Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2018 - 214
Doknr.
18968
Dato
01-11-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 4. oktober 2019 stillet følgende spørgs-
mål nr. 11 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 11:
”Er
ministeren enig i, at det kræver en langsigtet plan at ændre situationen for de
grønlandske børn, idet der henvises til artiklen: ”En anden normalitet”, bragt på week-
endavisen.dk, den 27. september 2019, og vil ministeren udarbejde en langsigtet og
flerstrenget plan, så de grønlandske børn sikres bedre forhold, og hvilke initiativer ser
ministeren i fald, at der skal indgå i planen?”
Svar:
Regeringen er enig med Naalakkersuisut om behovet for at igangsætte et bredere tvær-
gående samarbejde.
Landsstyremedlem for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet Martha Abel-
sen og jeg har den 10. oktober 2019 underskrevet et kommissorium og dermed sat det
tværgående arbejde i gang, som i første halvdel af 2020 skal munde ud i anbefalinger
til at forbedre forholdene for udsatte børn og unge i Grønland.
Arbejdet skal fokusere på, hvordan indsatsen kan styrkes på længere sigt, herunder
over for børn og unge, der udsættes for omsorgssvigt eller overgreb. Ud over initiativer
og indsatser direkte rettet mod børn og unge vil der være fokus på initiativer over for
voksne, der har begået overgreb, svigt mv. Endelig vil man med arbejdet se på, hvor-
dan den brede forebyggende indsats kan styrkes.
Arbejdet skal resultere i forslag til helhedsorienterede løsninger på tværs af en række
sektorområder, herunder social- og justitsområdet.
Det tværgående arbejde vil ske i tæt samarbejde mellem danske og grønlandske myn-
digheder, ligesom grønlandske kommuner og organisationer vil blive inddraget i arbej-
det.
Regeringen og Naalakkersuisut vil afvente anbefalingerne af det tværgående arbejde.
Med venlig hilsen
Astrid Krag