Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del - Bilag 377
Offentligt
Skatteministeriet
J.nr. 2018 - 443
Forslag
til
Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skattefri kompensation for
forhøjede energi- og miljøafgifter
(Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den
supplerende grønne check m.v.)
§1
I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 609 af 3. juni 2016, som ændret
ved § 14 i lov nr. 674 af 8. juni 2017, § 2 i lov nr. 1402 af 5. december 2017, § 2 i lov nr. 1529 af
18. december 2018 og § 4 i lov nr. 278 af 26. marts 2019, foretages følgende ændringer:
1.
§ 1 a, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
2.
I
§ 1 a, stk. 3,
der bliver stk. 2, udgår ”og 2”.
3.
§ 4
affattes således:
Ӥ 4.
For forældremyndighedsindehavere med fælles forældremyndighed over barnet udbetales
børne- og ungeydelsen med halvdelen til hver af forældremyndighedsindehaverne, jf. dog stk. 10.
Den halve ydelse rundes opad til nærmeste hele kronebeløb. Er kun den ene
forældremyndighedsindehaver fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, udbetales hele ydelsen
til denne.
Stk. 2.
Er forældremyndighedsindehaverne ikke samboende, udbetales hele ydelsen til den ene
forældremyndighedsindehaver, hvis
1) begge forældremyndighedsindehavere erklærer, at de er enige heri, eller
2) den ene forældremyndighedsindehaver dokumenterer, at det ved en samværsafgørelse eller et
forlig er bestemt, at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos denne, og barnet ikke efterfølgende
er bopælsregistreret hos den anden forældremyndighedsindehaver.
Stk. 3.
Ydelse, der udbetales efter stk. 2, ligedeles på ny efter stk. 1, 1. pkt., hvis den anden
forældremyndighedsindehaver dokumenterer, at det ved en samværsafgørelse eller et forlig er
1
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
bestemt, at barnet ikke længere skal være mindst 9 ud af 14 dage hos modtageren af ydelsen, eller
hvis barnet bliver bopælsregistreret hos den anden forældremyndighedsindehaver.
Stk. 4.
Når en forælder, der har forældremyndighed over barnet og får udbetalt børne- og
ungeydelse, jf. stk. 1-3, 5 og 10, er indsat i institutioner under Kriminalforsorgen ud over 3
måneder, kan den ydelse, som den indsatte får udbetalt, efter Udbetaling Danmarks bestemmelse
udbetales til den indsattes ægtefælle, såfremt den indsattes særbarn opholder sig hos denne.
Stk. 5.
Har en forældremyndighedsindehaver forældremyndigheden alene over barnet, udbetales
hele børne- og ungeydelsen til denne.
Stk. 6.
Børne- og ungeydelsen udbetales til barnet eller den unge selv, hvis det skønnes bedst for
barnet eller den unge.
Stk. 7.
Er barnet i privat familiepleje, jf. § 78 i lov om social service, udbetales børne- og
ungeydelsen til den eller de personer, der har taget barnet i pleje.
Stk. 8.
For personer omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883/2004/EF af 29.
april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, hvor betingelserne i § 2, stk. 1, nr. 3-8,
er opfyldt, udbetales børne- og ungeydelsen til den forælder, der opnår ret til børne- og ungeydelsen
i henhold til forordningens regler ved beskæftigelse eller bopæl i Danmark eller modtagelse af
pension fra Danmark, medmindre forordningens artikel 69 finder anvendelse, i hvilke tilfælde der
udbetales til den, der er berettiget efter artikel 69.
Stk. 9.
Udbetaling af børneydelse efter stk. 1-7 skal ske med virkning fra næstkommende kvartal,
og udbetaling af ungeydelse efter stk. 1-7 skal ske med virkning fra næstkommende måned, efter
Udbetaling Danmark har truffet afgørelse om udbetaling.
Stk. 10.
For forældremyndighedsindehavere, som ikke var samboende i hele perioden fra og med
den 19. oktober 2021 til og med den 21. november 2021, udbetales hele børne- og/eller ungeydelsen
til den forældremyndighedsindehaver, der for så vidt angår børneydelse den seneste hverdag forud
for den 21. oktober 2021 fik udbetalt ydelsen, og for så vidt angår ungeydelse den seneste hverdag
forud for den 21. december 2021 fik udbetalt ydelsen, jf. dog 2.-5. pkt. og stk. 4 og 6-8. Ydelsen
skal uanset 1. pkt. udbetales efter stk. 1, hvis den forældremyndighedsindehaver, der efter 1. pkt.
har ret til at få udbetalt børne- og/eller ungeydelse, anmoder Udbetaling Danmark herom. Hvis det
barn, der udbetales ydelse for, er bopælsregistreret hos den forældremyndighedsindehaver, der som
følge af 1. pkt. ikke har ret til at få udbetalt børne- og/eller ungeydelse, udbetales ydelsen efter stk.
3. Stk. 2, nr. 2, finder anvendelse uanset 1. pkt., hvis den forældremyndighedsindehaver, der som
følge af 1. pkt. ikke har ret til at få udbetalt børne- og/eller ungeydelse, dokumenterer, at det ved en
samværsafgørelse eller et forlig er bestemt, at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos den
pågældende ægtefælle. Hvis udbetaling efter 1. pkt. er ophørt, kan der ikke efterfølgende ske
udbetaling på baggrund af 1. pkt.”
4.
I
§ 8 a, stk. 1, 1. pkt.,
udgår ”og en eventuel ægtefælles”.
5.
Efter § 8 a indsættes:
Ӥ 8 b.
For børn og unge, der er født fra og med den 1. juli 2004, lægges udelukkende oplysninger
om forældremyndighed i Det Centrale Personregister (CPR) til grund ved fastlæggelse af
2
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
udbetalingen af børne- og ungeydelsen efter § 4. Dette gælder dog ikke, såfremt barnet eller den
unge ikke er registreret med cpr-nummer i Det Centrale Personregister CPR.
Stk. 2.
For børn og unge født før den 1. juli 2004 lægges de oplysninger til grund, som Udbetaling
Danmark har registreret om forældremyndigheden.”
6.
§ 11, stk. 2, 1.
og
2. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
”
I hele den ydelse, som den enkelte er berettiget til at få udbetalt, jf. § 4, kan modregnes den
enkelte berettigedes restancer vedrørende betaling for dag- og klubtilbud efter dagtilbudsloven og
de tidligere gældende §§ 29 og 35 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar
2007, og skolefritidsordning, jf. § 50, stk. 2, i lov om folkeskolen.”
§2
I lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, jf. lovbekendtgørelse
nr. 944 af 5. august 2015, som ændret ved § 2 i lov nr. 191 af 27. februar 2017, § 2 i lov nr. 1724 af
27. december 2018 og § 17 i lov nr. 1559 af 27. december 2019, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”de bestemmelser, som følger af § 5, stk. 1-6” til: ”§ 5”.
2.
I
§ 1, stk. 2, 5. pkt.,
ændres ”120 kr. pr. barn, dog maksimalt 240 kr.” til: ”60 kr. pr. barn, dog
maksimalt 120 kr.”, og i
9. pkt.
ændres ”200 kr. pr. barn, dog maksimalt 400 kr.” til: ”100 kr. pr.
barn, dog maksimalt 200 kr.”
3.
§ 5
affattes således:
Ӥ
5.
Den supplerende kompensation efter § 1, stk. 2, ydes til personer, der ved indkomstårets udløb
har ret til at få udbetalt børne- eller ungeydelse, jf. § 4 i lov om en børne- og ungeydelse. I tilfælde,
hvor hele børne- eller ungeydelsen for et barn udbetales til én modtager, jf. § 4, stk. 1, 2. pkt., stk. 2,
5-8 eller 10, i lov om en børne- og ungeydelse, ydes kompensation med det dobbelte af beløbene pr.
barn i § 1, stk. 2, 5. eller 9. pkt. Det maksimale beløb i § 1, stk. 2, 5. pkt., forhøjes med 60 kr. pr.
barn, der udbetales dobbelt ydelse for efter 2. pkt., dog maksimalt med 120 kr., og det maksimale
beløb i § 1, stk. 2, 9. pkt., forhøjes med 100 kr. pr. barn, der udbetales dobbelt ydelse for efter 2.
pkt., dog maksimalt med 200 kr.”
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2022.
Stk. 2.
§ 2 har virkning fra og med indkomståret 2022.
3
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Udbetaling af børne- og ungeydelsen
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Den foreslåede ordning
2.2. Indkomstaftrapning
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Den foreslåede ordning
2.3. Vandrende arbejdstagere
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Den foreslåede ordning
2.4. Modregning
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Den foreslåede ordning
2.5. Ligedeling af den supplerende grønne check
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Den foreslåede ordning
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen
4. Ligestillingsmæssige konsekvenser
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5.1 Økonomiske konsekvenser for det offentlige
5.2 Implementeringskonsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
4
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
1. Indledning
Den 27. marts 2018 indgik den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Det Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti
Aftale om ét samlet familieretligt system.
Lovforslaget udmønter
den del af aftalen, der vedrører nye udbetalingsregler for børne- og ungeydelsen.
Aftalepartierne er enige om, at forældremyndighedsindehavere med fælles forældremyndighed
fremover i udgangspunktet skal modtage halvdelen af børne- og ungeydelsen hver
–
uanset om de
er samboende eller ej. Er der alene en forældremyndighedsindehaver, skal hele børne- og
ungeydelsen dog udbetales til denne. Er forældremyndighedsindehaverne ikke samboende, kan
ligedeling fravælges ved enighed og i tilfælde, hvor barnet overvejende bor hos en af
forældremyndighedsindehaverne.
Som følge af de nye udbetalingsregler foreslås indkomstaftrapningen ligeledes ændret, så
aftrapningen skal ske på grundlag af ydelsesmodtagers individuelle indkomstforhold. Der vil
herefter gælde de samme regler for ægtefæller og ugifte samlevende.
De nye udbetalingsregler vil sikre, at forældremyndighedsindehaverne ligestilles i relation til
udbetalingen af børne- og ungeydelsen, og at udbetalingsreglerne i højere grad tager højde for
nutidens familiemønstre. Samtidig tager modellen hensyn til, hvis barnet overvejende bor hos den
ene af forældremyndighedsindehaverne.
Det foreslås, at der for delte familier skal gælde en overgangsordning, der har til formål at tilgodese,
at delte familier som udgangspunkt vil have indrettet sig på, at børne- og ungeydelsen udbetales til
den ene forældremyndighedsindehaver.
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Det har ud fra et ligestillingsmæssigt perspektiv været kritiseret, at børne- og ungeydelsen som
udgangspunkt udbetales til barnets moder.
Den daværende skatteminister tilkendegav på den baggrund den 22. december 2015 over for
Ligestillingsudvalget at ville undersøge, hvilke muligheder der er for at ændre reglerne for
udbetalingen af børne- og ungeydelsen, jf. svar af 22. december 2015 på Ligestillingsudvalgets alm.
del spørgsmål 38, Folketingstidende 2015-16.
Skatteministeriet igangsatte på denne baggrund i begyndelsen af 2016 et analysearbejde, hvor
følgende ministerier og styrelser m.v. har bidraget i teknisk og faglig henseende: Børne- og
Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering, Udenrigsministeriet (ministeren for fiskeri og ligestilling),
Skatteforvaltningen samt Udbetaling Danmark.
Under analysearbejdet blev der opstillet en model, hvorefter ydelsen, tilsvarende de svenske
udbetalingsregler
om ”barnbidrag”, som udgangspunkt udbetales med halvdelen til hver af
forældremyndighedsindehavere, hvis de har fælles forældremyndighed over barnet.
Modellen sikrer, at forældremyndighedsindehaverne ligestilles i relation til udbetalingen af børne-
og ungeydelsen, og at udbetalingsreglerne i højere grad tager højde for nutidens familiemønstre.
Modellen understøtter desuden familier, der kan løse uenigheder selv. For
5
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
forældremyndighedsindehavere, der ikke bor sammen, men som deler de forpligtelser, der følger
med et barn, mellem sig, vil udgangspunktet således ligesom for samboende
forældremyndighedsindehavere være en ligedeling af ydelsen.
