommunernes opgaveløsning i forbindelse med registrering i CPR af særligt udrejse

for udlændinge. I pressen beskyldte kommuner hinanden for at tilrettelægge

administrationen af bopælsregistreringen i CPR ud fra et hensyn til at optimere deres

indtægter fra tilskuds- og udligningssystemet.

Lad mig slå fast, at jeg mener, det er et alvorligt problem, hvis personer, der er flyttet

fra Danmark og derfor skal være registreret som udrejst i CPR, alligevel har adgang til

f.eks. lægehjælp og andre velfærdsydelser i Danmark, som forudsætter, at de bor her i

landet. Derfor skal vi selvfølgelig kunne stole på, at bopælsregistreringen i CPR er

korrekt. Det har stor betydning for myndighedernes og virksomhedernes muligheder

for at opretholde kvalitet og effektivitet i sagsbehandling og opgavevaretagelse.

Jeg mener også, det er et stort problem, hvis kommunerne tilrettelægger opgaven med

kontrollen af bopælsregistreringen i CPR ud fra hensynet til at optimere

kommunernes indtægter fra tilskuds- og udligningssystemet. Kontrol med

bopælsregistrering i CPR skal være båret af hensynet til at sikre korrekte data i CPR.

Af den simple årsag, at kommunerne bærer et myndighedsansvar for at sikre at alle

bopælsregistreringer i CPR er korrekte.

Nu foreligger resultatet af kommunernes tilbagemeldinger.

Der er modtaget

tilbagemeldinger fra alle landets kommuner.

Mange kommuner har rapporteret, at der ikke er efterslæb i kontrollen med

bopælsregistreringen i CPR. Det synes jeg er positivt. Men der er også kommuner, som

har rapporteret, at der udestår trin i en allerede igangsat kontrol. Jeg havde en

forventning om, at alle kommuner inden den 1. oktober 2019 var i mål med at få rettet

op på eventuelle efterslæb i den løbende kontrol

–

sådan som min forgænger bad om i

brevet af 23. april 2019. Jeg forventer derfor også, at de kommuner, hvor der udestår

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 13: MFU spm. om initiativer over for kommuner, som endnu ikke har meddelt om omfanget af problemer med ikke-dokumenterbare CPR-beviser og over for problemet i almindelighed, til social- og indenrigsministeren

kontroltrin, hurtigst muligt får afsluttet opgaven og senest den 1. december 2019

melder tilbage til ministeriet, at det er sket.

Nogle af de kommunale tilbagemeldinger bærer præg af, at kommunerne har rettet

fokus mod de generelle sagsbehandlingsskridt, som kommunerne iværksætter, når de

får en konkret formodning om forkert bopælsregistrering, jf. CPR-lovens § 10, og ikke

hvorledes kommunerne tilrettelægger en løbende forebyggende og kontrollerende

indsats.

Det er naturligvis både relevant og nødvendigt, at kommunerne reagerer på

formodninger om fejlregistreringer. Men det kan ikke stå alene i forhold til en

helhedsorienteret og tilbundsgående opgaveløsning, at kommunerne reagerer på

sådanne ofte mere eller mindre tilfældige fund. Det er derfor vigtigt, at kommunerne

også har fokus på at udføre en ordentlig forebyggende og kontrollerende indsats.

Det er min klare fornemmelse på baggrund af de modtagne tilbagemeldinger, at

kommunerne nu er opmærksomme på muligheden for at indsætte en fremtidig

udrejsedato i CPR i forbindelse med indrejse og på denne måde

forebygge

fejlregistreringer siden hen.

Med hensyn til den

kontrollerende

indsats kan jeg ud fra de modtagne

tilbagemeldinger konstatere, at nogle kommuner arbejder mere systematisk og

målrettet hermed end andre.

Det er et fællestræk i disse kommuner, at kontrolarbejdet hviler på en systematiseret

proces, hvor der er taget fornuftig it-understøttelse i brug i kontrolarbejdet. Det synes

jeg kan tjene som gode eksempler til efterfølgelse i andre kommuner.

Samtidig er jeg bevidst om, at den kommunale indsats nødvendigvis må afspejle de

lokale forhold. Der er i sagens natur ikke brug for præcis den samme tilgang til

opgaven i Samsø Kommune som i København. Men derfor kan de gode eksempler

være nyttige at kende til for alle.

Hørsholm Kommune har f.eks. oplyst, at kommunen har en manuel kontrol med

særligt fokus på de grupper af udlændinge, som erfaringsmæssigt ikke altid selv

registrerer deres udrejse fra kommunen. Kommunen foretager bl.a. halvårlige

kontrolopslag i kommunens ESDH-system på indrejsesager, og ved mistanke om

udrejse, foretages opslag i E-indkomst. Kommunen sætter erindring på alle indrejser

om opfølgning et år efter indrejsen, og der indsættes udrejsedatoer, som følger en au

pairs opholdstilladelse. Med henblik på at sikre, at der ikke er noget efterslæb har

kommunen som opfølgning på brevet af 23. april 2019 lavet et CPR-træk på alle

borgere med udenlandsk statsborgerskab, som er krydset med, om der er indkomst de

seneste 3 måneder. Kommunen er endvidere i færd med at undersøge, om kommunen

kan anskaffe en robot, som kan automatisere og effektivisere kontrollen, således at der

kvartalsvis indføres kontrol i forhold til alle indrejsende, idet der kontrolleres op mod

KMD Indkomst. Såfremt der ikke er indkomst i de seneste tre måneder, udtages sagen

til manuel opfølgning.

Jeg har også noteret mig, at flere andre kommuner, bl.a. Aarhus, Næstved,

Mariagerfjord, Syddjurs og Ringkøbing-Skjern Kommuner, er i gang med eller har

indført lignende robotløsninger. Sidstnævnte kommune har bl.a. oplyst, at den i

slutningen af 2018 påbegyndte udvikling af en RPA Softwarerobot, der kunne udsøge

potentielle borgere, der ikke længere var bosat i kommunen. Siden marts 2019 har

robotten månedligt udsøgt de borgere, der potentielt kunne være udrejst, og som

opfylder de opsatte kriterier. Samtidig har den skrevet ud til dem. Kommunen har

efterfølgende sagsbehandlet den resterende sagsmængde og registreret som udrejst de

borgere, der ikke har reageret på kommunens henvendelser, eller som har oplyst, at de

er udrejst.

Som nævnt i brevet af 23. april 2019 til alle landets borgmestre er opslag i

Indkomstregistret et af de redskaber, som er helt enkle at anvende i den løbende

kontrolindsats, og jeg mener derfor, at det er et redskab alle kommuner

–

uafhængigt

af lokale forhold - bør lade indgå som en integreret del af kontrolindsatsen.

Som bekendt besluttede min forgænger at iværksætte en undersøgelse i regi af

Finansieringsudvalget i forhold til kommunernes registreringer mere bredt.

Jeg har i tillæg hertil besluttet, at der skal gennemføres en særskilt undersøgelse af

kvaliteten af bopælsregistreringen i CPR.

Jeg mener således

–

af de grunde der er nævnt indledningsvist

–

at der er brug for at

komme et spadestik dybere i forhold til at få undersøgt kvaliteten af

bopælsregistreringen i CPR og den kommunale opgaveløsning i den forbindelse.

Når resultatet af disse undersøgelser foreligger, vil det indgå i mine videre overvejelser

om initiativer på området.

Med venlig hilsen

Astrid Krag