Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2018 - 214
Doknr.
18968
Dato
01-11-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 4. oktober 2019 stillet følgende spørgs-
mål nr. 10 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 10:
”Vil ministeren oplyse antallet af anbringelsessager inden for de seneste 10
år, hvor
søskende ikke er blevet anbragt samme sted, og vil ministeren oplyse, hvilke kriterier
en kommune lovligt kan lægge til grund i forhold til at anbringe søskende forskellige
steder?”
Svar:
Når der bliver truffet en afgørelse om at anbringe et barn eller en ung uden for hjem-
met, skal den anbringende kommune efter § 68 b, stk. 2 i lov om social service vælge
det anbringelsessted, som bedst kan imødekomme barnets eller den unges behov.
Kommunen skal lægge vægt på anbringelsesstedets mulighed for at tilbyde nære og
stabile voksenrelationer og herunder vurdere, om en anbringelse i en plejefamilie er
mest hensigtsmæssig.
Hvis barnet eller den unge har søskende, der er anbragt uden for hjemmet, skal kom-
munen som udgangspunkt vælge samme anbringelsessted.
Kommunen kan dog undlade at anbringe barnet eller den unge på samme anbringel-
sessted som eventuelle søskende, hvis de øvrige søskendes behov, barnets eller den
unges behov eller andre væsentlige forhold taler imod dette. Det kan f.eks. være tilfæl-
det, hvor barnet har et støttebehov, der er meget forskelligt fra den eller de anbragte
søskendes, og at den indsats, der er behov for, derfor ikke kan tilbydes på det samme
anbringelsessted.
Kommunerne har ikke pligt til at indberette, om søskende bliver anbragt på samme
anbringelsessted. Oplysninger om anbringelser af søskende er således ikke en del af
den nuværende statistik, og Social- og Indenrigsministeriet er ikke bekendt med, at
der er foretaget registeranalyser af spørgsmålet.
Med venlig hilsen
Astrid Krag