Samtidig tager modellen hensyn til, hvis barnet overvejende bor hos den ene af
forældremyndighedsindehaverne. Her kan udbetalingen ske til den ene
forældremyndighedsindehaver, hvis forældremyndighedsindehaverne er enige, eller den ene
forældremyndighedsindehaver dokumenterer, at det ved en samværsafgørelse eller et forlig er
bestemt, at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos denne. På den måde skabes gode
forudsætninger for, at forældremyndighedsindehaverne selv tager ansvar for familien, men samtidig
tages der hensyn til de tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaverne ikke kan nå til enighed.
Modellen blev præsenteret i rapporten Model for nye regler om udbetaling af børne- og ungeydelse,
der blev offentliggjort den 22. december 2017.
Som følge af ligedelingen af børne- og ungeydelsen foreslås reglerne om indkomstaftrapning af
børne- og ungeydelsen ligeledes ændret, så indkomstaftrapningen vil skulle ske på basis af hver
ydelsesmodtagers individuelle indkomstforhold.
Individuel indkomstaftrapning vil imødekomme den kritik, der har været af, at ægtefæller og ugifte
samlevende ikke behandles ens efter de gældende regler. Det har bl.a. givet anledning til kritik, at
der sker indkomstaftrapning for et ugift samlevende par, hvor moderen
–
der typisk får børne- og
ungeydelsen udbetalt
–
er højtlønnet, mens der normalt ikke vil ske indkomstaftrapning, hvis kun
faderen har indkomst over topskattegrundlaget, fordi han sjældent er ydelsesmodtager.
Den supplerende grønne check, der gives for op til to børn, gives i dag fortrinsvis til barnets moder
efter regler, der i svarer til de gældende udbetalingsregler i lov om en børne- og ungeydelse.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Udbetaling af børne- og ungeydelsen
2.1.1. Gældende ret
For børn og unge under 18 år udbetales en skattefri børne- og ungeydelse, jf. § 1, stk. 1 og 2, i lov
om en børne- og ungeydelse, hvis betingelserne i § 2 i loven.
For børn under 15 år udbetales ydelsen hvert kvartal med en fjerdedel af den årlige ydelse, jf. § 5,
stk. 3, i lov om en børne- og ungeydelse. Børneydelsen udbetales første gang for kvartalet efter det
kvartal, hvori barnet er født. For det kvartal, hvor barnet fylder 15 år, udbetales en forholdsmæssig
andel af et kvartals ydelse, der svarer til antallet af måneder fra kvartalets begyndelse til og med den
måned, hvor barnet fylder 15 år. Børneydelsens størrelse afhænger af barnets alder. For børn under
3 år er beløbet 18.384 kr. årligt (2020-niveau). For de 3-6-årige børn er beløbet 14.556 kr. årligt
(2020-niveau), og for børn i alderen 7-14 år er beløbet 11.448 kr. årligt (2020-niveau), jf. § 1, stk. 1,
i lov om en børne- og ungeydelse.
For unge i alderen 15-17 år udbetales ydelsen månedsvis, jf. § 5, stk. 4, i lov om en børne- og
ungeydelse. Ungeydelsen udbetales første gang for den måned, der følger efter den måned, hvor
barnet fylder 15 år, og sidste gang for den måned, i hvilket retten til ydelsen ophører (den måned,
hvor den unge fylder 18 år). For den måned, hvor den unge fylder 18 år, udbetales ydelsen
forholdsmæssigt, svarende til antallet af dage fra månedens begyndelse til og med fødselsdagen, jf.
6
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
§ 5, stk. 4, i lov om en børne- og ungeydelse. Ungeydelsen udgør 11.448 kr. årligt (2020-niveau), jf.
§ 1, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse.
Som udgangspunkt udbetales børne- og ungeydelsen til barnets moder. Er barnet adopteret af et
registreret par i forening, udbetales ydelsen til den af de registrerede partnere, der efter parrets
oplysning herom til Udbetaling Danmark skal modtage ydelsen, jf. § 4, stk. 1, i lov om en børne- og
ungeydelse.
Har kun faderen forældremyndigheden over barnet, udbetales ydelsen til ham, forudsat han ikke er
samlevende med barnets moder. Er barnet adopteret af et registreret par i forening, og får den ene af
de registrerede partnere herefter forældremyndigheden over barnet alene, udbetales børne- og
ungeydelsen til denne, jf. § 4, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse.
Tilkommer forældremyndigheden den ene af forældrene, og godtgør den anden af forældrene, at
barnet bor hos den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, kan ydelsen efter Udbetaling
Danmarks bestemmelse udbetales til den, som barnet bor hos, jf. § 4, stk. 3, i lov om en børne- og
ungeydelse.
Lever forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke sammen, udbetales ydelsen til den af
forældrene, der har barnet hos sig. Opholder barnet sig i disse tilfælde lige meget hos begge
forældre, udbetales børne- og ungeydelsen til den af forældrene, på hvis adresse barnet er tilmeldt
folkeregisteret, jf. § 4, stk. 4, i lov om en børne- og ungeydelse.
Er barnet i privat familiepleje, jf. § 78 i lov om social service, kan ydelsen efter Udbetaling
Danmarks bestemmelse udbetales til den, der har taget barnet i pleje. Er barnet i pleje hos et
ægtepar, udbetales ydelsen til plejemoderen, jf.§ 4, stk. 5, i lov om en børne- og ungeydelse.
Efter § 4, stk. 6, i lov om en børne- og ungeydelse kan Udbetaling Danmark bestemme, at børne- og
ungeydelsen skal udbetales til barnet eller den unge selv, hvis det skønnes bedst for barnet. Når den,
der har forældremyndigheden over barnet, er indsat i institutioner under Kriminalforsorgen ud over
3 måneder, kan ydelsen efter Udbetaling Danmarks bestemmelse udbetales til den indsattes
ægtefælle, såfremt den indsattes særbarn opholder sig hos denne, jf. § 4, stk. 7, i lov om en børne-
og ungeydelse.
2.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at udbetalingen af børne- og ungeydelsen ændres, så børne- og ungeydelsen for
forældremyndighedsindehavere med fælles forældremyndighed over barnet automatisk udbetales
med halvdelen til hver af forældremyndighedsindehaverne, jf. forslaget til § 4, stk. 1, 1. pkt. Er det
kun den ene forældremyndighedsindehaver, der er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1,
udbetales hele ydelsen dog til denne, jf. forslaget til § 4, stk. 1, 2. pkt.
Er forældremyndighedsindehaverne ikke samboende, skal ydelsen udbetales til den ene
forældremyndighedsindehaver, hvis begge forældremyndighedsindehavere erklærer, at de er enige
heri, jf. forslaget til § 4, stk. 2, nr. 1.
Ved forældremyndighedsindehavere, der ikke er samboende, skal forstås
forældremyndighedsindehavere med fælles forældremyndighed over barnet, når de ikke er
registreret i CPR med bopæl på den samme adresse. Det er et krav, at kommunen efter lov om Det
7
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
Centrale Personregister rent faktisk har registreret forældremyndighedsindehaverne på hver deres
adresse i CPR.
Begrebet ”samboende” i dette forslag skal ikke tillægges samme indhold som det
almindelige skattemæssige begreb ”samlevende”, der fremgår af kildeskattelovens § 4.
Ikkesamboende forældremyndighedsindehavere med fælles forældremyndighed over barnet skal
således, hvis de er enige, ved brug af en selvbetjeningsløsning, jf. § 13 i lov om udbetaling
Danmark, hvor forældremyndighedsindehaverne logger ind ved hjælp af et elektronisk ID, kunne
tilkendegive over for Udbetaling Danmark, at de ønsker, at hele ydelsen skal udbetales til den ene af
forældremyndighedsindehaverne.
Endvidere foreslås det, at ydelsen skal kunne udbetales til den forældremyndighedsindehaver, der
dokumenterer, at det ved en samværsafgørelse eller et forlig er bestemt, at barnet skal være mindst 9
ud af 14 dage hos denne, når barnet ikke efterfølgende er bopælsregistreret hos den anden
forældremyndighedsindehaver, jf. forslaget til § 4, stk. 2, nr. 2. Udbetaling Danmark vil automatisk
på baggrund af registrering i CPR, kunne fastslå, om der er sket en efterfølgende bopælsregistrering
hos den anden forældremyndighedsindehaver.
Den forældremyndighedsindehaver, der ønsker udbetaling af hele børne- og ungeydelsen, vil ved
brug af en selvbetjeningsløsning, jf. § 13 i lov om udbetaling Danmark, hvor
forældremyndighedsindehaveren logger ind ved hjælp af et elektronisk ID, skulle anmode
Udbetaling Danmark herom, idet samværsafgørelsen, der dokumenterer, at barnet skal være mindst
9 ud af 14 dage hos denne, skal vedhæftes anmodningen.
En samværsafgørelse, hvoraf det fremgår, at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos den ene af
forældremyndighedsindehaverne, skal før den 1. april 2019 være truffet af enten Statsforvaltningen,
eller af Ankestyrelsen, der er klageinstans for afgørelser om samvær truffet af Statsforvaltningen.
Derudover kan en dom om samvær, der af domstolene er afsagt i perioden fra den 1. oktober 2007
til og med den 30. september 2012, og som dokumenterer, at det er bestemt, at barnet skal være
mindst 9 ud af 14 dage hos den ene forældremyndighedsindehaver, danne grundlag for en
udbetaling af hele ydelsen.
Fra og med den 1. april 2019 blev Statsforvaltningen nedlagt, og Familieretshuset oprettet, jf. lov
om Familieretshuset. Derfor vil en samværsafgørelse, hvoraf det fremgår, at barnet skal være
mindst 9 ud af 14 dage hos den ene af forældremyndighedsindehaverne, fra og med den 1. april
2019 kunne blive truffet af enten Familieretshuset eller domstolene, som udgangspunkt
familieretten, der udover at træffe afgørelser om samvær i 1. instans kan foretage en prøvelse af
afgørelser truffet af Familieretshuset.
Det foreslås derfor, at der vil kunne ske udbetaling af hele ydelsen til den ene
forældremyndighedsindehaver, såfremt denne med en afgørelse om samvær fra Familieretshuset
eller familieretten dokumenterer, at det er bestemt, at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos
vedkommende.
Selv om Statsforvaltningen er nedlagt fra og med 1. april 2019 vil der ligeledes på grundlag af en
afgørelse om samvær fra Statsforvaltningen, Ankestyrelsen eller domstolene som beskrevet ovenfor
skulle ske udbetaling af hele ydelsen til den ene forældremyndighedsindehaver.
8
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
Ligesom en samværsafgørelse fra ovenstående instanser, der dokumenterer, at det er bestemt, at
barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos den ene forældremyndighedsindehaver, kan danne
grundlag for en udbetaling af hele ydelsen til denne forældremyndighedsindehaver, kan et forlig
mellem forældremyndighedsindehavere til barnet, der dokumenterer, at det er aftalt, at barnet skal
være mindst 9 ud af 14 dage hos den ene forældremyndighedsindehaver, ligeledes danne grundlag
for en udbetaling af hele ydelsen til den ene forældremyndighedsindehaver.
Det indgåede forlig kan være indgået i Statsforvaltningen eller Familieretshuset og fremgå af et
mødereferat eller af et dokument, der særskilt gengiver aftalen, eller der kan være tale om et
retsforlig, der er tilført retsbogen.
Det foreslås endvidere, jf. forslaget til § 4, stk. 3, at ydelsen skal ligedeles på ny efter stk. 1, 1. pkt.,
hvis den anden forældremyndighedsindehaver dokumenterer, at det ved en samværsafgørelse eller
et forlig er bestemt, at barnet ikke længere skal være mindst 9 ud af 14 dage hos modtageren af
ydelsen, eller hvis barnet bliver bopælsregistreret hos den anden forældremyndighedsindehaver.
