SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 7. november 2019 om udskydelse af det nye boligskattesystem til 2024, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

7. november 2019

J.nr. 2019 - 9971

Kontor:

Center for Ledelse,

Strategi og Udvikling

Samrådsspørgsmål G og H

- Tale til besvarelse af spørgsmål G og H den 31. oktober 2019

[LSU]

[Spørgsmål G]

Ministeren bedes redegøre for processen omkring regeringens beslutning om at

udskyde det nye boligskattesystem til 2024.

[Spørgsmål H]

Ministeren bedes redegøre for sin mangelfulde orientering og inddragelse af for-

ligskredsen og Folketinget i forbindelse med beslutningen om at udskyde det nye

boligskattesystem til 2024.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 7. november 2019 om udskydelse af det nye boligskattesystem til 2024, til skatteministeren

[Indledning]

Tak for invitationen til dette samråd om udskydelsen af de nye boligskatteregler

fra 2021 til 2024. Jeg har modtaget to spørgsmål

–

spørgsmål G og H.

[Spørgsmål G]

Jeg vil indlede med besvarelsen af spørgsmål G, som angår processen omkring re-

geringens beslutning om at udskyde det nye boligskattesystem til 2024.

Arbejdet med at genopbygge nedbrudte driftsområder i skattevæsenet har været

flere år undervejs. Det gælder ikke mindst på ejendomsområdet.

Derfor er det selvfølgelig også ærgerligt, at vi i dag står i den situation, at vi må ud-

skyde ikrafttrædelsen af boligskattereglerne fra 2021 til 2024.

Jeg er sikker på, at vi alle sammen her i lokalet gerne havde set det anderledes.

Den tidligere regering investerede i genopbygningen af skattevæsenet og tog en

række vigtige skridt for at få de nedbrudte driftsområder op at stå igen. Det skete

med bred politisk opbakning.

Og er der en ting, jeg tror, befolkningen forventer af os, er det netop, at vi løser

skattevæsenets problemer sammen.

Vi kommer også til i de kommende år at skulle finde sammen om skattevæsenet.

For genopretningen af skattevæsenet er ikke i mål.

Det stod allerede klart i foråret 2019, hvor den tidligere skatteminister udgav pje-

cen ”En

skatteforvaltning i fremdrift”.

Heri fremgår det, at:

Side 2 af 10

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 7. november 2019 om udskydelse af det nye boligskattesystem til 2024, til skatteministeren

”Hvis skatteforvaltningen skal kunne fortsætte genopretningen og iværksætte nye, nødvendige ini-

tiativer, er der således behov for øgede investeringer. Der er på de seneste finanslove blevet tilført i

alt ca. 13 mia. kr. til Skatteministeriet. Fastholdes bevillingsniveauet fra 2019 og frem til 2025

vil dette kræve et yderligere investeringsløft på ca. 13 mia. kr. på de kommende finanslove.”

Skattevæsenets udfordring var altså krystalklar. Alligevel blev der på finansloven

for 2019 lagt op til en rammereduktion alene i 2020 på ca. 650 mio. kr.

Og værre var det endda, hvis man så ud i årene, hvor der samlet set frem mod

2022 var et bevillingsfald i skattevæsenets rammer på ca. 2,0 mia. kr. i forhold til

2019.

Derfor igangsatte regeringen som noget af det første et eftersyn af skattevæsenet

med fokus på de store genopbygningsprojekter.

Det var og er vigtigt for regeringen

–

og også for de forskellige aftale- og forligs-

kredse

–

at få et aktuelt, samlet billede af de mest akutte udfordringer i skattevæse-

net. Udfordringer, som vil skulle kunne håndteres allerede på finansloven for

2020.

Basalt set bad regeringen om at få svar på to simple spørgsmål: Holder økono-

mien? Og holder tidsplanerne?

Som jeg præsenterede på et pressemøde onsdag den 23. oktober 2019 er svaret nej

til begge spørgsmål.

