Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2129788_0001.png
20. december 2019
J.nr. 2019 - 10375
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 6. november 2019 (alm. del).
Morten Bødskov
/ Kristina Astrup Blomquist
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke top 5 udenlandske netbutikker danskerne handlede hos i 2018 mv., til skatteministeren
2129788_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse om, hvilke top 5 udenlandske netbutikker danskerne handlede hos i
2018, og hvad momsindtægterne derfra udgjorde i samme år.
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:
”Det
skal indledningsvist bemærkes, at Skatteforvaltningen ikke har adgang til datakilder
hos udenlandske netbutikker, der kan danne grundlag for en opgørelse af, hvilke butikker
danskerne handlede mest hos. Besvarelsen tager derfor udgangspunkt i de angivelsesop-
lysninger, Skatteforvaltningen har adgang til efter nedenstående forbehold.
Momsreglerne for danskernes køb af varer og ydelser i udlandet følger af EU’s fælles
momsregler implementeret i den danske momslov. Der skal sondres mellem, om der er
tale om salg af varer eller ydelser, og om salget sker fra en EU-virksomhed eller en virk-
somhed etableret uden for EU.
Alt afhængigt af hvor virksomheden er etableret, og hvilke aktiviteter virksomheden har,
kan det udløse betaling af moms i Danmark. Reglerne for, hvornår en virksomhed er
momspligtig af sit salg til Danmark, afhænger således af en række forhold:
Virksomheder, der er etableret inden for EU, skal registreres i Danmark for fjernsalg
og skal afregne dansk moms, hvis deres salg af varer til danske forbrugere overstiger
fjernsalgsgrænsen på 280.000 kr. årligt.
Virksomheder, der er etableret inden for EU eller i et tredjeland, og som sælger elek-
troniske ydelser, radio- og tv-spredningstjenester og teleydelser til forbrugere, skal be-
tale moms i Danmark af de ydelser, som sælges til danske forbrugere. Momsen kan i
disse tilfælde afregnes på to måder: Enten ved at virksomheden er momsregistreret i
de enkelte forbrugslande og afregner sin moms direkte til det pågældende forbrugs-
land eller ved, at virksomheden registrerer sig i One Stop Shop-systemet, hvor virk-
somheden er registreret i ét EU-land og indbetaler al moms fra virksomhedens EU-
salg her. One Stop Shop-systemet sørger herefter for, at momsen bliver fordelt til de
forskellige forbrugslande.
Der skal betales importmoms i Danmark, når danske forbrugere køber varer i lande
uden for EU. Der gælder dog en bagatelgrænse på 80 kr., således at importmomsen
først skal betales, hvis varen overstiger dette beløb. Importmomsbehandlingen fore-
tages, når varen indføres i Danmark. Momsen opkræves og afregnes som udgangs-
punkt af det post- eller kurerfirma, som forestår forsendelsen, fx PostNord.
Opgørelsen af top 5 over de udenlandske netbutikker, som danskerne handlede hos i
2018, og momsindtægterne derfra, er baseret på opgørelse af den moms, der afregnes til
Danmark fra virksomheder med fjernsalgsregistrering i Danmark eller fra virksomheder
registreret i One Stop Shop-systemet inden for EU. Opgørelsen af momsen er baseret på
momsindberetninger foretaget af virksomheder, der falder inden for ét af de to ovenstå-
ende kriterier, til afgiftsperioder inden for kalenderåret 2018.
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke top 5 udenlandske netbutikker danskerne handlede hos i 2018 mv., til skatteministeren
2129788_0003.png
De samlede indtægter kan med væsentlig usikkerhed opgøres til ca. 1,1 mia. kr. i 2018.”
Herudover bemærkes, at oplysninger om specifikke virksomheders økonomiske forhold
som udgangspunkt er omfattet af den særlige tavshedspligt, jf. skatteforvaltningslovens §
17, stk. 1. Denne bestemmelse gælder også mig som skatteminister.
Jeg kan dog undtagelsesvis videregive tavshedsbelagte oplysninger til Folketinget, hvis op-
lysningerne skønnes at være af afgørende betydning for Folketingets stillingtagen til en
bestemt sag. Dvs. enten et lovforslag eller anden sag, som behandles i Folketinget. Henset
hertil oversendes oplysningerne om, hvilke top 5 udenlandske netbutikker som danskerne
handlede hos i 2018, derfor fortroligt.
Side 3 af 3