Det foreslås desuden, jf. forslaget til § 4, stk. 4, at når en forælder, der har forældremyndighed over
barnet og får udbetalt halv eller hel børne- og/eller ungeydelse, er indsat i institutioner under
Kriminalforsorgen ud over 3 måneder, så kan den ydelse, som den indsatte får udbetalt, efter
Udbetaling Danmarks bestemmelse udbetales til den indsattes ægtefælle Det er en betingelse, at den
indsattes særbarn opholder sig hos denne.
Har en forældremyndighedsindehaver forældremyndigheden alene over barnet, foreslås det, at hele
udbetalingen skal ske automatisk til denne, jf. forslaget til § 4, stk. 5.
Endvidere foreslås det, at børne- og ungeydelsen skal udbetales til barnet eller den unge selv, hvis
det skønnes bedst for barnet eller den unge, jf. forslaget til § 4, stk. 6. Er barnet i privat familiepleje,
jf. § 78 i lov om social service foreslås det, at børne- og ungeydelsen udbetales til den eller de
personer, der har taget barnet i pleje, jf. forslaget til § 4, stk. 7.
Udbetalingen af børne- og ungeydelsen efter stk. 1-7 skal ske med virkning fra næstkommende
kvartal eller måned, efter der er truffet afgørelse om udbetaling af ydelsen, jf. forslaget til § 4, stk.
9.
Det foreslås, at der skal gælde en overgangsordning for forældremyndighedsindehavere, som ikke
er samboende i nogen del af perioden fra og med den 19. oktober 2021 til og med den 21. november
2021, jf. forslaget til § 4, stk. 10. I de omfattede tilfælde udbetales hele børne- og/eller ungeydelsen
til den forældremyndighedsindehaver, der for så vidt angår børneydelse den seneste hverdag forud
for den 21. oktober 2021 fik udbetalt ydelsen, og for så vidt angår ungeydelse den seneste hverdag
forud for den 21. december 2021 fik udbetalt ydelsen,.
Overgangsordningen skal tilgodese, at delte familier som udgangspunkt vil have indrettet sig på, at
børne- og ungeydelsen udbetales til den ene forældremyndighedsindehaver. Overgangsordningen
gælder i hele den periode, som forældremyndighedsindehaveren uafbrudt modtager børne- og/eller
ungeydelse for barnet for, og således maksimalt i 17 år og 9 måneder.
Den forældremyndighedsindehaver, der vil få ret til at få udbetalt hele ydelsen efter
overgangsordningen, vil kunne anmode Udbetaling Danmark om udbetaling af børne- og/eller
9
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
ungeydelsen med halvdelen til hver af forældremyndighedsindehaverne.
I tilfælde, hvor barnet efterfølgende bliver bopælsregistreret hos den forældremyndighedsindehaver,
der som følge af overgangsordningen ikke får udbetalt børne- og ungeydelse, eller denne anden
forældremyndighedsindehaver gennem en samværsafgørelse eller et forlig kan dokumentere, at det
er fastsat, at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos denne, udbetales børne- og ungeydelse
efter de nye regler om ligedeling.
Hvis udbetalingen af børne- og/eller ungeydelsen overgår til en anden person eller stoppes helt,
mister forældremyndighedsindehaveren ret til at få hele ydelsen udbetalt på baggrund af
overgangsordningen uden mulighed for at komme tilbage på ordningen. Det samme gør sig
gældende i tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaveren mister berettigelsen til ydelsen, f.eks.
ved udrejse af landet.
Endelig foreslås det, at for børn og unge, der er født fra og med 1. juli 2004, lægges udelukkende
oplysninger om forældremyndighed i CPR til grund ved fastlæggelse af udbetalingen af børne- og
ungeydelsen. Registreringen af forældremyndighed i CPR blev først påbegyndt den 27. maj 2004,
og registreringen på baggrund af domme først fra den 1. juli 2004. For børn og unge født før den 1.
juli 2004 foreslås det derfor, at Udbetaling Danmarks oplysninger om forældremyndighed i stedet
skal lægges til grund for udbetaling af børne- og ungeydelsen, jf. forslaget til § 8 b.
2.2. Indkomstaftrapning
2.2.1. Gældende ret
Børne- og ungeydelsen indkomstaftrappes, jf. § 1 a i lov om en børne- og ungeydelse. Ydelsen
nedsættes med 2 pct. af den del af topskattegrundlaget efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 3, der
overstiger et grundbeløb på 800.100 kr. (2020-niveau) for modtageren.
For ægtefæller sker nedsættelsen på baggrund af begge ægtefællers indkomst, jf. § 1 a, stk. 2, i lov
om en børne- og ungeydelse. Hvis begge ægtefæller har et topskattegrundlag på over 800.100 kr.
(2020-niveau), beregnes nedsættelsen således på baggrund af summen af beløbene hos hver af
ægtefællerne, som overstiger bundgrænsen på 800.100 kr. Hvis kun den ene ægtefælle har et
topskattegrundlag på over 800.100 kr., beregnes nedsættelsen på baggrund af den del, der overstiger
800.100 kr. Tilsvarende gælder, hvis barnet er i privat familiepleje, og børne- og ungeydelsen
udbetales til den ene af plejeforældrene. For samlevende er det kun ydelsesmodtagerens indkomst,
der lægges til grund ved udbetalingen. I disse situationer beregnes nedsættelsen således ikke på
baggrund af begge personers indkomst, jf. § 1 a, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse.
Hvis barnet selv er modtager af ydelsen, sker nedsættelsen på baggrund af egen indkomst.
2.2.2. Lovforslaget
Det foreslås, at reglerne om indkomstaftrapning ændres, således at aftrapningen altid skal ske på
grundlag af hver enkelt ydelsesmodtagers individuelle indkomstforhold.
Børne- og ungeydelsen skal således ifølge forslaget kun nedsættes med den del af
ydelsesmodtagerens egen indkomst, der overstiger grundlaget for topskat på 800.100 kr. (2020-
niveau). Nedsættelsen skal ligesom efter gældende regler ske med et beløb svarende til 2 pct. af den
del af grundlaget for topskat, der overstiger bundfradraget på 800.100 kr. (2020-niveau).
10
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
Med forslaget vil der ikke længere være forskel på indkomstaftrapningen for ægtefæller og ugifte
samlevende i modsætning til efter de gældende regler, hvor indkomstaftrapningen for ægtefæller
sker på grundlag af begge ægtefællers indkomst, mens indkomstaftrapningen for ugifte samlevende
par kun sker på grundlag af ydelsesmodtagerens indkomst.
2.3. Vandrende arbejdstagere
2.3.1. Gældende ret
Børne- og ungeydelsen er omfattet af forordning nr. 883/2004/EF af 29. april 2004 om koordinering
af de sociale sikringsordninger. Det er de enkelte medlemsstaters kompetence at fastlægge
indholdet af de sociale sikringsordninger, herunder også betingelserne for at opnå ret til ydelser.
Hvis der er ret til børne- og ungeydelse for det samme barn fra flere EU/EØS-lande eller Schweiz,
afgøres det efter artikel 68 i forordning nr. 883/2004/EF
–
den såkaldte prioriteringsregel
–
hvilket
lands lovgivning om familieydelser, der har forrang. Når det er fastlagt, hvilket lands lovgivning der
har forrang, er det national lovgivning i det kompetente land, som finder anvendelse, jf. artikel 67.
Er Danmark primært land efter forordning nr. 883/2004/EF, skal Danmark udbetale den fulde
ydelse. Dansk lovgivning finder således som udgangspunkt anvendelse, hvor en person, der er
beskæftiget i Danmark, efter forordningen udløser ret til, at familien kan modtage familieydelser,
selvom barnet bor i et andet EU/EØS-land eller Schweiz (eksportabilitetsprincippet).
Dette vil f.eks. være tilfældet, når den ene forældremyndighedsindehaver arbejder i Danmark, mens
barnet bor i et andet EU/EØS-land, og den forældremyndighedsindehaver, barnet bor hos, ikke
arbejder. Er Danmark sekundært land, skal Danmark udbetale forskellen mellem det beløb, der
eventuelt er ret til i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, og den danske ydelse. Det vil være
tilfældet, når barnet bor i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, og den
forældremyndighedsindehaver, barnet bor hos, arbejder i det pågældende land.
Medlemsstaterne udveksler oplysninger via fælles standardblanketter bl.a. for at afklare, hvilket
land der skal udbetale ydelser som primært land m.v. Udbetaling Danmark er derfor i dialog med
myndigheden i hjemlandet, så der ikke sker dobbeltudbetaling.
EU/EØS-borgere og borgere fra Schweiz med børn bosat i et andet EU/EØS-land eller Schweiz skal
således ved anmodning om børne- og ungeydelse udfylde et ansøgningsskema om bopæls- og
beskæftigelsesforhold for forældremyndighedsindehaverne samt oplysninger om barnet. Udbetaling
Danmark kontakter herefter den relevante udenlandske myndighed med henblik på vurdering af
oplysningerne og afgørelse af, hvilket land der skal udbetale børne- og ungeydelse som henholdsvis
primært og sekundært land.
I tilfælde omfattet af forordning nr. 883/2004/EF udbetales børne- og ungeydelsen til den person,
der efter forordningen har bopæl eller beskæftigelse i Danmark, eller modtager pension fra
Danmark og dermed er omfattet af dansk social sikring. For så vidt angår personer omfattet af
forordningen er kravene i § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om en børne- og ungeydelse vedrørende fuld
skattepligt og barnets ophold i Danmark fraveget. De øvrige betingelser for at være berettiget til
ydelsen skal være opfyldt. Det bemærkes, at for så vidt angår optjeningsprincippet i børne- og
ungeydelseslovens § 2, stk. 1, nr. 7, så medregnes perioder, der er tilbragt efter et andet EU-/EØS-
land eller Schweiz’ lovgivning, ved vurderingen af, om personer omfattet af forordningen
har
optjent ret til børne- og ungeydelse.
11
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
Forordningen indeholder endvidere en regel, hvorefter udbetaling af ydelsen i visse tilfælde skal ske
til den anden EU/EØS-borger eller borgere fra Schweiz end den, der har bopæl eller beskæftigelse i
Danmark eller modtager pension fra Danmark, og er omfattet af dansk social sikring efter
forordningen samt opfylder de danske nationale betingelser for at være berettiget til ydelsen. Ifølge
artikel 68 a i forordningen kan en myndighed i den medlemsstat, hvori barnet har bopæl, efter
anmodning fra den forældremyndighedsindehaver, som barnet bor hos, således i tilfælde, hvor
ydelsen ikke anvendes til barnets underhold, anmode om, at ydelsen udbetales til den, der faktisk
forsørger barnet.
En eventuel ændring af udbetalingen sker i disse tilfælde efter oplysninger fra den udenlandske
myndighed om, at ydelsen ikke anvendes til barnets underhold, hvorefter der sker en partshøring
over de oplysninger af den forældremyndighedsindehaver, der er berettiget til ydelsen. Derefter sker
udbetalingen til den udenlandske myndighed, der viderebringer ydelsen til forsørgeren.
2.3.2. Den foreslåede ordning
Udbetaling af børne- og ungeydelsen til personer omfattet af forordning nr. 883/2004/EF skal ske i
henhold til forordningens artikel 67-69. Det foreslås, at der for god ordens skyld indsættes en
særskilt bestemmelse herom, jf. forslaget til § 4, stk. 8, så dette udtrykkeligt fremgår af
udbetalingsreglerne i lov om en børne- og ungeydelse.
For personer omfattet af forordningen skal udbetalingen ske til den fysiske person, der har bopæl
eller beskæftigelse i Danmark eller modtager pension fra Danmark, jf. artikel 1, og dermed er
omfattet af dansk social sikring. Der vil ikke skulle ske ligedeling af ydelsen.
Det vil som i dag være et krav, at betingelserne for at være berettiget til ydelsen er opfyldt. Personer
fra EU/EØS-lande eller Schweiz og deres familiemedlemmer m.v. vil dog fortsat være berettiget til
børne- og ungeydelsen, når den pågældende person er omfattet af forordningen, uanset at personen
ikke er fuldt skattepligtig til Danmark og/eller barnet ikke opholder sig her i landet, jf. afsnit 2.3.1.
