Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2135445_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
15. januar 2020
Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 90 (Alm. del) af 11.
november 2019 stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (Nye
Borgerlige)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad virkningen for de offentlige finanser vil være ved en
nedsættelse af PAL-skattesatsen på henholdsvis 1 pct.-point, 5 pct.-point og 15
pct.-point i henholdsvis 2020, 2030, 2040, 2050 og 2060? Virkningen ønskes de-
komponeret på virkning på offentlige overførselsindkomster, indkomstskat, tilba-
geløb og evt. adfærd.
Svar
Pensionsafkastskatten (PAL-skat) betales af afkast på aktiver placeret i pensions-
depoter. Med
Aftale om Finansloven 2012
blev satsen for pensionsafkastskatten hæ-
vet fra 15 pct. til de nuværende 15,3 pct.
En reduktion af satsen på pensionsafkastskatten svækker de offentlige finanser
gennem et lavere umiddelbart provenu. En lavere løbende beskatning af afkast på
pensionsopsparing vil på sigt medføre en omtrent tilsvarende stigning i indkomst-
skattepligtige pensionsudbetalinger. Herfra vil der være et tilbageløb i form af ind-
komstskat og af moms og afgifter. Dertil kommer en stigning i modregningen af
pensionstillægget til folkepension og boligydelse.
1
Der er derudover ikke indregnet adfærdsvirkninger som følge af ændrede porte-
føljesammensætninger eller virkninger på arbejdsudbuddet som følge af ændret til-
bagetrækning (herunder selvpensionering). Det bemærkes, at lavere beskatning af
løbende afkast på pensionsopsparinger vil gøre det mere attraktivt at spare op
gennem en pensionsopsparing, og dermed medføre en omlægning fra anden op-
sparing til pensionsopsparing. I det omfang at øvrig opsparing er beskattet højere
end skat på pensionsafkast, vil omlægningen isoleret set forværre de offentlige fi-
nanser yderligere.
1
Det skal bemærkes, at provenuvirkningerne af ændringer i pensionsafkastbeskatningen vil udvikle sig over
en meget lang tidsperiode, da indbetalinger til og udbetalinger fra pensionsordninger typisk vedrører perioden
helt fra opsparer starter på arbejdsmarkedet og ind til døden. I 2060 vil størstedelen af virkningen på saldoen
have indfundet sig, men inden en ny ligevægt indtræffer, vil der principielt gå endnu flere år.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 90: MFU spm. om, hvad virkningen for de offentlige finanser vil være ved en nedsættelse af PAL-skattesatsen, til finansministeren, kopi til skatteministeren
2135445_0002.png
Side 2 af 3
Samlet skønnes en varig reduktion af satsen for pensionsafkastskat med 1 pct.-po-
int til 14,3 pct. med usikkerhed at forværre den primære offentlige saldo med 1¾
mia. kr. (2020-niveau) i 2020 og 1�½ mia. kr. i 2030. Frem mod 2060 reduceres sal-
doforværringen til omtrent ¾ mia. kr.,
jf. tabel 1.
En reduktion af satsen for pensi-
onsafkastskat med 5 pct.-point til 10,3 pct. skønnes at svække den primære saldo
med 8¼ mia. kr. i 2020 faldende til 4 mia. kr. i 2060.
Tabel 1
Isoleret virkning på den primære strukturelle saldo af en reduktion af satsen for pensionsafkastskat
med henholdsvis 1 og 5 pct.-point, mia. kr. (2020-niveau)
2020
d)
PAL-skattesats sænkes 1
pct.-point (til 14,3 pct.)
Primær strukturel saldo
Heraf:
PAL-skatteprovenu
Offentlige overførsler
a)
Indkomstskat
b)
Moms og afgifter
c)
-1¾
-
-
-
-1¾
0
¼
0
-1¾
¼
¼
0
-2
¼
�½
0
-2
¼
�½
0
-1¾
-1�½
-1¼
-1
-¾
2030
2040
2050
2060
PAL-skattesats sænkes 5
pct.-point (til 10,3 pct.)
Primær strukturel saldo
Heraf:
PAL-skatteprovenu
Offentlige overførsler
a)
Indkomstskat
b)
Moms og afgifter
c)
-8¼
-
-
-
-9
¼
1
�½
-9�½
1
2
¾
-9¾
1�½
2�½
1
-9¾
1¾
3
1
-8¼
-7¼
-6
-4�½
-4
Anm.: Der er afrundet til nærmeste kvarte mia. kr., og delelementerne summer ikke nødvendigvis til totalen. Der er
ikke indregnet porteføljevirkninger og arbejdsudbudvirkninger af PAL-skattereduktionerne.
a)
Lavere PAL-skat medfører flere private pensionsudbetalinger, som modregnes i ældrecheck, pensionstillæg
og boligydelse.
b)
Indkomstskatteprovenuet påvirkes af flere private pensionsudbetaling og mere modregning i ældrecheck,
pensionstillæg og boligydelse.
c)
Tilbageløb på moms og afgifter er i ADAM beregnet på baggrund af husholdningernes forbrugsudgifter og
vokser derfor i takt med, at pensionsudbetalingerne vokser. Tilgangen afviger fra tidligere beregninger, hvor
der har været anvendt en permanent-indkomst-tilgang, svarende til at det årlige tilbageløb udgør en konstant
andel af den varige virkning. Tilbageløbet er beregnet med en faktor 0,23,
jf. regneprincipper i Samfundsøkonomisk
vejledning.
d)
Den isolerede virkning tager udgangspunkt i en marginalberegning i ADAM baseret på det seneste mellem-
fristede forløb, hvor der efter 2023 ikke er forudsat forskel mellem faktiske og strukturelle indtægter fra pen-
sionsafkastskatten. I 2020 er der derimod tale om et konjunkturskøn. Derfor tages der for 2020 udgangs-
punkt i det strukturelt beregnede skøn, hvorfor det heller ikke er muligt at opdele virkningen på underkom-
ponenter ud over virkningen på det strukturelle provenu fra pensionsafkastskatten ved en skatteændring.
Kilde: Egne beregninger og
Opdateret 2025-forløb,
oltober 2019.
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 90: MFU spm. om, hvad virkningen for de offentlige finanser vil være ved en nedsættelse af PAL-skattesatsen, til finansministeren, kopi til skatteministeren
Side 3 af 3
Der er ikke vist en reduktion af satsen for pensionsafkastskat med 15 pct.-point,
som stort set svarer til en fuld afskaffelse. Det vurderes at være behæftet med væ-
sentlig usikkerhed særligt som følge af, at portefølje- og tilbagetrækningsvirkninger
ikke er indregnet i opgørelserne.
Det bemærkes, at det strukturelle provenu fra pensionsafkastskatten
–
som indgår
i den strukturelle offentlige saldo
–
svarer til ca. 1,1 pct. af BNP i 2020 og 1,1 pct.
af BNP i 2025. Det svarer omregnet til ca. 27 mia. kr. (2020-niveau) i 2020 og
2025.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister