SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 785: Spm. om, hvorledes reglerne i ligningslovens § 8 A, stk. 3 vil kunne justeres, således at små landsdækkende foreninger med almenvelgørende eller almennyttige formål vil kunne få dispensation for kravene, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

29. oktober 2020

J.nr. 2020 - 8594

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 785 af 2. oktober 2020 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).

Morten Bødskov

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 785: Spm. om, hvorledes reglerne i ligningslovens § 8 A, stk. 3 vil kunne justeres, således at små landsdækkende foreninger med almenvelgørende eller almennyttige formål vil kunne få dispensation for kravene, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del

–

spørgsmål 332 redegøre for, hvorledes

reglerne i ligningslovens § 8 A, stk. 3 vil kunne justeres, således at små landsdækkende for-

eninger med almenvelgørende eller almennyttige formål vil kunne få dispensation for kra-

vene, herunder kravet for antal medlemmer, så der tages højde for foreningens rekrutterings-

grundlag?

Svar

Det er fuldt forståeligt, at de små landsdækkende foreninger gerne vil godkendes efter reg-

lerne i ligningslovens § 8 A. Udfordringen for godkendelse er imidlertid, at der er relativt få,

der er medlemmer af foreningerne, sammenholdt med, at godkendelse efter ligningslovens §

8 A betinges af, at foreningens midler eller arbejde kommer en vis videre kreds til gode.

Det har siden fradragets indførelse i 1959 været en grundlæggende betingelse for godken-

delse, at foreningens midler skal komme en videre kreds til gode. Det fremgår også direkte af

ordlyden i ligningslovens § 8 A. Det skal ses på baggrund af, at der er tale om et generelt re-

gelsæt, der skal dække mange forskellige almennyttige og almenvelgørende aktiviteter, og at

staten gennem reglerne indirekte yder et tilskud til de godkendte foreninger. Det bemærkes,

at godkendelsen også giver adgang til statslig støtte efter andre regler, bl.a. de særlige regler

om momskompensation.

Hvis ikke der stilles visse betingelser til antal medlemmer, bidragsydere og størrelsen af bi-

dragene, er der en risiko for, at staten i ikke ubetydeligt omfang kommer til at støtte formål,

som det ikke var tiltænkt. Det er også baggrunden for, at det i 2014

–

af hensyn til sammen-

hængen med de særlige regler om momskompensation

–

var nødvendigt at skærpe betingel-

serne.

Der er i de gældende regler ikke hjemmel til, at skatteministeren kan gøre undtagelse fra

–

el-

ler administrativt fastsætte regler, hvorved der gøres undtagelse fra

–

de betingelser, der er

fastsat for godkendelse. Det er principielt muligt at indføre en dispensationsbestemmelse ved

lovgivning. Det vil imidlertid indebære, at der kan opstilles en relativt præcis afgrænsning af,

hvilke almenvelgørende og almennyttige foreninger mv. frem for andre, der skal kunne opnå

dispensation. Det forekommer umiddelbart vanskeligt.

Alternativt kan der lovgives om en generel lempelse af betingelserne for godkendelse, fx i re-

lation til antallet af medlemmer. Det bemærkes dog, at der kan være stor forskel på størrelsen

af foreningerne, hvorfor en mindre nedsættelse af antal medlemmer mv., ikke vurderes at

kunne løse udfordringen for dem alle.

En fuldstændig fjernelse af kravet til antal medlemmer

–

og dermed betingelsen om, at mid-

lerne skal komme en videre kreds til gode - vil være en grundlæggende ændring, som udvider

reglernes anvendelsesområde markant. Herved vil f.eks. en lille sportsforening bestående af

nogle venner, der spiller hockey sammen, eller en lille sangforening bestående af familiemed-

lemmer, kunne opnå godkendelse. Det er efter min opfattelse ikke hensigtsmæssigt.

Side 2 af 2