2.4. Modregning
2.4.1. Gældende ret
Krav på børne- og ungeydelse kan ikke overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning, jf. §
11, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse.
Udbetaling Danmark kan dog efter § 11, stk. 2, efter anmodning fra bopælskommunen i hele
ydelsen fradrage for restancer vedrørende betaling for dag- og klubtilbud efter dagtilbudsloven og
de tidligere gældende §§ 29 og 35 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar
2007, samt skolefritidsordning, jf. § 50, stk. 2, i lov om folkeskolen.
Ydelsen kan herudover ikke anvendes til modregning med eventuelle offentlige krav bortset fra
eventuel skyldig børne- og ungeydelse, jf. § 11, stk. 2, 3. pkt., i lov om en børne- og ungeydelse.
Det er den kommune, der er fordringshaver for det krav på daginstitutionsrestancer m.v., der
modregnes med, der træffer afgørelsen om modregning, hvis kravet endnu ikke er sendt til
inddrivelse, jf. § 11, stk. 2, 1. pkt., i lov om en børne- og ungeydelse.
Kommunen kan også vælge, at fradrag for restancer skal ske via restanceinddrivelsesmyndigheden,
12
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
dvs. Gældsstyrelsen, jf. § 11, stk. 2, 2. pkt., i lov om en børne- og ungeydelse. I disse tilfælde vil
kommunen sende kravet vedrørende betaling for dag- og klubtilbud samt skolefritidsordning til
inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, der herefter træffer afgørelse om modregning.
Ved modregning med gæld til det offentlige anvendes den dækningsrækkefølge, der fremgår af § 7 i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Først dækkes fordringer under opkrævning, for hvilke
den udbetalende myndighed er fordringshaver, i det omfang den udbetalende myndighed træffer
afgørelse om modregning, jf. stk. 1, nr. 1. Dernæst dækkes fordringer modtaget hos
restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse, jf. stk. 1, nr. 2. Endelig dækkes andre fordringer
under opkrævning, jf. stk. 1, nr. 3. Dækker en udbetaling kun delvist fordringer omfattet af stk. 1,
nr. 2, dækkes fordringerne ifølge stk. 2, 1. pkt., efter dækningsrækkefølgen i § 4, hvorefter bøder
dækkes først, dernæst dækkes underholdsbidrag, idet private krav dækkes før forud for det
offentliges krav, og endelig dækkes andre fordringer. Hvis der inden for samme kategori ikke er
dækning til alle fordringer, dækkes fordringerne i den rækkefølge, hvori de er modtaget, jf. § 4, stk.
2, 1. pkt., ligesom renter dækkes før hovedkravet, jf. 2. pkt. Dækker en udbetaling kun delvist
fordringer omfattet af § 7, stk. 1, nr. 3, dækkes fordringerne i den rækkefølge, hvori de er registreret
i restanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister, jf. stk. 2, 2. pkt.
2.4.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at § 11, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse ændres, således at det for det første
tydeliggøres, at det ikke er Udbetaling Danmark, der skal træffe afgørelse om modregningen, men
at afgørelsen om modregning skal træffes af fordringshaveren, hvis kravet er under opkrævning, og
af restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis kravet er under inddrivelse, jf. afsnit 2.4.1.
For det andet foreslås det, at det tydeliggøres, at modregning også skal kunne ske efter anmodning
fra en anden kommune end bopælskommunen, eksempelvis i tilfælde, hvor ydelsesmodtageren på
tidspunktet for modregningen er flyttet til en anden kommune. I det omfang der stadig er restancer
til fraflytningskommunen, vil modregning med krav på betaling for dag- og klubtilbud efter
dagtilbudsloven og de tidligere gældende §§ 29 og 35 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse
nr. 58 af 18. januar 2007, og skolefritidsordning, jf. § 50, stk. 2, i lov om folkeskolen, således også
kunne ske efter anmodning fra den fraflyttede kommune.
Endeligt foreslås det, at der kun vil kunne foretages modregning i den del af børne- og ungeydelsen,
som den enkelte får udbetalt.
2.5. Ligedeling af den supplerende grønne check
2.5.1. Gældende ret
Der ydes en skattefri kompensation (en grøn check) til personer, der ved indkomstårets udløb er
fyldt 18 år, og som er fuldt skattepligtige til Danmark eller omfattet af de såkaldte
grænsegængeregler. Den grønne check gives som et nedslag i den beregnede indkomstskat.
Derudover ydes der en supplerende grøn check til personer, der den første dag i indkomståret er
fuldt skattepligtige til Danmark eller omfattet af grænsegængereglerne, og som har barn eller børn,
der ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år. De nærmere betingelser svarer til betingelserne for
at få børne- og ungeydelse, jf. afsnit 2.1.1. Den supplerende grønne check er på 120 kr. pr. barn.
Beløbet kan maksimalt ydes for 2 børn pr. person, dvs. maksimalt med 240 kr. pr. person. Personer,
der ved indkomstårets udløb har nået folkepensionsalderen eller modtager eller får forskud på
førtidspension (herefter pensionister), får en højere supplerende grøn check på 200 kr., dog
13
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
maksimalt 400 kr.
Både den grønne check og den supplerende grønne check aftrappes med 7,5 pct. af grundlaget for
topskatten, i det omfang topskattegrundlaget overstiger et bundfradrag på 414.700 kr. (2020-
niveau). Bundfradraget reguleres årligt efter personskattelovens § 20. For den supplerende grønne
check tillægges bundfradraget et beløb, der i 2020 for ikke-pensionister udgør 7.000 kr. og for
pensionister 11.667 kr. Tillægget betyder, at aftrapningen af den supplerende grønne check først
indtræder, når den grønne check for personen er aftrappet fuldt ud. Aftrapningsbeløbet for både den
grønne check og den supplerende grønne check kan maksimalt udgøre et beløb svarende til
størrelsen på checken.
2.5.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at den supplerende grønne check skal ligedeles mellem
forældremyndighedsindehaverne ligesom børne- og ungeydelsen, jf. afsnit 2.1.2. Som konsekvens
af, at den supplerende grønne check herved som udgangspunkt vil skulle udbetales til begge
forældremyndighedsindehaverne i stedet for kun den ene, foreslås det endvidere at nedsætte den
supplerende grønne check til det halve. Med den foreslåede ændring vil der som udgangspunkt
samlet set opnås samme kompensation for forældremyndighedsindehavere, som efter gældende
regler, hvor kun den ene forældremyndighedsindehaver, som udgangspunkt moderen, modtager den
supplerende grønne check for det enkelte barn. I nogle få tilfælde, hvor der både er særbørn og
fællesbørn, vil der dog kunne ske en forøgelse af den samlede udbetaling. Det kan f.eks. være, når
en moder har flere end to børn, for hvilke også faderen eller fædrene får ydelse for. Det foreslås
ligesom efter gældende regler, at den enkelte forældremyndighedsindehaver fortsat maksimalt kan
få supplerende grøn check på et beløb svarende til to børn.
Det foreslås endvidere, at i de tilfælde, hvor den ene forældremyndighedsindehaver modtager hele
børne- og/eller ungeydelsen for et eller flere børn, fordobles den grønne check for det eller de børn,
således at den fastholdes på samme niveau som efter gældende regler. Dette ændrer dog ikke på, at
der maksimalt skal kunne opnås supplerende grøn check på et beløb svarende til to børn.
3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen
Fra og med den 25. maj 2018 finder Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27.
april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og
om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46 EF (generel
forordning om databeskyttelse)
–
databeskyttelsesforordningen
–
anvendelse. Lov om supplerende
bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, databeskyttelsesloven, trådte i kraft
den 25. maj 2018 og supplerer databeskyttelsesforordningen.
Ved personoplysninger forstås enhver form for information om en identificeret eller identificerbar
fysisk person (den registrerede), jf. databeskyttelsesforordningen artikel 4, nr. 1. Ved behandling
forstås enhver aktivitet eller række af aktiviteter
–
med eller uden brug af automatisk behandling
–
som personoplysninger eller sammenstilling af personoplysninger gøres til genstand for, jf.
databeskyttelsesforordningen artikel 4, nr. 2. Behandling dækker bl.a. over indsamling, registrering,
organisering, systematisering, opbevaring, tilpasning eller ændring, videregivelse ved transmission,
samkøring og sletning m.v.
Databeskyttelsesforordningens artikel 5 opstiller en række grundlæggende principper, som skal
14
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
være opfyldt ved behandlingen af personoplysninger. Det betyder bl.a., at personoplysningerne skal
behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede, jf.
persondataforordningens artikel 5, stk. 1 litra a, at indsamlingen af personoplysninger skal ske til
udtrykkeligt angivne og legitime formål, og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig
med disse formål, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b, og at de indsamlede
personoplysninger skal være tilstrækkelige, relevante og begrænsede til, hvad der er nødvendigt i
forhold til de formål, hvortil de behandles (proportionalitet og dataminimering), jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c.
Af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra f, følger, at personoplysninger skal
behandles på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed for de pågældende personoplysninger,
herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig behandling og mod hændelige tab, tilintetgørelse
eller beskadigelse, under anvendelse af passende tekniske eller organisatoriske foranstaltninger.
Databeskyttelsesforordningen indeholder desuden regler for, hvornår behandling, herunder
videregivelse af henholdsvis almindelige personoplysninger og følsomme personoplysninger, må
finde sted.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, at behandling af personoplysninger kun må
ske, hvis en af betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt.
Litra f gælder ikke for behandling, som offentlige myndigheder foretager som led i udøvelsen af
deres opgaver. Således vil behandling bl.a. kunne finde sted, hvis behandling er nødvendig af
hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.
Den persondataretlige behandling, der vil skulle foretages ved administrationen af de foreslåede
ændringer i nærværende lovforslag, består bl.a. af indsamling og behandling af oplysninger med
henblik på udbetaling af børne- ungeydelsen. Efter lovforslaget skal udbetalingen af børne- og
ungeydelsen baseres på oplysninger fra CPR-registret om forældremyndighed. Det er
Skatteministeriets opfattelse, at lovforslaget er inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen
om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger. Ved vurderingen er der lagt vægt på, at behandlingen har
hjemmel i forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, og i øvrigt er i overensstemmelse med de
grundlæggende principper for databehandling, som følger af forordningens artikel 5. Det bemærkes,
at personnummer alene bruges med henblik på entydig identifikation i forbindelse med indhentelse
af oplysninger om forældremyndighed i CPR-registret. Det er Skatteministeriets opfattelse, at
behandlingen er i overensstemmelse med databeskyttelseslovens § 11, stk. 1.
4. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes at have ligestillingsmæssige konsekvenser, da forslaget indebærer, at
forældremyndighedsindehavere i højere grad ligestilles ved udbetaling af børne- og ungeydelsen
samt ved udbetaling af den supplerende grønne check.
Med de foreslåede ændringer vil reglerne være kønsneutrale. De foreslåede ændringer vil således
betyde, at ydelserne som udgangspunkt udbetales til begge forældremyndighedsindehavere med
fælles forældremyndighed, hvor det i dag som udgangspunkt er moderen, der modtager ydelserne.
Med gældende regler er der ca. 685.000 modtagere af børne- og ungeydelsen, hvoraf de ca. 635.000
15
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
er mødre og de ca. 35.000 er fædre (resten er barnet selv eller andre). Med de foreslåede ændringer
vil denne fordeling ændres betydeligt, idet det skønnes, at når forslaget er fuldt indfaset, vil der
være ca. 655.000 mødre og ca. 580.000 fædre, der modtager ydelsen. Omfordelingen vil dermed
medføre, at mødre og fædre i højere grad ligestilles i forhold til ydelsen.
Der vil imidlertid være familier, hvor der ikke vil ske en deling af ydelserne. Dette er tilfældet, hvor
kun én af forældrene har forældremyndigheden over barnet, forældremyndighedsindehaverne ved
aftale fravælger ligedeling, eller hvis der på baggrund af en samværsafgørelse eller et forlig,
hvorefter det er bestemt, at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos den ene
forældremyndighedsindehaver, anmodes om udbetaling af hele ydelsen til den ene
forældremyndighedsindehaver. Disse tilfælde skønnes at vedrøre ca. 105.000 modtagere af børne-
og ungeydelsen, hvoraf ca. 90.000 er mødre og ca. 15.000 er fædre, når forslaget er fuldt indfaset.
Der vil i en overgangsperiode ligeledes ikke ske en deling ydelserne i de tilfælde, hvor den
foreslåede overgangsordning, jf. forslaget til § 4, stk. 10, finder anvendelse. Overgangsordningen
medfører dermed en gradvis indfasning mod den ovenfor nævnte fuldt indfasede fordeling.
Desuden indebærer forslaget, at gifte par og samlevende par ligestilles i forhold til
indkomstaftrapningen af børne- og ungeydelse. For gifte par tages i dag både modtagerens og
ægtefællens indkomst i betragtning ved aftrapningen, hvis indkomsterne hver især overstiger et
bundfradrag på 800.100 kr. (2020-niveau). For enlige og ugifte samlevende sker aftrapningen i dag
alene på baggrund af indkomsten for modtageren af børne- og ungeydelsen, dvs. typisk moderen.
Den individuelle indkomstaftrapning vil betyde, at indkomstaftrapningen vil være den samme,
uanset om forældremyndighedsindehaverne er ægtefæller eller ugifte samlevende.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Udgifterne til børne- og ungeydelse skønnes i 2021 at udgøre ca. 15 mia. kr. Ca. 4 pct. af ydelsen
udbetales til barnet fader og ca. 96 pct. af ydelsen til barnets moder. En meget begrænset del af
ydelsen udbetales til barnet selv eller andre.
Forslaget om ligedeling af børne- og ungeydelsen har i udgangspunktet begrænsede
provenumæssige konsekvenser, idet udbetalingerne i udgangspunktet er uafhængige af, om
modtageren er barnets moder eller barnets fader eller dem begge. Der vil dog være en effekt fra
indkomstaftrapningen af ydelsen, der individualiseres samtidig med ligedelingen. For ægtefæller er
der isoleret set en merudgift som følge af, at indkomstaftrapningen ikke længere beregnes efter
summen af deres indkomst over bundgrænsen på 800.100 kr., samtidig med at aftrapning kun kan
ske i halvdelen af ydelsen. For enlige og ugifte samlevende er der isoleret set en mindreudgift som
følge af, at der kan være forskel mellem indkomsten hos barnets moder og indkomsten hos barnets
fader. Samlet skønnes forslaget om ligedeling af børne- og ungeydelsen at medføre merudgifter i
2022 til børne- og ungeydelse på ca. 34 mio. kr. årligt (2021-niveau) i umiddelbar virkning og ca.
13 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel 1. Merudgifterne aftager i takt med, at der vil være
færre børn i overgangsordningen for delte familier.
Der udbetales endvidere ca. 90 mio. kr. (2019) i supplerende grøn check. Da udbetalingsreglerne for
den supplerende grønne check følger reglerne for udbetaling af børne- og ungeydelsen, gælder
tilsvarende, at ca. 4 pct. af ydelsen udbetales til mænd.
16
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
2250998_0017.png
Forslaget om ligedeling af den supplerende grønne check vil medføre mindreudgifter som følge af,
at forskelle mellem indkomsten hos barnets fader og barnets moder medfører en ændret
indkomstaftrapning. Således skønnes forslaget i 2022 at medføre mindreudgifter på ca. 13 mio. kr.
(2021-niveau) i umiddelbar virkning og ca. 7 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Mindreudgifterne
reduceres løbende som følge af, at der vil være færre børn i overgangsordningen for delte familier,
samt at den supplerende grønne check ikke niveaureguleres årligt og dermed er reelt aftagende.
Den samlede virkning af de to forslag er merudgifter i størrelsesordenen 6 mio. kr. årligt. Den
varige virkning skønnes til merudgifter på ca. 7 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Der er ingen
virkning i finansåret 2021. Ændringerne har samlet set en beskeden positiv virkning på
arbejdsudbuddet.
Tabel 1. Merudgifter ved ligedeling af børne- og ungeydelsen og den supplerende grønne check
Finansårs-
virkning
Varigt
2021
22
-4
19
17
-3
14
9
-2
7
0
0
0
-
-
-
-
-
-
Mio. kr. (2021-niveau)
Umiddelbar virkning
Ligedeling af børne- og ungeydelse
Ligedeling af supplerende grøn check
I alt
Virkning efter tilbageløb
Ligedeling af børne- og ungeydelse
Ligedeling af supplerende grøn check
I alt
Virkning efter tilbageløb og adfærd
Ligedeling af børne- og ungeydelse
Ligedeling af supplerende grøn check
I alt
2021
-
-
-
-
-
-
-
-
-
2022
34
-13
21
26
-10
16
13
-7
6
2023
33
-12
21
25
-9
16
13
-7
6
2024
32
-12
20
25
-9
16
13
-7
6
2025
31
-12
20
24
-9
15
12
-6
6
5.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
De foreslåede ændringer af udbetalingen af børne- og ungeydelse er fastlagt under hensyn til, at
udbetalingen skal være så enkel som muligt bl.a. med det formål at muliggøre en automatisk, sy-
stemunderstøttet sagsbehandling.
Lovforslaget understøtter bl.a., at der kan kommunikeres digitalt med ydelsesmodtagerne af børne-
og ungeydelsen ved brug af et elektronisk ID, da der anvendes en selvbetjeningsløsning til brug for
de personer, der vil være omfattet af de foreslåede regler. Det er dog ikke obligatorisk for alle at
kommunikere digitalt med den offentlige myndighed via en selvbetjeningsløsning, hvor
forældremyndighedsindehaverne logger ind ved hjælp af et elektronisk ID. For de
forældremyndighedsindehavere, der er undtaget fra obligatorisk digital selvbetjening, jf. § 13 i lov
om Udbetaling Danmark, vil Udbetaling Danmark udsende en fysisk blanket om mulighed for
fravigelser fra udgangspunktet om ligedeling.
Det er dog ikke relevant for personer omfattet af forordning nr. 883/2004/EF at anvende og
kommunikere digitalt med den offentlige myndighed via en selvbetjeningsløsning, hvor der logges
ind ved hjælp af et elektronisk ID, da de ved anmodning om udbetaling af hele ydelsen til den, der
har bopæl eller beskæftigelse i Danmark, skal udfylde et særligt ansøgningsskema om bopæls- og
beskæftigelsesforhold for forældremyndighedsindehaverne samt oplysninger om barnet.
17
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
Udbetaling Danmark vil endvidere kommunikere via digital post til personer, der er omfattet af
forslaget, og som ikke er undtaget fra at modtage digital post, jf. § 13 i lov om Udbetaling
Danmark.
Lovforslaget understøtter endvidere, at administrationen af lovgivningen sker helt eller delvist
digitalt. Udbetaling Danmark, der varetager administration og udbetaling af børne- og ungeydelsen,
skal trække på allerede eksisterende data vedrørende forældremyndighed i henholdsvis CPR og
Udbetaling Danmarks eget register med oplysninger om forældremyndighed.
Anmodninger om, at udbetalingen skal ske til den ene forældremyndighedsindehaver på baggrund
af en samværsafgørelse m.v., vil imidlertid skulle behandles manuelt.
Lovforslaget vurderes på denne baggrund at være i overensstemmelse med principperne for
digitaliseringsklar lovgivning.
Udbetaling Danmark administrerer og udbetaler børne- og ungeydelsen på baggrund af
indkomstdata fra Skatteforvaltningen. Ændringer i udbetalingsreglerne for børne- og ungeydelsen
kræver, at den nuværende systemunderstøttelse og driften heraf, tilpasses.
Implementeringskonsekvenserne vedrører dels systemtilretninger af it-systemerne, der understøtter
udbetalingen af ydelsen i Udbetaling Danmark og Skatteforvaltningen, og dels en række varige
driftsopgaver.
Systemtilretningerne i Udbetaling Danmark dækker over tilpasninger af det eksisterende it-system.
Systemtilretningerne i Skatteforvaltningen vedrører ændring af det eksisterende it-system til
udbetalingen af grøn check.
Driftsomkostningerne for Udbetaling Danmark forøges, da målgruppen for ydelsen næsten
fordobles. Desuden øges kompleksiteten af udbetalingen, da der med indførelse af individuel
indkomstaftrapning skal tages stilling til ydelsesniveauet for flere borgere end i dag. Ligedelingen
forventes således bl.a. at medføre flere henvendelser fra ydelsesmodtagere, opfølgning på
anmodninger om at fravige ligedelingen, flere forsendelser mv. Det første år forventes merudgifter
til drift at være højere som følge af udsendelse af orienteringsbreve og henvendelser vedr. den nye
ordning.
Udbetaling Danmark vurderer umiddelbart, at de samlede udgifter til systemtilretninger udgør op
imod 24 mio. kr. i 2021. Hertil kommer udgifter til drift for Udbetaling Danmark, som vurderes at
udgøre op til 5,7 mio. kr. i 2021, 21,7 mio. kr. i 2022 og 15,5 mio. kr. årligt i 2023 og frem. De
endelige kommunaløkonomiske konsekvenser vil skulle skal forhandles med de kommunale parter i
DUT-regi.
Herudover vurderes lovforslaget at medføre implementeringskonsekvenser for Skatteforvaltningen
vedrørende udbetaling af grøn check til systemudvikling og drift for 0,5 mio. kr. i 2021, 0,2 mio. kr.
i 2022, 0,3 mio. kr. i 2023, 1,3 mio. kr. i 2024 og i alt 4,7 mio. kr. i 2025-2028 og 0,2 mio. kr. årligt
i 2029 og frem.
Desuden skønnes lovforslaget at medføre merudgifter af mindre omfang til sagsbehandling i
Kriminalforsorgen og Ankestyrelsen.
18
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
I udgangspunktet sker ligedelingen af børne- og ungeydelsen fra den 1. januar 2022 automatisk for
forældremyndighedsindehavere med fælles forældremyndighed over barnet.
Lovforslaget kan have administrative konsekvenser for ikkesamboende
forældremyndighedsindehavere med fælles forældremyndighed, i det omfang børne- og
ungeydelsen ikke ønskes delt, men udbetalt til den ene af forældremyndighedsindehaverne, og for
forældremyndighedsindehavere omfattet af den foreslåede overgangsordning, hvis ydelsen ønskes
ligedelt eller den, der ikke får ydelse, ønsker hele ydelsen udbetalt.
Hvis forældremyndighedsindehaverne er enige om ikke at dele børne- og ungeydelsen, vil de ved
brug af en selvbetjeningsløsning, hvor forældremyndighedsindehaverne logger ind ved hjælp af et
elektronisk ID, kunne tilkendegive, at udbetalingen ønskes ændret, således at der kun vil ske
udbetaling til den ene forældremyndighedsindehaver. Hvis forældremyndighedsindehaverne ikke er
enige, vil den forældremyndighedsindehaver, der kan dokumentere, at det ved en samværsafgørelse
eller et forlig er bestemt, at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos denne, ligeledes ved brug af
denne selvbetjeningsløsning, hvor der logges ind via et elektronisk ID, kunne anmode Udbetaling
Danmark om udbetaling af hele ydelsen.
Manglende opdateringer af bopælsadresse og forældremyndighed kan medføre udbetaling af børne-
og ungeydelsen på baggrund af fejlregistreringer i registrene. Forældremyndighedsindehavere vil få
pligt til selv at rette henvendelse til den pågældende myndighed vedrørende registrering i CPR eller
Udbetaling Danmark, såfremt forældremyndighedsindehaveren vil have rettet oplysningerne om
forældremyndighed over barnet i CPR eller i Udbetaling Danmarks systemer, jf. den foreslåede § 8
b.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Børne- og ungeydelsen er omfattet af forordning nr. 883/2004/EF af 29. april 2004 om koordinering
af de sociale sikringsordninger. Forordningen indeholder regler om koordinering af
medlemsstaternes sociale sikringsordninger. Det er de enkelte medlemsstaters kompetence at
fastlægge indholdet af de sociale sikringsordninger, herunder også betingelserne for at opnå ret til
ydelser.
