Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2127084_0001.png
18. december 2019
J.nr. 2019 - 10481
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 80 af 6. november 2019 (alm. del).
Morten Bødskov
/ Julie Lungholt
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm., om at redegøre for Skatteforvaltningens arbejde vedrørende kontrol af udenlandske netbutikkers betaling af dansk moms, til skatteministeren
2127084_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for Skatteforvaltningens arbejde vedrørende kontrol af udenland-
ske netbutikkers betaling af dansk moms?
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:
”Momsreglerne
for
danskernes køb af varer og ydelser i udlandet følger af EU’s fælles
momsregler implementeret i den danske momslov. Der skal sondres mellem, om der er
tale om salg af varer eller ydelser, og om salget sker fra en EU-virksomhed eller en virk-
somhed etableret uden for EU. Der henvises i øvrigt til besvarelse af SAU alm. del 78 for
beskrivelse af momsreglerne på området.
Skattestyrelsen har et igangværende kontrolprojekt,
Momskontrol af udenlandske internetvirk-
somheder,
der er målrettet udenlandske internetvirksomheder, som sælger varer ved fjernsalg
og/eller elektronisk leverede ydelser til ikke-momspligtige personer i Danmark. Ved hjælp
af betalingskortoplysninger kontrolleres, om virksomhederne er momsregistrerede i Dan-
mark og angiver korrekt moms til Danmark.
Skattestyrelsen igangsatte kontrolprojektet den 1. januar 2018. Indtil videre har projektet
primært kontrolleret, om fjernsalgsvirksomheder (EU-virksomheder) overholder moms-
reglerne ved salg af varer til danske forbrugere. Ud fra en risikovurdering har projektet
fokuseret på at kontrollere fjernsalgsvirksomheder, der ikke har været momsregistreret i
Danmark inden opstart af kontrollen. For de fjernsalgsvirksomheder, der har en dansk
momsregistrering, vil Skattestyrelsen senere sammenholde momsangivelserne med beta-
lingskortoplysningerne og kontrollere de virksomheder, hvor momsangivelsen er væsent-
ligt lavere end betalingskortoplysningerne.
Projektet vil fremover have et større fokus på kontrol af udenlandske internetvirksomhe-
der, der sælger elektronisk leverede ydelser til danske forbrugere. Projektet har derfor i 2019
igangsat kontrol af to større virksomheder på området. Kontrollerne gennemføres i sam-
arbejde med andre landes skattemyndigheder som multilaterale kontroller.
Skattestyrelsen har ikke andre igangværende kontrolprojekter, som er målrettet kontrol af
udenlandske internetvirksomheders betaling af dansk moms. Der kan være gennemført
enkeltstående momskontroller af udenlandske internetvirksomheder i kontrolprojekter
med andre fokusområder, men der
er ikke foretaget særskilt registrering heraf.”
Skattestyrelsen har endvidere udarbejdet vedlagte Tal og Tendenser, hvor de foreløbige
resultater af Skattestyrelsens kontrol af fjernsalgsvirksomhederne for perioden 1. januar
2018
31. oktober 2019 fremgår.
Side 2 af 2