SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om at beregne provenukonsekvenserne samt de samfundsøkonomiske gevinster ved nedsættelse af topskatten per procentpoint indtil fuld afskaffelse m.v., til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

30. januar 2020

J.nr. 2019 - 11346

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 99 af 14. november 2019 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).

Morten Bødskov

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om at beregne provenukonsekvenserne samt de samfundsøkonomiske gevinster ved nedsættelse af topskatten per procentpoint indtil fuld afskaffelse m.v., til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren beregne provenukonsekvenserne samt de samfundsøkonomiske gevinster

ved følgende tiltag: (1) Nedsættelse af topskatten per procentpoint indtil fuld afskaffelse,

(2) afskaffelse af den progressive sats i registreringsafgiften, (2) nedsættelse af registre-

ringsafgiften per 5 procentpoint indtil fuld afskaffelse, hvis den progressive afgift er af-

skaffet først, (3) nedsættelse af selskabsskatten per procentpoint indtil fuld afskaffelse og

(4) nedsættelse af den højeste aktieindkomst- og kapitalindkomstsats til 25 pct.

Svar

Det bemærkes indledningsvist, at effekterne af de forskellige tiltag er beregnet ud fra reg-

nemetoder, som er udviklet til at håndtere marginale ændringer. Selv ved marginale æn-

dringer er der en vis grad af usikkerhed forbundet med resultaterne. Ved en fuldstændig

afskaffelse af en større skat eller afgift som fx topskatten eller registreringsafgiften, er re-

sultaterne forbundet med meget stor usikkerhed.

Der er i beregningerne ikke taget højde for finansiering af tiltagene. Det må dog lægges til

grund, at en konkret finansiering i den påkrævede størrelsesorden i et eller andet omfang

vil have afledte virkninger på arbejdsudbud og økonomisk aktivitet.

(1) Nedsættelse af topskatten per procentpoint indtil fuld afskaffelse

En reduktion af topskattesatsen med 1 pct.-point skønnes at medføre et umiddelbart

mindreprovenu på ca. 1,2 mia. kr. og et mindreprovenu på ca. 0,6 mia. kr. efter tilbageløb

og adfærd. Arbejdsudbuddet skønnes øget svarende til i størrelsesordenen 700 fuldtids-

personer, og den heraf afledte aktivitet skønnes at øge BNP svarende til ca. 1 mia. kr.

Indkomstforskellene skønnes forsøget med 0,05 pct.-point målt ved Gini-koefficienten,

jf.

tabel 1.

En fuldstændig afskaffelse af topskatten skønnes at medføre et umiddelbart mindrepro-

venu på ca. 17,4 mia. kr. og skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et mindrepro-

venu på ca. 10 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Arbejdsudbuddet skønnes med betyde-

lig usikkerhed øget svarende til i størrelsesorden 9.300 fuldtidspersoner, hvilket isoleret

set indebærer en stigning i BNP på ca. 13 mia. kr. Indkomstforskellene forøges med næ-

sten 1 pct.-point målt ved Gini-koefficienten.

Side 2 af 7

Tabel 1. Provenumæssige virkninger samt effekter på BNP og Gini-koefficient ved reduktion af top-

skattesatsen, 2020-niveau

Topskatte-

sats

Pct.

1,2

2,4

3,5

4,7

5,9

7,1

8,3

9,4

10,6

11,8

13,0

14,2

15,3

16,5

17,4

Umiddelbar

mindrepro-

venu

Mindrepro-

venu efter til-

bageløb

Mia. kr.

0,9

1,8

2,7

3,6

4,5

5,5

6,4

7,3

8,2

9,1

10,0

10,9

11,8

12,7

13,4

0,6

1,2

1,8

2,4

3,0

3,7

4,4

5,0

5,7

6,4

7,2

7,9

8,6

9,4

9,9

Mindreprovenu

efter tilbageløb

og adfærd

Arbejds-

udbud

BNP-

effekt

Ændring i

Gini-koef-

ficient

Pct. point

0,05

0,11

0,18

0,24

0,31

0,37

0,44

0,51

0,58

0,65

0,71

0,78

0,85

0,91

0,96

Antal pers. Mia. kr.

