Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2122254_0001.png
10. december 2019
J.nr. 2019 - 10703
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 12. november 2019 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).
Morten Bødskov
/ Estrid Glud Johansen
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 93: Spm. om ministeren er enig i, at embedsmænd skal ansættes på baggrund af deres faglige kompetencer, til skatteministeren
2122254_0002.png
Spørgsmål
Er ministeren enig i, at embedsmænd skal ansættes på baggrund af deres faglige kompe-
tencer, og at personer, der helt eller delvist ansættes på baggrund af deres partipolitiske
kompetencer, skal ansættes som særlige rådgivere, så der er rene linjer, og så der ikke kan
opstå tvivl om embedsmænds neutralitet? Endvidere bedes ministeren oplyse, hvad mini-
steren ser af fordele ved, at vi i Danmark har et partineutralt embedsværk.
Svar
Jeg er enig i, at embedsværket skal ansættes på baggrund af faglige kompetencer.
Det er et grundlæggende princip for det danske embedsmandssystem, at embedsværket i
sin virksomhed skal være partipolitisk neutralt, jf. betænkning 1443 om embedsmænds
rådgivning og bistand. Som det fremgår af den nævnte betænknings side 143, har embeds-
mændenes partipolitiske neutralitet bl.a. betydning for, at også fremtidige regeringer kan
have tillid til, at de kan lade sig rådgive af det samme embedsværk. Som det videre frem-
går af betænkningen, må dette bl.a. sikres ved opfyldelsen af principperne om faglighed,
sandhedspligt og lovlighed, som er nærmere omtalt i betænkningen. Efter min opfattelse
er de nævnte principper for embedsværkets virksomhed dermed medvirkende til at sikre,
at opgaverne kan løses bedst muligt til gavn for både borgere og samfund.
En given stilling skal besættes med den kandidat, der efter en samlet vurdering er den
bedst kvalificerede til stillingen. Der kan dog være undtagelser hertil fx ved lovbestemt
fortrinsadgang.
Den enkelte embedsmand kan som privatperson være politisk aktiv og fx være medlem af
et politisk parti, jf. også grundlovens bestemmelser om forenings- og ytringsfrihed. Vi må
ikke komme derhen, hvor det er en ulempe for den bedst kvalificerede kandidat, at ved-
kommende enten tidligere har arbejdet for et politisk parti eller har været politisk aktiv.
Side 2 af 2