Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 8480
Doknr.
174533
Dato
12-12-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 13. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 109 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 109:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke lovændringer der skal til for at sikre, at et barn,
som er født af en surrogatmor i udlandet, kan blive stedbarnsadopteret af den biologi-
ske fars ægtefælle hurtigt efter fødslen, uagtet om der er betalt vederlag til surrogat-
moderen eller ej, og vil ministeren videre oplyse, om hun agter at igangsætte omtalte
lovændringer?”
Svar:
Som også tidligere tilkendegivet er der efter min opfattelse behov for at se nærmere på
de problemstillinger, surrogataftaler rejser i forhold til fastlæggelse af det retlige for-
ældreskab for barnet. Jeg vil derfor undersøge, om det er muligt at finde løsninger, der
sikrer barnets bedste.
Dansk ret indeholder en række regler, som reelt gør det meget vanskeligt at tillægge
begge tiltænkte forældre forældreskabet til et barn, der er blevet til ved en kommerciel
surrogataftale. Det drejer sig navnlig om børnelovens § 30, der fastslår det helt grund-
læggende princip i dansk ret, at den kvinde, som føder et barn, der er blevet til ved
assisteret reproduktion, anses som mor til barnet. Samtidig fremgår det af § 15 i adop-
tionsloven, at adoption, herunder stedbarnsadoption, ikke kan meddeles, hvis en per-
son, der skal afgive samtykke til adoptionen, herunder surrogatmoren, yder eller mod-
tager vederlag. Jeg henviser herved til min tidligere besvarelse af SOU alm. del
spørgsmål. nr. 92, hvoraf det også fremgår, at Østre Landsret den 14. juni 2019 har
afsagt dom om, at der ikke kunne ske stedbarnsadoption, idet surrogatmoren havde
modtaget vederlag i forbindelse med surrogataftalen.
Hvis et barn født af en surrogatmor i udlandet skal kunne stedbarnsadopteres af den
biologiske fars ægtefælle eller samlever i tilfælde, hvor der er betalt vederlag, vil det
således kræve en ændring af adoptionsloven.
Supplerende kan jeg oplyse, at det følger af Ankestyrelsens praksis, at det i sager om
stedbarnsadoption er udgangspunktet, at ansøgeren skal have levet sammen med æg-
tefællen eller samleveren og barnet i mindst 2�½ år, før en stedbarnsadoption kan gen-
nemføres.
Hvis der er tale om en sag om stedbarnsadoption på baggrund af en surrogataftale,
hvor der ikke er betalt vederlag, vil en sådan sag skulle behandles som en almindelig
stedbarnsadoption. Dog har Ankestyrelsen i principafgørelse 79-17 fraveget kravet om