700

1.450

2.200

2.900

3.550

4.250

4.900

5.500

6.100

6.700

7.300

7.850

8.400

8.950

9.300

1,0

2,1

3,1

4,0

5,0

5,9

6,7

7,6

8,4

9,2

10,0

10,8

11,6

12,3

12,8

Anm: Der er i opgørelsen af arbejdsudbudsvirkningerne afrundet til nærmeste 50 fuldtidspersoner. Virkningen på BNP er

alene baseret på virkningen på arbejdsudbuddet. Arbejdsudbudsvirkninger er forbeholdt med væsentlig usikkerhed, og

usikkerheden bliver større, jo større ændringer der skønnes over. Der er endvidere ikke taget højde for, at nedsættelsen af

topskattesatsen øger hovedaktionærernes tilskyndelse til at udbetale overskud som lønindkomst i stedet for aktieudbytte for

at reducere skattebetalingen.

Kilde: Egne beregninger baseret på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. 2016-data fremskrevet til 2020 med forudsæt-

ninger i Økonomisk Redegørelse, august 2019 samt 2025-regler.

(2) afskaffelse af den progressive sats i registreringsafgiften og nedsættelse af registreringsafgiften per 5 pro-

centpoint indtil fuld afskaffelse, hvis den progressive afgift er afskaffet først

I beregningerne fjernes først den høje sats for registreringsafgiften, så registreringsafgiften

for alle biler er 85 pct. Herefter reduceres registreringsafgiften med 5 pct.-point under

hensyntagen til den fastsatte minimumsafgift. Ved en registreringsafgiftssats på 0 pct.-po-

int fjernes også den fastsatte minimumsafgift.

Fjernelse af registreringsafgiftens høje sats skønnes at medføre et umiddelbart mindrepro-

venu på ca. 0,9 mia. kr. og et mindreprovenu på ca. 0,2 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Det afledte provenu af ændret adfærd afspejler både ændringer i forbrugeradfærden i

form af en stigning i antallet af solgte biler og kvaliteten heraf samt en stigning i arbejds-

udbuddet,

jf. også kapitel 3 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2018.

Arbejdsudbuddet skønnes

øget svarende til ca. 450 fuldtidspersoner, hvilket isoleret set indebærer en stigning i BNP

svarende til ca. 0,5 mia. kr. Indkomstforskellene forøges med 0,03 pct.-point målt ved

Gini-koefficienten,

jf. tabel 2.

Side 3 af 7

Tabel 2. Provenumæssige virkninger samt effekter på BNP og Gini-koefficient ved reduktion af regi-

streringsafgiften, 2020-niveau

Registre-

ringsafgift

Pct.

0,9

2,1

3,1

4,2

5,2

6,2

7,1

8,1

9,0

9,8

10,6

11,4

12,1

12,7

13,2

13,6

13,8

16,9

Umiddelbart

mindrepro-

venu

Mindrepro-

venu efter

tilbageløb

Mia. kr.

0,7

1,6

2,5

3,3

4,1

4,9

5,6

6,4

7,1

7,8

8,4

9,0

9,5

10,0

10,4

10,7

10,9

13,4

0,2

0,7

1,2

1,7

2,2

2,6

3,1

3,7

4,2

4,6

5,1

5,6

6,0

6,5

6,8

7,0

7,1

9,4

Mindreprovenu

efter tilbageløb

og adfærd

Arbejds-

udbud

BNP-

effekt

Ændring i

Gini-koef-

ficient

Pct.-point

0,03

0,04

0,05

0,07

0,08

0,09

0,10

0,11

0,12

0,13

0,14

0,15

0,16

0,17

0,18

0,22

Antal pers. Mia. kr.

450

1.050

1.500

2.050

2.500

3.000

3.450

3.900

4.350

4.750

5.100

5.500

5.850

6.150

6.350

6.550

6.650

8.150

0,5

0,9

1,2

1,6

1,9

2,3

2,6

2,9

3,2

3,5

3,7

4,0

4,2

4,4

4,6

4,7

4,8

5,8

Anm. Beregningerne baserer sig på fjernelse registreringsafgiften for personbiler, som udgør ca. 93 pct. af den samlede

indtægt fra registreringsafgiften. Beregningerne tager udgangspunkt i det nuværende salg og regler. Ved fastholdelse af

gældende regler vil effekten over tid blive mindre som følge af større udbredelse af elbiler. Opgørelsen af arbejdsudbuds-

virkningen og ændring i Gini-koefficient tager udgangspunkt i den metode, der er dokumenteret i kapitel 3 i Skatteøkono-

misk Redegørelse 2018. Arbejdsudbudsvirkningen er skønnet for hhv. fjernelse af registreringsafgiftens høje sats og en

total fjernelse af registreringsafgiften og er herefter proportionalskaleret ud fra det umiddelbare mindreprovenu. Der er i op-

gørelsen af arbejdsudbudsvirkningerne afrundet til nærmeste 50 fuldtidspersoner. Virkningen på BNP er alene baseret på

virkningen på arbejdsudbuddet. De afledte adfærdsvirkninger, herunder arbejdsudbudsvirkningerne, er omfattet af væsent-

lig usikkerhed, og usikkerheden bliver større, jo større ændringer der skønnes over.

Kilde: Egne beregninger baseret på Skatteministeriets bilmodel

En fuldstændig afskaffelse af registreringsafgiften inkl. den fastsatte minimumsafgift

skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu ca. 17 mia. kr. og skønnes med bety-

delig usikkerhed at medføre et mindreprovenu på godt 9 mia. kr. efter tilbageløb og ad-

færd. Arbejdsudbuddet skønnes med betydelig usikkerhed øget svarende til godt 8.000

fuldtidspersoner, hvilket isoleret set indebærer en stigning i BNP på knap 6 mia. kr. Ind-

komstforskellene forøges med godt 0,2 pct.-point målt ved Gini-koefficienten.

Side 4 af 7

(3) nedsættelse af selskabsskatten per procentpoint indtil fuld afskaffelse

En reduktion af selskabsskattesatsen med 1 pct.-point skønnes med usikkerhed at med-

føre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 2,7 mia. kr. og et mindreprovenu på ca. 1,3

mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Der skønnes en stigning i arbejdsudbuddet svarende til

300 fuldtidspersoner og en stigning i BNP på ca. 3,3 mia. kr.,

jf. tabel 3.

Tabel 3. Provenumæssige virkninger samt effekter på BNP og Gini-koefficient ved reduktion af sel-

skabsskatten, 2020-niveau

Umiddelbart

mindrepro-

venu

Mindrepro-

venu efter til-

bageløb

Mia. kr.

2,7

5,4

8,2

10,9

13,6

16,3

19,0

21,8

24,5

27,2

29,9

32,6

35,4

38,1

40,8

43,5

46,2

48,9

51,7

54,4

57,1

59,8

2,4

4,7

7,1

9,4

11,8

14,1

16,5

18,8

21,2

23,5

25,9

28,2

30,6

32,9

35,3

37,6

40,0

42,3

44,7

47,0

49,4

51,7

1,3

2,7

4,1

5,7

7,3

9,0

10,8

12,6

14,6

16,6

18,7

20,8

23,1

25,4

27,8

30,3

32,8

35,5

38,2

41,0

43,9

46,8

Mindreprovenu

efter tilbageløb

og adfærd

Arbejds-

udbud

BNP-

effekt

Ændring i

Gini-koef-

ficient

Pct.-point

Selskabsskat

Pct.

Antal pers. Mia. kr.

300

600

900

1.200

1.500

1.800

2.100

2.400

2.600

2.900

3.100

3.400

3.700

3.900

4.100

4.400

4.600

4.800

5.100

5.300

5.500

5.700

3,3

6,3

9,3

12,3

15,3

18,0

20,8

23,5

26,3

29,0

31,5

34,3

36,8

39,3

41,8

44,0

46,5

48,8

51,3

53,5

55,8

58,0

Anm.: Konsekvenserne af nedsættelser af selskabsskattesatsen er baseret på svaret på FIU alm. del spm. 269 af 16. marts

2017 fremskrevet til 2020-niveau på baggrund af de seneste fremskrivningsforudsætninger (Økonomisk Redegørelse, de-

cember 2019) og et strukturelt grundlag for selskabsskatten på ca. 270 mia. kr. i 2020. Der henvises i øvrigt til ovennævnte

FIU-svar for en uddybning af forudsætningerne bag de oprindelige beregninger.

Kilde: Svar på FIU alm. del spm. 269 af 16. marts 2017 og egne beregninger.

En lavere selskabsskat forventes at øge investeringsniveauet og produktiviteten i private

virksomheder. En højere produktivitet vil på sigt afspejle sig i højere lønninger, hvilket

Side 5 af 7

har en afsmittende virkning på lønningerne i den offentlige sektor samt på reguleringen af

de satsregulerede overførsler. En nedsættelse af selskabsskattesatsen antages på den bag-

grund at indebære en omtrent proportional stigning i indkomstniveauet generelt, hvilket

indebærer, at indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten antages at være stort set

upåvirkede.