Mere specifikt viser regeringens eftersyn, at flere tidsplaner for skattevæsenets gen-

opbygningsprojekter er urealistiske, og at tidsfrister derfor må rykkes.

Side 3 af 10

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 7. november 2019 om udskydelse af det nye boligskattesystem til 2024, til skatteministeren

Samtidig er ressourcerne til genopbygningsprojekterne utilstrækkelige, og der er

–

som det også fremgik af den tidligere regerings fremdriftspjece

–

akut behov for

massive investeringer i 2020.

Grundlæggende viser eftersynet, at der er brug for strammere styring og stærkere

kontrol med it-området i skattevæsenet. Det mener jeg, at vi skylder hinanden. Og

det skylder vi ikke mindst skatteborgerne.

Det dur selvfølgelig ikke, at tidsplaner og budgetter skrider. Tilliden til skattevæse-

net er afgørende. Det tror jeg, vi alle sammen er enige om.

Tilliden til, at skattevæsenet fungerer, er afgørende for tilliden til, at enhver svarer

sit. Tillid er det kit, som holder vores samfund sammen. Men danskerne tillid til

skattevæsenet har været sat på en alvorlig prøve de seneste år.

Derfor er det også en høj prioritet for den nuværende regering at fortsætte og for-

stærke de igangsatte genopretningsarbejder.

At regeringen har arbejdet på et eftersyn af skattevæsenet er som bekendt ingen

hemmelighed.

Det har jeg gjort klart flere gange. Det har stået i flere aviser og fremgik også af fi-

nansministerens præsentation af forslag til finanslov for 2020 den 2. oktober i år.

Konkret står det regeringens pjece til finanslovsforslaget,

”Velfærd

først

–

Tryghed,

tillid og en grøn fremtid”,

at:

”Regeringen vil i 2020 fremlægge en langsigtet samlet plan for genopretning og styrkelse af skatte-

væsenet. Inden da vil regeringen præsentere et samlet eftersyn af skattevæsenet med fokus på de

udfordringer, som skattevæsenet aktuelt står overfor.”

Side 4 af 10

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 7. november 2019 om udskydelse af det nye boligskattesystem til 2024, til skatteministeren

Èn af de udfordringer, som skattevæsenet aktuelt står overfor, er genopbygningen

af ejendomsområdet.

Det var som bekendt i 2013, at Rigsrevisionen konstaterede, at ejendomsvurderin-

gerne var uigennemskuelige og behæftet med fejl. Den daværende regering beslut-

tede derfor at suspendere vurderingerne.

Efter et grundigt udvalgsarbejde indgik et bredt flertal i Folketinget i 2016 et forlig

om et

Nyt vurderingssystem.

Formålet med vurderingsforliget er at give boligejerne

nye og mere gennemskuelige og retvisende ejendomsvurderinger.

For mange boligejere vil de nye vurderinger være højere end de gældende vurde-

ringer, fordi boligpriserne generelt er steget de senere år. Det skyldes, at de gæl-

dende vurderinger er baseret på vurderingsårende 2011/2012 som følge af den før

nævnte suspendering.

Derfor indgik det samme brede flertal i Folketinget i 2017 et forlig om

Tryghed om

boligskatterne.

Formålet med boligskatteforliget er, at boligejerne

–

med nye, lavere

skattesatser og en række rabat- og låneordninger

–

kan være trygge i overgangen

fra de gamle til de nye vurderinger.

Regeringens eftersyn viser, at der er fremdrift i udviklingen af de nye vurderinger.

Onsdag i sidste uge fik

–

som planlagt

–

op mod 80.000 ejerboligejere tilbudt en

vejledende vurdering.

Og de juridisk bindende vurderinger står som planlagt til udsendelse i etaper fra 2.

halvår 2020 og frem.

Men regeringens eftersyn viser samtidig, at der er risiko for, at udsendelserne af de

nye vurderinger kommer til at strække sig ind i 2022.

