SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om at beregne størrelsen af en CO2-afgift, der er tilstrækkelig til at nå en målsætning om at reducere de danske drivhusgasudledninger med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

12. december 2019

J.nr. 2019 - 11410

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 96 af 14. november 2019 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).

Morten Bødskov

/ Mette Kildegaard Graversen

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om at beregne størrelsen af en CO2-afgift, der er tilstrækkelig til at nå en målsætning om at reducere de danske drivhusgasudledninger med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren med udgangspunkt i Afgifts- og tilskudsanalyse 4, som fastslår, at en ensar-

tet afgift på alle udledninger omfattet af et mål er den mest omkostningseffektive metode,

beregne størrelsen af en CO

-afgift, der er tilstrækkelig til at nå en målsætning om at redu-

cere de danske drivhusgasudledninger med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990, og vil ministe-

ren beregne de dermed forbundne samfundsøkonomiske omkostninger og det offentlige

provenu?

Svar

Som led i Energiaftale 2012 besluttede Folketinget, at der skulle gennemføres en analyse

af afgifter og tilskud på energiområdet.

I Afgifts- og tilskudsanalyse, Delanalyse 4

–

Afgifts- og tilskudssystemets virkninger på

indpasning af grøn energi (AT4), analyseres, hvilken struktur i afgifter og tilskud, der skal

til for at opfylde givne klima- eller miljømålsætninger til de laveste samfundsøkonomiske

omkostninger. Der er ikke tale om en analysemodel, der identificerer det optimale niveau

for afgiftssatser og tilskud givet forskellige målsætninger.

Ved en målsætning om at reducere udledninger af CO

fra Danmark vil den mest om-

kostningseffektive struktur med udgangspunkt i AT4 være en ensartet afgift på alle dan-

ske udledninger af CO

samt målrettede afgifter på udledning af forurening som NOx og

svovl mv., der dækker skadesomkostninger i Danmark samt eventuelle internationale for-

pligtelser på området. Desuden skal der ikke være afgifter på el eller tilskud til energibe-

sparelser og VE mv.

Beregningerne i AT4 er ikke baseret på fremskrivninger af energiforbrug og CO

-udled-

ninger frem til 2030. Desuden omfatter beregningerne ikke energiforbrug fra transport

eller landbrugets ikke-energirelaterede CO

-udledninger. AT4 giver således ikke svaret på,

hvilket satsniveau, der skal til for at nå fx en målsætning vedr. de samlede udledninger af

fra Danmark i 2030.

Analyserne giver dog en indikation af de overordnede effekter af at indrette afgifts- og til-

skudsstrukturen til en mere omkostningseffektiv struktur. Det er bl.a. undersøgt, hvordan

der kan ske en omkostningseffektiv omstilling, hvor der er et uændret forbrug af fossile

brændsler (kul, olie og naturgas) i Danmark. I dag er niveauet for afgifter og tilskud på

energiområdet meget forskellige

–

både fsva. anvendelsesformål og energitype, men ana-

lysen viser, at mulighederne for at mindske de nuværende omkostninger i høj grad beror

på at mindske disse forskelle og dermed gøre såvel tilskud som afgifter mere ensartede.

Analysen viser, at der ville være en betydelig samfundsøkonomisk gevinst på ca. 10 mia.

kr. ved en omstilling til ensartede afgifter på alt fossilt forbrug og afskaffelse af diverse til-

skud. Omlægningen vil indebære markante ændringer i det nuværende afgifts- og tilskuds-

system.

Side 2 af 3

Det bemærkes, at niveauet for både elvarmeafgiften og den almindelige elafgift i forbin-

delse med Energiaftale 2018 er reduceret. Dermed er en mindre del af potentialet for den

samfundsøkonomiske gevinst realiseret.

Side 3 af 3