Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 8569
Doknr.
178991
Dato
13-12-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 15. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 111 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU) Mai Mercado
(KF).
Spørgsmål nr. 111:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor regeringen
ikke har genfremsat L 230 om ophæ-
velse af adgang til at fastsætte regler om anbragte børns og unges egenbetaling (folke-
tingsåret 2018-19,
1. samling), der bortfaldt ved valgudskrivelsen”
Svar:
Lovforslaget om anbragte børn og unge under 18 års egenbetaling er indarbejdet i L 68
forslag til lov om ændring af lov om social service (ro og stabilitet for udsatte børn og
unge og styrkelse af forældres retssikkerhed i anbringelsessager), der er fremsat d. 20.
november 2019.
Det betyder, at alle lovgivningsmæssige dele af satspuljepuljeinitiativet om ”Ro og
stabilitet for udsatte børn og unge” udmøntes i et samlet lovforslag, sådan som der i
udgangspunktet var lagt op til i satspuljeaftalen. Derudover udmønter lovforslaget de
to delinitiativer fra ”Styrkelse af forældres retssikkerhed i anbringelsessager”, da disse
delinitiativer vedrører samme emne, nemlig forholdene for bl.a. børn og forældre i
anbringelsessager, og også indgår i samme politiske aftale.
Med venlig hilsen
Astrid Krag