Side 5 af 10

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 7. november 2019 om udskydelse af det nye boligskattesystem til 2024, til skatteministeren

Det skal ses i sammenhæng med, at der fortsat er et stort oprydningsarbejde i det

gamle vurderingssystem. Oprydningen omfatter både de såkaldte nulskattesager og

sager fundet i serviceeftersynet af ejendomsvurderingsloven.

Den etapevise udsendelse af de nye vurderinger fra anden halvdel af 2020

–

med risiko for overløb ind i 2022

–

indebærer, at mange boligejere

ikke

ville have

modtaget deres nye vurdering, før de nye boligskatteregler efter planen skulle være

trådt i kraft i 2021.

Det er selvfølgelig ikke holdbart. Med hvad har bragt os hertil?

I oktober 2018 blev udsendelserne af vurderingerne udskudt, men ikrafttrædelsen

af boligskattereglerne blev samtidig hermed

ikke ”parallel-udskudt”.

At der var udfordringer, vidste forligskredsen allerede d. 31. oktober 2018. Her

blev forligskredsen orienteret om, at udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger

kunne have konsekvenser for implementeringen af de nye boligskatteregler i 2021,

og at de konsekvenser ville blive konsolideret frem mod udsendelsen af vurderin-

gerne.

Der var altså med den nye tidsplan for vurderingerne meget kort tid mellem vur-

deringer skulle udsendes, og til boligskattereglerne skulle træde i kraft.

Regeringen har den holdning, at boligejerne og boligmarkedet skal have tid til at

sætte sig ind i de nye vurderinger, inden de nye boligskatteregler træder i kraft.

Det svarer i øvrigt til intentionerne om tryghed i de oprindelige tidsplaner for

overgangen fra gamle til nye vurderinger; fra gamle til nye boligskatteregler.

Men jeg vil gerne understrege, at selv

hvis

vurderingerne kunne udsendes hurtigere,

ville det alene af it-mæssige grunde være nødvendigt at udskyde boligskattereglerne

Side 6 af 10

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 7. november 2019 om udskydelse af det nye boligskattesystem til 2024, til skatteministeren

fra 2021 til 2024

–

og samtidig også udskyde flytningen af grundskyldsopkrævning

fra kommunerne til staten.

Mere konkret viser regeringens eftersyn, at integrationen mellem det nye it-system

til grundskyldsopkrævning og skattevæsenets gamle systemer til forskuds- og års-

opgørelser

ikke

vil være muligt inden for den nuværende tidsplan.

Det skyldes, at skattevæsenets it-systemer er af ældre dato. De er ringe dokumen-

teret, og kun få medarbejdere har de rette kompetencer til at videreudvikle på

dem.

Kort sagt er konklusionen, at der frem mod 2021

ikke

vil være tilstrækkelig tid til

at få it-systemerne på plads til boligskattereglerne og statslig opkrævning af grund-

skyld.

Den konklusion svarer til vurderingen fra Statens IT-råd, som jeg også nævnte på

pressemødet.

I slutningen af august 2019 modtog skatteministeriet et brev fra Statens IT-råd,

hvori det fremgår, at rådets vurdering er, at

det ”absolut

ikke er realistisk”

at have it-

elementerne klar, så boligskattereglerne kan træde i kraft i 2021.

Tilsvarende vurderer rådet, at skatteforvaltningen hverken systemmæssigt eller or-

ganisatorisk kan opkræve grundskyld fra 2021, som det ellers har været planen.

Vurderingen fra Statens IT-råd har indgået som ét element blandt flere elementer i

regeringens trykprøvning af tidsplan og budget for den it-løsning, der skal under-

støtte de nye boligskatteregler.

Side 7 af 10

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 7. november 2019 om udskydelse af det nye boligskattesystem til 2024, til skatteministeren

Sammenfattende ser regeringen kun én reel og ansvarlig løsning på ejendomsom-

rådet: At udskyde tidspunktet for, hvornår de nye boligskatteregler træder i kraft.

