Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2270193_0001.png
29. oktober 2020
J.nr. 2020 - 8589
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 783 af 1. oktober 2020 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 783: Spm. om, hvorledes reglerne i ligningslovens § 8 A, stk. 3 vil kunne ændres, således at det bliver muligt for en paraplyorganisation, som f.eks. Danske Patienter, at blive godkendt som forening med almenvelgørende eller almennyttige formål, så de efterfølgende kan sende bidragene videre til underliggende medlemsforeninger, til skatteministeren
2270193_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del
spørgsmål 332 redegøre for, hvor-
ledes reglerne i ligningslovens § 8 A, stk. 3 vil kunne ændres, således at det bliver muligt
for en paraplyorganisation, som f.eks. Danske Patienter, at blive godkendt som forening
med almenvelgørende eller almennyttige formål, så de efterfølgende kan sende bidragene
videre til underliggende medlemsforeninger? Endvidere bedes ministeren redegøre for,
hvilke eventuelle konsekvenser en sådan ændring vil have.
Svar
Som det fremgår af mit svar på spm. 332, så kan en løsning for de små foreninger mv.,
der på grund af deres beskedne størrelse ikke kan opfylde de gældende betingelser for
godkendelse efter ligningslovens § 8 A, være at slå sig sammen til én forening med en
størrelse, der gør, at der kan opnås godkendelse efter ligningslovens § 8 A.
For de såkaldte paraplyorganisationer er deres medlemmer imidlertid sædvanligvis de or-
ganisationer eller foreninger, der har sluttet sig til organisationen. De enkelte foreningers
mv. medlemmer er således ikke medlemmer af paraplyorganisationen og betaler heller
ikke kontingent til paraplyorganisationen. Udfordringen i forhold til antal medlemmer for
paraplyorganisationer kan derfor være den samme som for andre foreninger med få med-
lemmer. For så vidt angår mulighederne for at ændre på betingelserne for antal medlem-
mer generelt skal jeg henvise til mit svar på SAU alm. del - spm. 785 (2020-2021).
Paraplyorganisationernes udfordring i forhold til antal medlemmer kan endvidere imøde-
kommes, hvis reglerne ændres, så organisationerne kan medtage deres medlemsforenin-
gers medlemmer ved opgørelsen af antal medlemmer. Da almennyttige og almenvelgø-
rende foreninger mv. spænder bredt, vil det dog kræve nærmere overvejelser om, hvordan
der kan fastsættes nærmere betingelser herfor, og hvordan disse betingelser kan admini-
streres i praksis.
Overvejelserne vedrører bl.a., hvordan der skal fastsættes betingelser, der sikrer, at alle de
”underliggende”
foreninger mv. er almennyttige eller almenvelgørende, og om der skal
stilles krav til, at disse foreninger mv. skal være organiseret på samme vis som paraplyor-
ganisationen, fx som forening. Herudover vil der bl.a være overvejelser om, hvordan pa-
raplyorganisationen kan leve op til kravene om indberetning af de personer, der skal have
fradrag for deres bidrag, og som ikke er direkte medlemmer af paraplyorganisationen,
samt hvordan bl.a. antallet af gavegivere, samlede gavebeløb og oplysning om udenland-
ske gaver i det årlige oplysningsskema skal opgøres for paraplyorganisationen.
Det bemærkes, at visse paraplyorganisationer kan have en tilstrækkelig størrelse til at opnå
selvstændig godkendelse. Efter gældende regler vil det ikke, hvis paraplyorganisationen
må anses for at være en hovedorganisation, være muligt for de enkelte medlemsforenin-
ger mv. at opnå selvstændig godkendelse, medmindre den enkelte forening mv. selv må
anses for at være en landsorganisation. Det vil kræve nærmere overvejelser, om denne re-
gel skal fraviges ved en ændring.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 783: Spm. om, hvorledes reglerne i ligningslovens § 8 A, stk. 3 vil kunne ændres, således at det bliver muligt for en paraplyorganisation, som f.eks. Danske Patienter, at blive godkendt som forening med almenvelgørende eller almennyttige formål, så de efterfølgende kan sende bidragene videre til underliggende medlemsforeninger, til skatteministeren
2270193_0003.png
Endelig bemærkes, at de fradragsberettigede bidrag ydes til selve paraplyorganisationen og
ikke til den enkelte forening mv., som bidragsyderen eventuelt ønsker at støtte. Det vil så-
ledes være op til paraplyorganisationen, hvorledes de indkomne bidrag anvendes.
Side 3 af 3