En fuldstændig afskaffelse af selskabsskatten skønnes med usikkerhed at medføre et

umiddelbart mindreprovenu på ca. 60 mia. kr. og et mindreprovenu på ca. 47 mia. kr. ef-

ter tilbageløb og adfærd. Effekten på arbejdsudbuddet skønnes at være 5.700 fuldtidsper-

soner. BNP skønnes øget med knap 60 mia. kr. primært som følge af højere produktivi-

tet.

(4) Nedsættelse af den højeste aktieindkomst- og kapitalindkomstsats til 25 pct.

Det er i besvarelsen lagt til grund, at beskatningen af negativ nettokapitalindkomst er

uændret.

Nedsættelse af den højeste aktie- og kapitalindkomstsats til 25 pct. skønnes med stor

usikkerhed at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 7 mia. kr. og et mindrepro-

venu på ca. 5 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Nedsættelsen af beskatningen af aktie-

og kapitalindkomst kan med de anvendte beregningsmæssige forudsætninger øge arbejds-

udbuddet svarende til knap 5.000 fuldtidspersoner, hvilket isoleret set ville medføre en

stigning i BNP svarende til 5 mia. kr. Der er dog betydelig usikkerhed om størrelsesorde-

nen af effekten på arbejdsudbuddet, jf. nærmere omtale nedenfor. Forslaget skønnes at

øge indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten med 0,42 pct.-point,

jf. tabel 4.

Tabel 4. Provenumæssige virkninger samt effekter på BNP og Gini-koefficient ved reduktion af høje-

ste aktieindkomst- og kapitalindkomstskat til 25 pct., 2020-niveau

Kapital- og ak- Umiddelbart

tieindkomst-

mindrepro-

skattesats

venu

Pct.

25,0

7,0

Mindrepro-

venu efter til-

bageløb

Mia. kr.

5,4

4,1

Mindreprovenu

efter tilbageløb

og adfærd

Arbejds-

udbud

BNP-

effekt

Ændring i

Gini-koef-

ficient

Pct.-point

0,42

Antal pers. Mia. kr.

4.950

5,0

Anm.: Der er beregningsteknisk forudsat en selvfinansieringsgrad på 25 pct. Der er i opgørelsen af arbejdsudbudsvirknin-

gerne afrundet til nærmeste 50 fuldtidspersoner. Virkningen på BNP er alene baseret på virkningen på arbejdsudbuddet.

Arbejdsudbudsvirkninger er forbeholdt med væsentlig usikkerhed, og usikkerheden bliver større, jo større ændringer der

skønnes over. Der er endvidere ikke taget højde for, at nedsættelsen af aktieskatten øger hovedaktionærernes tilskyndelse

til at udbetale overskud som aktieudbytte i stedet for lønindkomst for at reducere skattebetalingen.

Kilde: Egne beregninger baseret på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. 2016-data fremskrevet til 2020 med forudsæt-

ninger i Økonomisk redegørelse, august 2019, samt 2025-regler.

En reduktion af aktie- og kapitalindkomstskattesatsen antages at have afledte effekter på

såvel arbejdsudbudsadfærden som på husholdningernes opsparing og porteføljesammen-

sætning. Gevinsten ved at arbejde med henblik på fremtidigt forbrug stiger, hvilket anta-

ges at øge arbejdsudbuddet og den aktuelle indkomst. Den øgede gevinst ved opsparing

antages også at øge opsparingen på længere sigt. Aktie- og kapitalindkomst er relativt hår-

Side 6 af 7

dere beskattet end andre investeringsobjekter, fx bolig og pensionsopsparing. En sæn-

kelse af aktie- og kapitalindkomstskattesatsen forventes derfor at mindske tilskyndelsen til

i større grad at spare op i fx bolig og pension.

Det er á priori vanskeligt at skønne over virkningerne på opsparingsniveauet og porteføl-

jesammensætningen, og der er således set bort fra disse elementer i de skønnede virknin-

ger af at reducere beskatningen af aktie- og kapitalindkomst.

Reduktionen af beskatning af kapital- og aktieindkomst øger desuden hovedaktionærernes

tilskyndelse til at udbetale en større del af deres arbejdsindkomst som udbytte. Der er ikke

taget højde for dette i de skønnede virkninger.

Side 7 af 7