I medfør af artikel 68 i forordning nr. 883/20047EF er det beskæftigelseslandets lovgivning, der har
forrang, hvorfor dansk lovgivning som udgangspunkt finder anvendelse, hvor en person, der er
beskæftiget i Danmark som led i beskæftigelsesforholdet, efter forordningen udløser ret til, at
familien kan modtage familieydelser, selv om barnet bor i et andet EU/EØS-land eller Schweiz
(eksportabilitetsprincippet).
Hvis der er ret til børne- og ungeydelse til det samme barn fra flere EU/EØS-lande eller Schweiz,
afgøres det efter artikel 68 i forordning nr. 883/2004/EF
–
den såkaldte prioriteringsregel
–
hvilket
19
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
lands lovgivning om familieydelser, der har forrang. Når det er fastlagt, hvilket lands lovgivning,
der har forrang, er det national lovgivning i det kompetente land, som finder anvendelse, jf. artikel
67.
For personer omfattet af forordningen sker udbetalingen til den fysiske person, der har bopæl eller
beskæftigelse i Danmark, jf. artikel 1, og dermed er omfattet af dansk social sikring.
I tilfælde af, at den person, til hvem børne- og ungeydelsen skal udbetales, ikke anvender dem til
familiemedlemmernes underhold, skal den kompetente institution efter anmodning fra og gennem
institutionen i den medlemsstat, hvor familiemedlemmerne har deres bopæl, eller den institution
eller det organ, der er udpeget hertil af den kompetente myndighed i den nævnte medlemsstat,
udbetale børne- og ungeydelse med frigørende virkning til den fysiske eller juridiske person, som
faktisk forsørger familiemedlemmerne, jf. artikel 68 a.
Udbetaling af børne- og ungeydelsen til personer omfattet af forordningen skal ske i henhold til
forordningens artikel 67-69. Det foreslås derfor, at der indsættes en særskilt bestemmelse herom, jf.
forslaget til § 4, stk. 8, i lov om en børne- og ungeydelse, så dette udtrykkeligt fremgår af de
nationale udbetalingsregler.
Lovforslaget anses på ovennævnte baggrund at være i overensstemmelse med EU-retten.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 26. juni 2020 til den 21. august 2020 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Adoption & Samfund, Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, ATP, borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, BUPL, Børne- og
Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, CEPOS, CEVEA,
Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening, Danmarks Vejlederforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk
Friskoleforening, Dansk Gartneri, Danske Kvindesamfund, Dansk Landsbrugsrådgivning, Dansk
Socialrådgiverforening, Dansk Teknisk Lærerforbund, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske
Advokater, Danske Erhvervsskoler, Danske Familieadvokater, Danske Handicaporganisationer,
Danske Produktionsskolers Lærerforening, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske
Skoleelever, Danske Underviserorganisationers Samråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, Det
Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, Det Sociale Nævn, DI, Dokumentations- og
Rådgivningscenteret om Racediskrimination, Efterskoleforeningen, EjendomDanmark,
Erhvervsstyrelsen
–
Team Effektiv Regulering, Familieretshuset, FH
–
Fagbevægelsens
Hovedorganisation, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FOA, Foreningen af
10. klasser i Danmark, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Socialchefer i
Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Far, Forsikring & Pension, Forstanderkredsen
for Produktionsskoler, Forældreorganisationen Skole & Samfund, Frie Funktionærer, Frie
Grundskolers Fællesråd, FSR
–
Danske Revisorer, Fællesrådet for Foreninger for Uddannelses- og
Erhvervsvejledningen, Grønlands Selvstyre, HK-Privat, IBIS, ISOBRO, IT-Universitetet, Justitia,
KL, Kraka, Kriminalforsorgen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagforening, Kræftens
Bekæmpelse, Landsforeningen af Opholdssteder, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere,
Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Mandecentret, Mellemfolkeligt Samvirke,
Moderniseringsstyrelsen, Mødrehjælpen, Produktionsskoleforeningen, Rektorkollegiet,
20
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
2250998_0021.png
Retssikkerhedssekretariatet, Rigsombuddet på Færøerne, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte,
SFR Skattefaglig forening, Skatteankestyrelsen, Skolelederforeningen, Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering, Sundhedskartellet, Ungdomsboligrådet, Ældre Sagen, Ældreboligrådet.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
(hvis ja, angiv
omfang/Hvis nej, anfør
”Ingen”)
Udgifterne til den
supplerende grønne
check skønnes i hvert af
årene 2022-2025 at blive
reduceret med ca. 6-7
mio. kr. efter tilbageløb
og adfærd.
Den varige virkning efter
tilbageløb og adfærd
skønnes til
mindreudgifter på ca. 2
mio. kr.
Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør ”Ingen”)
Udgifterne til børne- og
ungeydelse skønnes i hvert af
årene 2022-2025 at blive forøget
med ca. 13 mio. kr. efter
tilbageløb og adfærd.
Den varige virkning efter
tilbageløb og adfærd skønnes til
merudgifter på ca. 9 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ændringer i udbetalingsreglerne
for børne- og ungeydelsen og
grøn check kræver dels, at den
nuværende systemunderstøttelse
tilpasses i Udbetaling Danmark
og Skatteforvaltningen, og dels
en række varige driftsopgaver.
De samlede udgifter til sy-
stemtilretninger for Udbetaling
Danmark vurderes at udgøre op
til 24 mio. kr. i 2021. Hertil
kommer udgifter til drift for
Udbetaling Danmark som
vurderes at udgøre op imod 5,7
mio. kr. i 2021, 21,7 mio. kr. i
2022 og 15,5 mio. kr. årligt i
2023 og frem.
Skatteforvaltningen vurderer at
have udgifter forbundet med
21
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
2250998_0022.png
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen
Ingen
Ingen
udbetaling af grøn check til
systemudvikling og drift for 0,5
mio. kr. i 2021, 0,2 mio. kr. i
2022, 0,3 mio. kr. i 2023, 1,3
mio. kr. i 2024 og i alt 4,7 mio.
kr. i 2025-2028 og 0,2 mio. kr.
årligt i 2029 og frem.
Ingen
Ingen
I udgangspunktet sker
ligedelingen af børne- og
ungeydelsen automatisk for
forældremyndighedsindehavere
med fælles forældremyndighed
over barnet fra den 1. januar
2022.
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget kan have
administrative konsekvenser for
ikkesamboende
forældremyndighedsindehavere
med fælles forældremyndighed, i
det omfang børne- og
ungeydelsen ikke ønskes delt,
men udbetalt til den ene af
forældremyndighedsindehaverne,
og for
forældremyndighedsindehavere
omfattet af den foreslåede
overgangsordning, hvis ydelsen
ønskes ligedelt eller den, der
ikke får ydelse, ønsker hele
ydelsen udbetalt.
Ingen
Ingen
Børne- og ungeydelsen er omfattet af forordning nr.
883/2004/EF af 29. april 2004 om koordinering af de sociale
sikringsordninger. Forordningen indeholder regler om
koordinering af medlemsstaternes sociale sikringsordninger.
Det er de enkelte medlemsstaters kompetence at fastlægge
indholdet af de sociale sikringsordninger, herunder også
betingelserne for at opnå ret til ydelser.
Udbetaling af børne- og ungeydelsen til personer omfattet af
22
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
2250998_0023.png
forordning nr. 883/2004/EF skal ske i henhold til
forordningens artikel 67-69. Det foreslås derfor, at der
indsættes en særskilt bestemmelse herom, jf. forslaget til § 4,
stk. 8, så dette udtrykkeligt fremgår af de nationale
udbetalingsregler.
Lovforslaget anses på ovennævnte baggrund at være i
overensstemmelse med EU-retten.
JA
NEJ
X
Er i strid med de fem
principper for implementering
af erhvervsrettet EU-regulering
/Går videre end minimumskrav
i EU-regulering (sæt X)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter § 1 a, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse nedsættes børne- og ungeydelsen for ægtefæller
på baggrund af begge ægtefællers indkomst. For ægtefæller, der har været gift og samlevende i hele
indkomståret, nedsættes den samlede børne- og ungeydelse, jf. § 1, som ægtefællerne tilsammen
modtager i et kalenderår, med et beløb svarende til 2 pct. af summen af den del af grundlaget for
topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 3, hos hver af ægtefællerne, der i det pågældende
indkomstår overstiger et bundfradrag på 800.100 kr. (2020-niveau).
Har begge ægtefæller et topskattegrundlag på over 800.100 kr., beregnes nedsættelsen således på
baggrund af summen af beløbene hos hver af ægtefællerne, som overstiger bundgrænsen på 800.100
kr. Hvis kun den ene ægtefælle har et topskattegrundlag på over 800.100 kr., beregnes nedsættelsen
på baggrund af 2 pct. af den del, der overstiger de 800.100 kr. for modtageren.
Det foreslås, at
§ 1 a, stk. 2,
i lov om en børne- og ungeydelse vedrørende indkomstaftrapning for
ægtefæller ophæves, således at aftrapningen skal ske på grundlag af den enkelte ydelsesmodtagers
indkomst, jf. 1 a, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse.
Indkomstaftrapningen vil således skulle ske på grundlag af hver enkelt ydelsesmodtagers
individuelle indkomstforhold, hvad enten forældremyndighedsindehaverne hver modtager halvdelen
af børne- og ungeydelsen, eller den ene forældremyndighedsindehaver får udbetalt hele børne- og
ungeydelsen, jf. § 4, stk. 1 og 2.
Den foreslåede ændring af indkomstaftrapningen kan illustreres med følgende eksempler, der viser,
hvordan aftrapningen sker på baggrund af gældende regler og efter lovforslaget:
23
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
Eksempel 1 - Et ægtepar, hvor begges topskattegrundlag overstiger 800.100 kr.
Et ægtepar har fælles forældremyndighed over deres fælles barn på 2 år. Den ene
forældremyndighedsindehaver har et topskattegrundlag på 850.000 kr. og den anden
forældremyndighedsindehaver har et topskattegrundlag på 900.000 kr.
Efter gældende regler får den ene forældremyndighedsindehaver hele ydelsen på 18.384 kr. (2020)
før indkomstaftrapning. Der sker imidlertid indkomstaftrapning med 2 pct. af den del af begge
forældremyndighedsindehaveres indkomst, der hver for sig overstiger 800.100 kr. Dvs. med 2 pct.
af (850.000-800.100 kr.) = 998 kr. for den ene forældremyndighedsindehaver og 2 pct. af (900.000-
800.100 kr.) = 1.998 kr. for den anden forældremyndighedsindehaver, i alt en samlet
indkomstaftrapning på 2.996 kr. Ydelsen, som alene den ene forældremyndighedsindehaver
modtager, reduceres dermed fra 18.384 kr. til 15.388 kr.
Efter forslaget vil forældremyndighedsindehaverne få halvdelen af ydelsen hver, dvs. 9.192 kr. før
indkomstaftrapning. Indkomstaftrapningen vil reducere den ene forældremyndighedsindehavers
ydelse med 998 kr., fra 9.192 kr. til 8.194 kr. Den anden forældremyndighedsindehavers ydelse vil
reduceres med 1.998 kr., fra 9.192 kr. til 7.194 kr. Den samlede ydelse til ægteparret vil dermed
udgøre 15.388 kr.
Eksempel 2
–
Et ægtepar, hvor den enes topskattegrundlag overstiger 800.100 kr.
Et ægtepar har fælles forældremyndighed over deres fælles barn på 2 år. Den ene
forældremyndighedsindehaver har et topskattegrundlag på 450.000 kr., og den anden
forældremyndighedsindehaver har et topskattegrundlag på 900.000 kr.
Efter gældende regler får den ene forældremyndighedsindehaver hele ydelsen på 18.384 kr. (2020)
før indkomstaftrapning. Der sker imidlertid indkomstaftrapning med 2 pct. af den del af
indkomsten, der overstiger 800.100 kr. Dvs. med 2. pct. af (900.000-800.100 kr.) = 1.998 kr.
