SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 767: Spm. om talepapir fra orienteringen om oprettelse af Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område den 24. september 2020, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

Tale

22. september 2020

J.nr. 2020 - 6087

Tale til møde med SAU om tiltag til forbedret styring af

it-projekter i Skatteforvaltningen

Indledning (slide 1)

Mange tak for, at jeg kan komme i dag og give en orientering om de

initiativer til styrket tilsyn og strammere styring, som Skatteforvaltnin-

gen er ved at implementere på it-området.

Initiativerne skal ses som led i regeringens plan for genopretning af til-

liden til skattevæsenet, og de udspringer af det eftersyn på it-området,

som vi gennemførte sidste efterår.

Det er vigtigt at understrege, at det her er et langt sejt træk, og at de

udfordringer, som vi har på it-området, ikke bliver løst fra den ene dag

til den anden. Det tager flere år

–

også selvom vi implementerer de ini-

tiativer, som jeg vil fortælle om i dag.

Skatteforvaltningen er en digital organisation (slide 2)

Skatteforvaltningen opkræver hvert år omkring 1.000 mia. kr. i skatter

og afgifter til finansiering af offentlige udgifter. Det kan vi kun gøre,

fordi skatteopkrævningen er understøttet digitalt. Vi er således helt af-

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 767: Spm. om talepapir fra orienteringen om oprettelse af Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område den 24. september 2020, til skatteministeren

hængig af de mere end 200 it-systemer, der understøtter alle Skattefor-

valtningens forretningsprocesser

–

fra registrering til angivelse og beta-

ling over efterprøvelse. Et moderne skattevæsen kan ikke fungere uden

velfungerende it-systemer

–

ligesom det også gør sig gældende i mange

store private virksomheder som fx i finanssektoren.

Skatteforvaltningens it-systemer er stabile i den daglige drift. Flere af it-

systemerne er dog ældre, såkaldte legacy-it-systemer, som står til at

skulle moderniseres eller udskiftes over de næste mere end 15 år. Samlet

set er der tale om en meget stor transformation

–

formentlig den største

nogensinde i den offentlige sektor i Danmark.

Hertil kommer, at der pågår en række meget store parallelle transfor-

mationer af hele forvaltningsområder på især ejendoms-, gælds- og told-

området. Det indebærer en meget, meget stor it-udviklingsopgave for

Skatteforvaltningen.

For at skabe de bedst mulige faglige rammer og tydeliggøre ansvaret for

denne store opgave blev Skatteforvaltningens it-udvikling og -drift sam-

let i én styrelse fra 1. juli 2018. Der er derfor pågået

–

og pågår fortsat

–

en markant rekruttering af nye medarbejdere og nye chefer. Samtidig

er der blevet etableret helt nye processer bl.a. i forhold til samarbejdet

Side 2 af 13

med de øvrige styrelser. Det er en betydelig omstilling, og det kræver

tid, når så mange medarbejdere skal arbejde sammen på en ny måde.

Inden vi går i gang med at drøfte de store udfordringer på skatteforvalt-

ningens it-område, er det vigtigt at huske på, at der også er meget, der

fungerer, og som vi ikke tænker over i dagligdagen. Fx udsendes der

hvert år ca. 4,6 mio. skræddersyede årsopgørelser til borgerne, og i åb-

ningsweekenden håndteres ca. 2,7 mio. logins. Data til beregning af bl.a.

årsopgørelser indrapporteres i stor stil automatisk fra tredje part, så bor-

gerne skal foretage sig så lidt som muligt. Det er unikt sammenlignet

med mange andre lande. Der gennemføres også succesfulde it-projekter

i Skatteforvaltningen, som kommer i mål til tiden. Det gælder fx den

nyligt færdigbyggede Dataudvekslingsplatform, som bl.a. udstiller Skat-

teforvaltningens data til stor gavn for andre offentlige myndigheder og

virksomheder.

