Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2118758_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 05-12-2019
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPKME
Sagsnr.: 1909822
Dok. nr.: 1036170
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har den 7. november stillet følgende spørgs-
mål nr. 105 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 105:
”Vil
ministeren redegøre for, om den i artiklen beskrevne sag, hvor ældre beboere på
et plejehjem i en årrække har betalt for meget i kostpenge er et enkeltstående til-
fælde, eller om det også foregår andre steder, og vil ministeren endvidere oplyse om
reglerne på området, og hvordan ministeren vil sikre, at ældre ikke betaler overpri-
ser? De he vises til artikle ”Ældre betalte overpris for ade i årevis”, bragt på
tv.dk den 8. oktober 2019”
Svar:
Kommunerne indberetter årligt takster for beboerens betaling for fuld forplejning
ved ophold i plejeboliger og på plejehjem pr. måned til Social- og Indenrigsministeriet
på vegne af Sundheds- og Ældreministeriet. Tallene kan findes på
http://www.noeg-
letal.dk/.
Det er kommunalbestyrelsen, som træffer beslutning om borgernes egenbetaling for
madservice efter servicelovens § 83 i en plejebolig.
Reglerne om borgerens egenbetaling fremgår af bekendtgørelse om betaling for ge-
nerelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens
§§ 79, 83 og 84.
Ved fastsættelsen af betalingen kan højst medregnes kommunens gennemsnitlige,
langsigtede omkostninger, der kan henføres til produktion og levering af tilbuddet.
Kommunalbestyrelsen kan ikke opkræve betaling for omkostninger til personale ved
madservice efter servicelovens § 83. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om
at fastsætte betalingen til et lavere beløb end de faktiske omkostninger eller helt
undlade at opkræve betaling. En sådan beslutning skal i givet fald omfatte alle modta-
gere af det pågældende tilbud.
For madservice efter servicelovens § 83 gælder et loft over modtagerens egenbeta-
ling. Kommunalbestyrelsen må således ved fastsættelse af modtagernes egenbetaling
for madservice i en plejebolig, højst opkræve 3.685 kroner pr. måned i 2019 for mad-
service i form af fuld forplejning.
Det er min klare forventning, at kommunerne lever op til de forpligtelser, de har efter
serviceloven. Jeg kan oplyse, at det er kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune,
der har det overordnede ansvar for ældreplejen. Hvis en kommunalbestyrelse bliver
opmærksom på, at deres praksis ikke er i overensstemmelse med lovgivningen, skal
de naturligvis rette op på dette.
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm., om ældre beboere på et plejehjem i en årrække har betalt for meget i kostpenge, til sundheds- og ældreministeren
Derudover kan jeg henvise til Ankestyrelsen, som dels er uafhængig ankeinstans og
dels overordnet tilsynsmyndighed på området. Det er således Ankestyrelsen, der fø-
rer tilsyn med, at kommuner og regioner overholder reglerne for offentlige myndig-
heder.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Kjersti Metliaas
Side 2