Ydelsen, som alene den ene forældremyndighedsindehaver modtager, reduceres dermed fra 18.384
kr. til 16.386 kr.
Efter forslaget vil forældremyndighedsindehaverne få udbetalt halvdelen af ydelsen hver, dvs. 9.192
kr. før indkomstaftrapning. Der vil ikke ske en reduktion af den ene forældremyndighedsindehavers
ydelse. Den anden forældremyndighedsindehavers ydelse vil skulle reduceres med 1.998 kr., fra
9.192 kr. til 7.194 kr. Den samlede ydelse til ægteparret vil dermed udgøre 16.386 kr.
Eksempel 3
–
Et ægtepar, hvor den enes topskattegrundlag overstiger 800.100 kr., og den anden
har et særbarn
Et ægtepar har ingen fælles børn, men den ene forælder har forældremyndigheden alene over et
særbarn på 16 år fra et tidligere forhold. Denne forældremyndighedsindehaver har et
topskattegrundlag på 450.000 kr., og forældremyndighedsindehaverens ægtefælle har et
topskattegrundlag på 900.000 kr.
Efter gældende regler får forældremyndighedsindehaveren hele ydelsen på 11.448 kr. (2020) før
indkomstaftrapning. Der sker imidlertid indkomstaftrapning på baggrund af den anden ægtefælles
indkomst med 2 pct. af den del af indkomsten, der overstiger 800.100 kr. Dvs. med 2. pct. af
(900.000-800.100 kr.) = 1.998 kr. Den ydelse, forældremyndighedsindehaveren modtager,
reduceres dermed fra 11.448 kr. til 9.450 kr.
24
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
Efter forslaget vil den forælder, der har forældremyndigheden alene over særbarnet, fortsat få
udbetalt hele ydelsen, dvs. 11.448 kr. før indkomstaftrapning. Der vil ikke ske en reduktion af
ydelsen. Den samlede ydelse vil derfor udgøre 11.448 kr.
Eksempel 4
–
Et ægtepar, hvor den enes topskattegrundlag overstiger 800.100 kr., fælles barn og
særbarn
Et ægtepar har fælles forældremyndighed over deres fælles barn på 2 år. Samtidig har den ene
forælder forældremyndigheden alene over et særbarn på 5 år fra et tidligere forhold. Den ene
forældremyndighedsindehaver til det fælles barn og særbarnet har et topskattegrundlag på 900.000
kr., og den anden forældremyndighedsindehaver til fællesbarnet har et topskattegrundlag på
450.000 kr.,
Efter gældende regler får den ene forældremyndighedsindehaver (moderen) hele ydelsen på 32.940
kr. (2020) før indkomstaftrapning. Der sker imidlertid indkomstaftrapning med 2 pct. af denne
forælders indkomst, der overstiger 800.100 kr. Dvs. med 2 pct. af (900.000-800.100 kr.) = 1.998 kr.
Ydelsen reduceres dermed fra 32.940 kr. til 30.942 kr.
Efter forslaget vil den ene forælder, der har forældremyndigheden over særbarnet alene, fortsat få
hele ydelsen for særbarnet, dvs. 14.556 kr., samt halvdelen af ydelsen for det fælles barn, 9.192 kr.,
dvs. samlet 23.748 kr. før indkomstaftrapning. Ydelsen vil blive reduceret med 1.998 kr. til 21.750
kr. Den anden forældremyndighedsindehaver vil få udbetalt halvdelen af ydelsen for fællesbarnet,
dvs. 9.192 kr. Der vil ikke ske en reduktion af ydelsen som følge af indkomstaftrapning. Den
samlede ydelse til parret vil dermed udgøre 30.942 kr.
Eksempel 5
–
Et ægtepar hvor begges topskattegrundlag overstiger 800.100 kr., fælles barn og
særbørn
Et ægtepar har fælles forældremyndighed over deres fælles barn på 2 år. Samtidig har den ene
forældremyndighedsindehaver (moderen) delt forældremyndighed over et særbarn på 5 år fra et
tidligere forhold. Derudover har den anden forælder (faderen) forældremyndigheden alene over et
særbarn på 6 år fra et tidligere forhold. Den ene forældremyndighedsindehaver til det fælles barn og
det ene særbarn har et topskattegrundlag på 850.000 kr. og den anden
forældremyndighedsindehaver til fælles barn og det andet særbarn har et topskattegrundlag på
900.000 kr.
Efter gældende regler får den ene forældremyndighedsindehaver (moderen) hele ydelsen for det
fælles barn og særbarnet på 32.940 kr. (2020) før indkomstaftrapning. Derudover får den anden
forældremyndighedsindehaver (faderen) hele ydelsen for sit særbarn på 14.556 kr., dvs. den
samlede ydelse til parret udgør 47.496 kr. før indkomstaftrapning. Der sker imidlertid
indkomstaftrapning med 2 pct. af den del af begge forældremyndighedsindehaveres indkomst, der
overstiger 800.100 kr. Dvs. med 2 pct. af (850.000-800.100 kr.) = 998 kr. og 2 pct. af (900.000 kr.-
800.100 kr.) = 1.998 kr., i alt en samlet indkomstaftrapning på 2.996 kr. Den ydelse, som
forældremyndighedsindehaverne samlet set modtager, reduceres dermed fra 47.496 kr. til 44.500 kr.
Efter forslaget vil den ene forældremyndighedsindehaver (moderen) få udbetalt halvdelen af
ydelsen for deres fælles barn, 9.192 kr., samt halvdelen af ydelsen for sit særbarn, dvs. 7.278 kr.,
dvs. samlet 16.470 kr. før indkomstaftrapning. Indkomstaftrapningen vil reducere denne
forældremyndighedsindehavers ydelse med 998 kr. til 15.472 kr. Den anden
forældremyndighedsindehaver (faderen) vil få udbetalt halvdelen af ydelsen for deres fælles barn,
25
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
dvs. 9.192 kr. samt hele ydelsen på 14.556 for sit særbarn, dvs. i alt 23.748 kr. før
indkomstaftrapning. Indkomstaftrapningen vil reducere ydelsen med 1.998 kr. til 21.750 kr. Den
samlede ydelse til ægteparret vil dermed udgøre 37.222 kr.
Eksempel 6
–
Et ugift samlevende par, hvor begges topskattegrundlag overstiger 800.100 kr.
Et ugift samlevende par har fælles forældremyndighed over deres fælles barn på 2 år. Den ene
forældremyndighedsindehaver (moderen) har et topskattegrundlag på 850.000 kr., og den anden
forældremyndighedsindehaver (faderen) har et topskattegrundlag på 900.000 kr.
Efter gældende regler får den ene forældremyndighedsindehaver (moderen) hele ydelsen på 18.384
kr. (2020) før indkomstaftrapning. Der sker kun indkomstaftrapning med 2 pct. af den del af
ydelsesmodtagerens topskattegrundlag, der overstiger 800.100 kr. Dvs. med 2 pct. af (850.000-
800.100 kr.) = 998 kr. Børneydelsen reduceres dermed fra 18.384 kr. til 17.386 kr.
Efter forslaget vil det ugifte samlevende par hver få udbetalt halvdelen af ydelsen, dvs. 9.192 kr. før
indkomstaftrapning. Den ene forældremyndighedsindehavers ydelse vil blive reduceret med 998 kr.,
fra 9.192 kr. til 8.194 kr. Den anden forældremyndighedsindehavers ydelse vil blive reduceret med
2. pct. af (900.000-800.100 kr.) = 1.998 kr., dvs. fra 9.192 kr. til 7.194 kr. Den samlede ydelse vil
dermed udgøre 15.388 kr., hvilket svarer til ydelsen til et gift par med samme indkomstforhold, jf.
eksempel 1.
Eksempel 7
–
Et ugift samlevende forældrepar, hvor den enes topskattegrundlag overstiger 800.100
kr.
Et ugift samlevende par har fælles forældremyndighed over deres fælles barn på 2 år. Den ene
forældremyndighedsindehaver (moderen) har et topskattegrundlag på 450.000 kr., og den anden
forældremyndighedsindehaver (faderen) har et topskattegrundlag på 900.000 kr.
Efter gældende regler får den ene forældremyndighedsindehaver (moderen) hele ydelsen på 18.384
kr. (2020) før indkomstaftrapning. Der sker ingen indkomstaftrapning af ydelsen.
Efter forslaget vil det ugifte samlevende par få udbetalt halvdelen af ydelsen hver, dvs. 9.192 kr. før
indkomstaftrapning. Der vil ikke ske en reduktion af den ene forældremyndighedsindehavers
(moderens) halvdel af ydelsen. Den anden forældremyndighedsindehavers ydelse vil blive reduceret
med 2. pct. af (900.000-800.100 kr.) = 1.998 kr., dvs. fra 9.192 kr. til 7.194 kr. Den samlede ydelse
vil dermed udgøre 16.386 kr., hvilket svarer til ydelsen til et gift par med samme indkomstforhold,
jf. eksempel 2.
Eksempel 8
–
Ikkesamboende med delt ydelse
To ikkesamboende forældremyndighedsindehavere har fælles forældremyndighed over deres fælles
barn på 2 år. Den ene forældremyndighedsindehaver har en indkomst på 450.000 kr. Den anden
forældremyndighedsindehaver har en indkomst på 900.000 kr.
Efter gældende regler får den ene forældremyndighedsindehaver hele ydelsen på 18.384 kr. (2020)
før indkomstaftrapning. Der sker ingen indkomstaftrapning af ydelsen.
Ifølge forslaget vil begge forældremyndighedsindehavere som udgangspunkt få udbetalt halvdelen
af ydelsen hver, dvs. 9.192 kr. før indkomstaftrapning. Der vil ikke ske en reduktion af den ene
forældremyndighedsindehavers ydelse. Den anden forældremyndighedsindehavers ydelse vil blive
26
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
reduceret med 2. pct. af (900.000-800.100 kr.) = 1.998 kr., dvs. fra 9.192 kr. til 7.194 kr. Den
samlede ydelse vil dermed udgøre 16.386 kr., hvilket svarer til ydelsen til et gift par med samme
indkomstforhold, jf. eksempel 2.
Til nr. 2
Ifølge § 1 a, stk. 3, i lov om en børne- og ungeydelse anvendes for personer, der kun har været
skattepligtige en del af året, jf. kildeskattelovens § 1, grundlaget for topskat efter omregning i
henhold til reglerne i personskattelovens § 14 ved beregningen af nedsættelse efter § 1 a, stk. 1 og 2
i lov om børne- og ungeydelse.
Med forslaget til § 1 a, stk. 3, foreslås det, at henvisningen til stk. 2 udgår som en
konsekvensændring af, at § 1 a, stk. 2, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Til nr. 3
Efter § 4, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse udbetales børne- og ungeydelsen til barnets
moder. Er barnet adopteret af et registreret par i forening, udbetales ydelsen til den af de
registrerede partnere, der efter parrets oplysning herom til Udbetaling Danmark skal modtage
ydelsen, jf. § 4, stk. 1, 2. pkt., i lov om en børne- og ungeydelse.
Har kun faderen forældremyndigheden over barnet, udbetales ydelsen til ham, forudsat at han ikke
er samboende med barnets moder. Er barnet adopteret af et registreret par i forening, og får den ene
af de registrerede partnere herefter forældremyndigheden over barnet alene, udbetales børne- og
ungeydelsen til denne, jf. § 4, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse.
Tilkommer forældremyndigheden den ene af forældrene, og den anden af forældrene godtgør, at
barnet bor hos den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, kan ydelsen efter Udbetaling
Danmarks bestemmelse udbetales til den, som barnet bor hos, jf. § 4, stk. 3, i lov om en børne- og
ungeydelse.
Bor forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke sammen, udbetales ydelsen til den af
forældrene, der har barnet hos sig. Opholder barnet sig i disse tilfælde lige meget hos begge
forældre, udbetales børne- og ungeydelsen til den af forældrene, på hvis adresse barnet er tilmeldt
folkeregistret, jf. § 4, stk. 4, i lov om en børne- og ungeydelse.
