Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2115131_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 8312
Doknr.
168562
Dato
29-11-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 8. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 108 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Brigitte Klintskov Jerkel (KF).
Spørgsmål nr. 108:
”Vil ministeren redegøre for, hvornår undersøgelsen af, hvordan
rimelig individuel
tilpasning kan indarbejdes i lov om forbud mod diskrimination på grund af handicap,
der skulle afrapporteres inden udgangen af september 2018, ligger færdig?
Der henvises til Betænkning over forslag til lov om forbud mod forskelsbehandling på
grund af handicap, afgivet den 24. maj 2018, jf. L 221, folketingsåret 2017-18.”
Svar:
Ifølge betænkningen over L 221 skulle den tidligere regering undersøge, hvordan rime-
lig individuel tilpasning kunne indarbejdes i lov om forbud mod diskrimination på
grund af handicap. Resultatet af undersøgelsen skulle afrapporteres inden udgangen af
september 2018.
Jeg kan oplyse, at den tidligere regering nedsatte en tværministeriel arbejdsgruppe,
der gik i gang med dette arbejde. Arbejdsgruppen blev dog ikke færdig inden udskri-
velsen af folketingsvalget, idet det havde vist sig vanskeligere end forudsat at beregne
de økonomiske konsekvenser af indførelse af en ret til rimelig individuel tilpasning.
Den nye regering blev i forbindelse med kommuneøkonomiforhandlingerne i august
2019 enige med kommunerne om, at retten til rimelig individuel tilpasning skal tyde-
liggøres i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap i forhold til
dagtilbud til børn og i forhold til folkeskolen. Mit ministerium arbejder i øjeblikket på
det lovforslag, der skal udmønte denne aftale mellem regeringen og kommunerne.
Lovforslaget forventes fremsat til februar.
Med venlig hilsen
Astrid Krag