Eftersyn af it-området i Skatteforvaltningen og identificerede

grundudfordringer (slide 3)

Som jeg indledningsvist nævnte, så gennemførte regeringen i efteråret

2019 et kasseeftersyn af skattevæsenets akutte it-problemer. Eftersynet

viste bl.a., at arbejdet med ejendomsvurderingerne, gældsinddrivelsen

Side 3 af 13

og implementering af EU-krav på told- og momsområdet er omfat-

tende, ressourcekrævende og tager længere tid end først antaget.

Eftersynet viste også, at de planlagte budgetter og tidsplaner ikke var

realistiske for flere af projekterne, og at det derfor var nødvendigt at

justere tidsplaner og foretage massive investeringer i skattevæsenet. På

finansloven for 2020 afsatte regeringen derfor ca. 9�½ mia. kr., og på det

netop fremlagte finanslovsforslag for 2021 fortsættes linjen. Der afsæt-

tes i alt ca. 10�½ mia. kr.

–

en forøgelse med 1 mia. kr. i forhold til 2020.

Samtidig er der tale om et varigt rammeløft uden skrænter. Det vil for

første gang i mange år give skattevæsenet den nødvendige ro til det af-

gørende arbejde. Det håber jeg, at Folketinget vil støtte op omkring.

Selv med justerede tidsplaner og flere ressourcer er Skatteforvaltnin-

gens store projekter stadig højrisikoprojekter. Det betyder, at der er be-

tydelig sandsynlighed for, at det samlede budget, tidsplanen og de for-

udsatte leverancer ikke vil kunne realiseres som forudsat.

I forlængelse af eftersynet blev der igangsat et arbejde for at undersøge,

hvordan det sikres, at forsinkelser og budgetoverskridelser ikke genta-

ger sig. Der blev i den forbindelse identificerede en række grundudfor-

dringer, hvoraf nogle udfordringer er knyttet til

projektplanlægning

- dvs.

Side 4 af 13

før et projekt bliver igangsat

–

mens andre udfordringer er knyttet til

projektleveringen

- dvs. efter et projekt bliver igangsat.

Udfordringer knyttet til projektplanlægning

I forhold til

projektplanlægningen

skal Skatteforvaltningen først og frem-

mest blive bedre til at estimere tid og økonomi, før nye projekter sættes

i gang. Der er behov for mere realisme i estimaterne. Tidligere har vi

set alt for optimistiske skøn i forhold til implementering af ny lovgiv-

ning. Det gælder både for så vidt angår tid og økonomi.

Derudover er der behov for, at estimeringen gennemføres af Skattefor-

valtningens egne medarbejdere, som også er dem, der efterfølgende står

på mål for estimaterne. Estimeringen skal ikke gennemføres af højtbe-

talte eksternt hyrede konsulenter, som ikke har tilstrækkelig viden om

vores kompleksitet, og som tager vigtig viden med sig, når de går. Det

har alt for ofte været tilfældet, når Skatteforvaltningen tidligere har

skulle igangsætte større projekter, da der ikke har været de nødvendige

interne kompetencer tilstede i Skatteforvaltningen.

Side 5 af 13

Udfordringer knyttet til projektlevering

I forhold til

projektlevering

så knytter udfordringerne sig især til, at kapa-

citeten til at drive meget store it-projekter fortsat er under opbygning.

Nye chefer, medarbejdere, udviklingsteams skal på plads, samtidig med

at en række meget store projekter er under gennemførelse. Opgaven

vanskeliggøres af, at flere eksisterende it-systemer er teknologisk foræl-

dede, komplekse og dårlig dokumenterede.

Dertil kommer, at de lovgivningsmæssige rammer på skatteområder (så-

vel dansk som EU ret) er meget komplekse. Det komplicerer it-udvik-

lingen. Det er et rammevilkår, men der er behov for et øget fokus på at

gøre lovgivningen mere simpel og digitaliseringsklar, hvis vi skal nå i

mål med transformationen.

Tiltag til skærpet styring og tilsyn (slide 4)

For at skærpe styringen og tilsynet på Skatteforvaltningens it-område er

en række tiltag under implementering. Det gælder dels initiativer

internt

i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Det gælder departements tilsyn

med styrelsen. Og det gælder et eksternt tilsyn som fx It-tilsynet.

