Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2126289_0001.png
Folketingets Social- og indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 8693
Doknr.
178297
Dato
17-12-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 19.november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 129 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V) og Jacob Jensen (V).
Spørgsmål nr. 129:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan Decibel - landsforeningen for børn og unge med
høretab - kan anvendes som medspiller i relation til at skabe et nationalt overblik over
det specialiserede handicapområde, idet det bemærkes, at Decibels arbejde blandt
andet er at overføre kvalitets- og dokumentationsfunktion fra det 3-årige behandlings-
forløb ved navn Auditory Verbal Therapy (AVT) til brug for handicapområdet?
Der henvises til artiklen ”Ingen snuptagsløsning kan løfte handicapområdet” bragt i
Altinget den 5. november 2019, hvor det bl.a. fremgår, at Socialdemokratiet inden
folketingsvalget den 5. juni 2019 foreslog, at det specialiserede handicapområde kunne
sikres ved at lade sig inspirere af sundhedsområdets planlægning, ligesom det frem-
går, at ministeren i samarbejde med aktører og institutioner som det første vil skabe et
nationalt overblik over det specialisererede område.”
Svar:
Regeringen er bekymrede for, om der er sket og fortsat sker en afspecialisering på
socialområdet. Vi vil derfor gennemføre en national afdækning af det specialiserede
socialområde for at få bedre viden, før vi stiller forslag om konkrete løsninger til at
sikre, at vi har de rette tilbud af god kvalitet til borgere med behov for specialiserede
indsatser.
Det ligger endnu ikke fast, hvordan afdækningen vil blive grebet an. Det bliver en
kompliceret og svær øvelse, og der er behov for, at vi tænker os grundigt om, før vi
tager stilling til, hvordan det skal gøres. Men jeg vil sørge for, at det bliver en inddra-
gende proces, hvor vi får input fra en række relevante aktører og institutioner på om-
rådet. For regeringen kan ikke gennemføre sådan en afdækning alene.
Det vil for eksempel være vigtigt at få input fra brugerorganisationer som eksempelvis
Decibel, der kan bidrage om bl.a. talesproglige indsatser og fortælle om, hvordan det
specialiserede område fungerer i praksis fra deres brugerperspektiv. Decibel driver
desuden et videncenter og indsamler bl.a. viden gennem sin videns- og dokumentati-
onsfunktion i forhold til det 3-årige behandlingsforløb Auditory Verbal Therapy
(AVT), der har til formål at styrke den auditive funktion hos børn med høretab. Det vil
være hensigtsmæssigt, hvis også viden fra sådanne videnscentre bliver stillet til rådig-
hed for en national afdækning.
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 129: Spm. om, hvordan Decibel - landsforeningen for børn og unge med høretab - kan anvendes som medspiller til at skabe et nationalt overblik over det specialiserede handicapområde, til social- og indenrigsministeren
2126289_0002.png
Jeg håber derfor, at aktører som Decibel vil byde ind med deres viden og perspektiver,
når vi igangsætter en afdækning af det specialiserede socialområde. Vi har behov for et
bredt blik på området for at kunne pege på gode løsninger, der kan forbedre området
til gavn for borgerne.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2