Fra 2021 til 2024.

Det er en af hovedkonklusionerne fra regeringens eftersyn af skattevæsenets aktu-

elle udfordringer, som jeg fremlagde på pressemødet den 23. oktober 2019.

[Spørgsmål H]

Det bringer mig videre til besvarelsen af spørgsmålet om inddragelse af forligs-

kredsen og Folketinget i forbindelse med beslutningen om at udskyde det nye bo-

ligskattesystem til 2024.

Jeg sendte i efterårsferien

–

en uges tid før pressemødet

–

en invitation til forligs-

kredsen angående status for ejendomsområdet.

Det gjorde jeg for at sikre, at forligskredsen allerede samme dag som pressemødet

blev afholdt kunne mødes og tage hul på de politiske drøftelser af, hvordan vi

sammen håndterer situationen.

Derudover har regeringen på vanlig vis tilstræbt at varsle partierne i forligskredsen

forud for pressemødet. Og det lykkes at træffe næsten alle partier forud for presse-

mødet.

I tillæg hertil har jeg til Folketingets Skatteudvalg fremsendt en pjece, som opsum-

merer hovedkonklusionerne fra regeringens eftersyn, og vedlagt en række uddy-

bende notater.

Det diskuteres ofte, hvem der har ansvaret for de store udfordringer, som skatte-

væsenet står i. Det kigger en undersøgelseskommission på. Det er den rigtige

ramme for den diskussion.

Side 8 af 10

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 7. november 2019 om udskydelse af det nye boligskattesystem til 2024, til skatteministeren

Men der er omvendt også brug for, at vi sammen kigger fremad og finder løsnin-

ger på skattevæsenets udfordringer.

Vi er nødt til at stå sammen om fundamentet for vores velfærdssamfund. Uden

skattevæsenet, intet velfærdssamfund.

Derfor er jeg glad for, at vi i forligskredsen allerede har haft gode og konstruktive

møder om de udfordringer, som vores skattevæsen står overfor.

Samtidig er jeg også glad for, at der lader til at være politisk enighed om, at de

mange års store besparelser på skatteområdet var en fejl, og at der har været priori-

teret for få penge til skattevæsenet. Det har min forgænger udtrykt meget klart, og

det er jeg enig med ham i.

Jeg er med andre ord enig med min forgænger om, at det var den rigtige beslut-

ning at få gang i de akutte investeringer, og at der i de kommende år mangler eks-

tra investeringer i skattevæsenet.

Derfor vil regeringen fortsætte og forstærke genopbygningen af skattevæsenet.

Alene i 2020 lægger vi med forslag til finanslov for 2020 op at afsætte 1,7 mia. kr.

Og det var alene i 2020!

Størstedelen af de penge skal komme de akutte problemområder til hjælp.

Samtidig er det regeringens holdning, at der skal bruges flere penge på skattekon-

trol.

Og så skal der bruges penge på at gøre alt, hvad vi kan, for at hente de tabte ud-

byttemilliarder hjem til Danmark.

Side 9 af 10

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 7. november 2019 om udskydelse af det nye boligskattesystem til 2024, til skatteministeren

Men det var som nævnt kun 2020. Der er brug for en langsigtet plan fra 2021 og

frem. En plan som sikrer skattevæsenet tilstrækkelige ressourcer, realistiske tidspla-

ner og ro til at løse opgaverne.

Regeringen vil derfor i 2020 invitere til politiske forhandlinger om en langsigtet

plan.

Jeg tror og håber på, at alle Folketingets partier vil gå konstruktivt ind i arbejdet.

Vores skattevæsen skal fungere. Det er fundamentet for vores velfærdssamfund.

Og det kalder på fælles og holdbare løsninger fra Folketingets partier.

Tak for ordet.

Side 10 af 10