Side 6 af 13

Tiltag i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

For så vidt angår initiativer i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, så er

der i forlængelse af eftersynet i 2019 igangsat et arbejde for at

forbedre

opfølgningen og økonomistyringen.

Der er bl.a. behov for markant

at styrke økonomirapporteringen i forhold til budgetter, tid og leveran-

cer.

Samtidig

styrkes eksekveringen

ved at ensrette og forbedre processer

og metoder. Det skal fx være tydeligt, hvem der har ansvaret for leve-

ring af de enkelte projekter. Derudover skal der anvendes langt færre

eksterne konsulenter, så de kun anvendes der, hvor der er behov for

helt særlige specialistkompetencer.

Som nævnt, så er der også behov for langt mere realistiske estimater

fsva. tid og økonomi. Derfor arbejdes der med at

forbedre projekt-

planlægningen.

Bl.a. skal der være en mere grundig trykprøvning af

estimater, før projekterne igangsættes.

Side 7 af 13

Tiltag i departementet

En skærpet intern styring og et styrket tilsyn i Udviklings- og Forenk-

lingsstyrelsen vil give mulighed for, at departementet kan

fokusere sit

tilsyn

med Skatteforvaltningens it-projekter. Dvs. at der i højere grad

kan rettes fokus på de største og mest kritiske projekter og med særligt

fokus på fremdrift og økonomiopfølgning.

Tiltag med ekstern involvering

Regeringen har også besluttet at styrke den eksterne involvering på

Skatteforvaltningens it-område. Der vil således blive

nedsat et udvalg

med eksterne eksperter,

som skal bidrage til at etablere et solidt be-

slutningsgrundlag for politisk stillingtagen til en flerårig aftale for Skat-

teforvaltningens områder. En del af udvalgsarbejdet vil omfatte tryk-

prøvning af tidsplaner, økonomi mv. for igangsatte og planlagte it-pro-

jekter, herunder ejendomsvurderingsprojektet. Udvalget vil bestå af

eksterne eksperter og repræsentanter fra Skatteministeriet og Finansmi-

nisteriet.

Side 8 af 13

Nyt It-tilsyn (slide 5)

Herudover har regeringen besluttet at etablere et eksternt it-tilsyn. For

selvom der er taget skridt i den rigtige retning og med bred støtte fra

Folketingets partier, så er genopretningen af skattevæsenet jo desværre

langt fra i mål. Flere af de store it-udviklingsprojekter i skattevæsenet er

højrisikoprojekter, og der er for mange gange sket overskridelser af

budgetter og tidsplaner. Det er naturligvis hverken holdbart eller accep-

tabelt.

Derfor ønsker regeringen at etablere et uafhængigt tilsyn med skattevæ-

senets it-område, som bemandes med eksterne eksperter.

Det uafhængige It-tilsyn skal understøtte det tilsyn, der allerede foregår

i Skatteministeriet, og supplere den rådgivning, der ydes af Statens It-

råd.

It-tilsynet skal rådgive skattevæsenet om udfordringer på it-området,

herunder håndteringen af skattevæsenets mange ældre og udskiftnings-

modne it-systemer samt it-understøttelsen af fx ejendomsvurderinger,

boligskatteforliget og nye EU-regler.

Side 9 af 13

Der lægges op til at give det uafhængige It-tilsyn en række tilsynsbefø-

jelser. Bl.a. indføres et krav om, at skattevæsenet skal følge It-tilsynets

anbefalinger eller i modsat fald forelægge sagen for mig. Jeg vil så un-

derrette Folketingets Skatteudvalg, hvis en anbefaling fra tilsynet ikke

følges

–

det såkaldte følg eller forklar-princip.

Desuden gives It-tilsynet mulighed for at bede skattevæsenet om at re-

degøre for større og væsentlige beslutninger på it-området.

Herudover lægges der op til, at It-tilsynet skal orientere om dets arbejde

i en årlig redegørelse. Forud for offentliggørelsen forelægges redegørel-

sen for Folketingets Skatteudvalg.

It-tilsynet får tillige en rolle som myndighed for en kommende whist-

leblower ordning, der skal medvirke til at fejl og uhensigtsmæssigheder

vedrørende både drift og udvikling af skattevæsenets it-systemer brin-

ges frem i lyset.

Whistleblowerordningen skal sikre, at ansatte, tidligere ansatte og Skat-

teministeriets samarbejdspartnere får mulighed for at ytre sig om fejl

eller uregelmæssigheder i både it-driften og it-udviklingen af skattevæ-

senets it-område.

Side 10 af 13

Lovforslaget er pt. i høring og forventes fremsat i november, så tilsynet

kan begynde sit arbejde fra primo 2021.

Der er taget kontakt til fem kandidater til it-tilsynet. Af lovforslaget

fremgår det, at skatteministeren skal drøfte udvælgelsen af kandidater

med Skatteudvalget. Ved udvælgelsen er der lagt vægt på kandidaternes

kompetencer

–

dvs. deres it-faglighed, viden om it-markedet og ledel-

seserfaring fra store it-tunge organisationer samt indsigt i skattevæse-

nets udfordringer på it-området.

Endelig udpegning kan først ske, når loven er vedtaget, men jeg for-

venter at offentliggøre kandidaternes navne hurtigst muligt, da der er

brug for, at de kan komme i gang med at forberede sig på opgaven.

Kandidater til det kommende it-tilsyn (slide 6)

De folk, som jeg har i tankerne, er

Lilian Mogensen,

bestyrelsesfor-

mand og tidl. direktør i ATP. Lilian Mogensen har mere end 25 års er-

faring med it-strategi og implementering af it.

Bent Flyvbjerg,

som er professor ved University of Oxford. Bent

Flyvbjerg er en international anerkendt forsker og verdens mest cite-

rede inden for styring af megaprojekter, hvor han bl.a. har beskæftiget

Side 11 af 13

sig med it-investeringer. Han har tidligere rådgivet bl.a. den engelske

og amerikanske regering.

Jens Schmidt,

leder af Forskningscenter for Offentlig IT på ITU.

Jens Schmidt er specialist i it-strategi, forandringsledelse og har en

forskningsbaseret tilgang til offentlige it-projekter.

Peter Trier Schleidt,

bankdirektør og medlem af koncerndirektionen

i Jyske Bank. Peter Trier Schleidt har en stærk profil inden for it-le-

delse, -strategi, outsourcing og porteføljestyring. Derudover er han

medlem af Statens It-råd.

Lars Mathiesen,

tidl. direktør i Nykredit. Lars Mathiesen har lang er-

faring i samspillet mellem forretning og it samt en særlig ekspertise in-

den for governance.

Det er min vurdering, at der er tale om et særdeles stærkt hold, men

jeg vil naturligvis gerne høre jeres vurdering af de foreslåede kandida-

ter.

Som nævnt vil vi meget gerne i gang med at forberede It-tilsynets

virke, så medlemmerne kan komme i arbejdstøjet, lige så snart at loven

er vedtaget. Det er ingen tvivl om, at det er en stor og vigtig opgave,

Side 12 af 13

som tilsynet står overfor, og jeg er også sikker på, at det vil være nyt-

tigt at få friske øjne på problemerne.

Jeg håber, at det eksterne tilsyn gennem deres erfaring og indsigt vil

kunne rådgive os og Skatteforvaltningen i forbindelse med de store og

svære beslutninger, som vi kommer til at stå overfor på skatteområdet

de næste mange år.

Til sidst vil jeg gerne kvittere for det brede og konstruktive samar-

bejde, som vi har omkring problemerne i skattevæsenet. Det håber jeg

meget på, at vi kan fortsætte fremover.

Et af de temaer, som jeg ser frem til at drøfte med Folketingets partier

er en politisk flerårsaftale om skattevæsenet. Som forberedelse til en

flerårsaftale nedsætter regeringen et udvalg, der skal ledes af eksterne

eksperter. Udvalgets anbefalinger skal danne grundlag for en strukturel

og langtidsholdbar plan for at håndtere skattevæsenets problemer. Jeg

ser frem til en første drøftelse af dette arbejde senere på året.

Tak for ordet.

Side 13 af 13