Er barnet i privat familiepleje, jf. § 78 i lov om social service, kan ydelsen efter Udbetaling
Danmarks bestemmelse udbetales til den, der har taget barnet i pleje. Er barnet i pleje hos et
ægtepar, udbetales ydelsen til plejemoderen, jf. § 4, stk. 5, i lov om en børne- og ungeydelse.
Udbetaling Danmark kan bestemme, at børne- og ungeydelsen skal udbetales til barnet eller den
unge selv, hvis det skønnes bedst for barnet, jf. § 4, stk. 6, i lov om en børne- og ungeydelse.
Når den, der har forældremyndigheden over barnet, er indsat i institutioner under Kriminalforsorgen
ud over 3 måneder, kan ydelsen efter Udbetaling Danmarks bestemmelse udbetales til den indsattes
ægtefælle, såfremt den indsattes særbarn opholder sig hos denne, jf. § 4, stk. 7, i lov om en børne-
og ungeydelse.
Det er bl.a. en betingelse for retten til børne- og ungeydelse, at den person, der har
forældremyndighed over barnet, eller har taget barnet i pleje med henblik på adoption, er fuldt
27
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
skattepligtig, jf. kildeskattelovens § 1.
Det foreslås med forslaget til
§ 4, stk. 1, 1. pkt.,
at for forældremyndighedsindehavere med fælles
forældremyndighed over barnet vil børne- og ungeydelsen skulle udbetales med halvdelen til hver
af forældremyndighedsindehaverne. Den halve ydelse foreslås at skulle rundes opad til nærmeste
hele kronebeløb, jf. forslaget til § 4, stk. 1, 2. pkt.
Udbetalingen med halvdelen af børne- og ungeydelsen til hver af forældremyndighedsindehaverne
med fælles forældremyndighed vil ifølge forslaget ligeledes skulle gælde, selv om
forældremyndighedsindehaverne ikke er samboende.
Ved forældremyndighedsindehavere, der ikke er samboende, skal forstås
forældremyndighedsindehavere med fælles forældremyndighed over et barn, når de ikke står
registreret i CPR med bopæl på den samme adresse. Det er et krav, at kommunen efter CPR-loven
rent faktisk har registreret forældremyndighedsindehaverne på hver deres adresse i CPR. Begrebet
”samboende” i dette forslag skal ikke tillægges samme indhold og betydning
som det almindelige
skattemæssige begreb ”samlevende”, der fremgår af kildeskattelovens § 4.
Eksempel 9
–
Ligedeling for forældre med fælles forældremyndighed uanset bopæl
To forældre har fælles forældremyndighed over et fælles barn på 2 år. Efter gældende regler får den
ene forældremyndighedsindehaver hele ydelsen på 18.384 kr. (2020) før indkomstaftrapning. Med
forslaget vil forældremyndighedsindehaverne få halvdelen af ydelsen hver, dvs. 9.192 kr. før
indkomstaftrapning, uanset om forældremyndighedsindehaverne til barnet bor sammen, eller de er
registreret på hver deres folkeregisteradresse.
Det foreslås, jf. forslaget til § 4, stk. 1,
3. pkt.,
at er det kun den ene forældremyndighedsindehaver,
der er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, skal hele ydelsen udbetales til denne.
I tilfælde, hvor begge forældremyndighedsindehavere har forældremyndigheden over barnet, men
den ene af forældremyndighedsindehaverne ikke er fuldt skattepligtig til Danmark efter
kildeskattelovens § 1 og derved ikke har en eller anden form for personlig tilknytning til Danmark,
der enten kan foreligge i form af bopæl eller ophold her i landet, hele ydelsen således skulle
udbetales til den af forældremyndighedsindehaverne, der er fuldt skattepligtig til Danmark efter
betingelserne i kildeskattelovens §§ 1, 7 og 8.
Den foreslåede § 4, stk. 1, 1. pkt., vedrører ikke forældremyndighedsindehavere med fælles
forældremyndighed over barnet, der er omfattet af forordning nr. 883/2004/EF, da der vil kunne ske
udbetaling af børne- og ungeydelsen, såfremt vedkommende har bopæl eller beskæftigelse i
Danmark og dermed er omfattet af dansk social sikring, jf. forslaget til § 4, stk. 8, og i øvrigt
opfylder betingelserne for at være berettiget til ydelsen med fravigelse af kravet om fuld skattepligt
og barnets ophold i Danmark.
Det foreslås endvidere, jf. forslaget til § 4,
stk. 2,
at udbetalingen i tilfælde, hvor
forældremyndighedsindehaverne ikke er samboende, skal kunne ske til den ene
forældremyndighedsindehaver, hvis:
1) begge forældremyndighedsindehavere erklærer, at de er enige heri, eller
2) den ene forældremyndighedsindehaver dokumenterer, at det ved en samværsafgørelse eller et
forlig er bestemt, at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos denne.
28
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
Efter forslaget til § 4, stk. 2,
nr. 1,
vil hele børne- og ungeydelsen skulle udbetales til den ene
forældremyndighedsindehaver, hvis begge forældremyndighedsindehavere erklærer, at de er enige
heri. Denne fravigelse fra ligedeling af ydelsen vil gælde, uanset hvilken samværsordning
forældremyndighedsindehaverne har aftalt i forhold til barnet.
Hvis forældremyndighedsindehavere med fælles forældremyndighed, der ikke er samboende, er
enige om, at ydelsen skal udbetales til den ene, vil de begge ved brug af en selvbetjeningsløsning,
hvor der logges ind ved hjælp af et elektronisk ID, skulle tilkendegive, at de ønsker, at hele ydelsen
skal udbetales til den ene af forældremyndighedsindehaverne.
Begge forældremyndighedsindehavere vil skulle erklære, at de ønsker, at udbetalingen skal ske til
den ene af forældremyndighedsindehaverne. Når begge forældremyndighedsindehavere har erklæret
sig enige i, at der skal ske udbetaling af hele ydelsen til den ene forældremyndighedsindehaver, kan
en accept heraf ikke ensidigt trækkes tilbage af den ene forældremyndighedsindehaver.
Det følger af lovforslaget, at på samme måde som forældremyndighedsindehavere med fælles
forældremyndighed, der ikke er samboende, kan aftale, at hele børne- og ungeydelsen skal
udbetales til den ene forældremyndighedsindehaver, vil de ligeledes på et senere tidspunkt kunne
erklære, at de er enige om, at ydelsen skal deles. Også i dette tilfælde ville begge
forældremyndighedsindehavere ved brug af selvbetjeningsløsningen, hvor de skal anvende deres et
elektronisk ID, skulle erklære, at de har indgået aftale om, at der skal ske en ligedeling af ydelsen.
Som beskrevet ovenfor er det ikke obligatorisk for alle at kommunikere digitalt via
selvbetjeningsløsningen med den offentlige myndighed. For de forældremyndighedsindehavere, der
er undtaget fra obligatorisk digital selvbetjening, jf. lov om Udbetaling Danmark § 13, vil
Udbetaling Danmark udsende en fysisk blanket om mulighed for fravigelser fra udgangspunktet om
ligedeling.
Efter forslaget til § 4, stk. 2,
nr. 2,
vil hele børne- og ungeydelsen skulle udbetales til den ene
forældremyndighedsindehaver, hvis vedkommende ifølge en samværsafgørelse eller et forlig kan
dokumentere, at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos denne.
En samværsafgørelse, hvoraf det fremgår, at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos den ene af
forældremyndighedsindehaverne, skal før den 1. april 2019 være truffet af enten Statsforvaltningen,
eller af Ankestyrelsen, der er klageinstans for afgørelser om samvær truffet af Statsforvaltningen.
Derudover kan en dom om samvær, der af domstolene er truffet i perioden fra og med den 1.
oktober 2007 til og med den 1. oktober 2012 og som dokumenterer, at det er bestemt, at barnet skal
være mindst 9 ud af 14 dage hos den ene forældremyndighedsindehaver, ligeledes danne grundlag
for en udbetaling af hele ydelsen.
En afgørelse om samvær, hvoraf det fremgår, at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos den
ene forældremyndighedsindehaver, skal fra og med den 1. april 2019 være truffet af enten
Familieretshuset eller domstolene.
Det foreslås derfor, at der vil skulle ske udbetaling af hele ydelsen til den ene
forældremyndighedsindehaver, såfremt denne med en afgørelse om samvær fra Familieretshuset
29
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
eller familieretten kan dokumentere, at det er bestemt, at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage
hos vedkommende.
Selv om Statsforvaltningen er nedlagt fra og med den 1. april 2019, vil der ligeledes på baggrund af
en afgørelse om samvær fra Statsforvaltningen, Ankestyrelsen eller domstolene som beskrevet
ovenfor, hvoraf det fremgår, at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos den ene
forældremyndighedsindehaver, kunne ske udbetaling af hele ydelsen til denne.
Ligesom en samværsafgørelse fra ovenstående instanser, der dokumenterer, at det er bestemt, at
barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos den ene forældremyndighedsindehaver, kan danne
grundlag for en udbetaling af hele ydelsen til denne forældremyndighedsindehaver, kan et forlig
mellem begge forældremyndighedsindehavere til barnet, der dokumenterer, at det er aftalt, at barnet
skal være mindst 9 ud af 14 dage hos den ene forældremyndighedsindehaver, danne grundlag for en
udbetaling af hele ydelsen til den ene forældremyndighedsindehaver. Det er således et krav, at
forliget indeholder en samværsfordeling, der kan danne grundlag for en udbetaling af hele børne- og
ungeydelsen til den ene forældremyndighedsindehaver.
Det indgåede forlig kan være indgået i Statsforvaltningen og Familieretshuset og fremgå af et
mødereferat eller af et dokument, der særskilt gengiver aftalen, eller der kan være tale om et
retsforlig, der er tilført retsbogen.
Det er den forældremyndighedsindehaver, der anmoder om udbetaling af hele ydelsen, der skal
fremlægge dokumentation i form af en samværsafgørelse eller et indgået forlig, der ikke er
bortfaldet.
Der skal derefter foretages partshøring i henhold til forvaltningslovens § 19 af den anden
forældremyndighedsindehaver over den fremlagte dokumentation for samværsafgørelsen eller det
indgåede forlig, således at den anden forældremyndighedsindehaver har mulighed for at udtale sig
om den fremlagte dokumentation, der vil kunne medføre, at vedkommende ikke får udbetalt børne-
og ungeydelse.
Det følger af lovforslaget, at for forældremyndighedsindehavere med fælles forældremyndighed
over et barn, der flytter til Danmark den 1. januar 2022 eller senere, vil der automatisk ske en
ligedeling af børne- og ungeydelsen, uanset at udbetalingen tidligere er sket efter de foreslåede
regler i § 4, stk. 2, nr. 2. De forældremyndighedsindehavere med fælles forældremyndighed over et
barn, der fra og med den 1. januar 2022 flytter til Danmark, skal således, hvis de ønsker at fravige
udgangspunktet om ligedeling og i stedet få hele ydelsen udbetalt til den ene
forældremyndighedsindehaver, anmode herom, jf. forslaget til § 4, stk. 2, nr. 2.
Ydelsen vil skulle udbetales på ny med halvdelen til hver af forældremyndighedsindehaverne efter
forslaget til § 4,
stk. 3,
hvis den anden forældremyndighedsindehaver dokumenterer, at det ved en
samværsafgørelse eller et forlig er bestemt, at barnet ikke længere skal være mindst 9 ud af 14 dage
hos modtageren af ydelsen, eller hvis barnet bliver bopælsregistreret hos den anden
forældremyndighedsindehaver.
Hvis den ene forældremyndighedsindehaver fremlægger dokumentation for, at det ved en
samværsafgørelse eller et forlig er bestemt, at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos denne,
og dermed opfylder betingelserne for at få udbetalt hele ydelsen, jf. forslaget til § 4, stk. 2, nr. 2, vil
30
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
den anden forældremyndighedsindehaver kunne protestere herimod ved at dokumentere, at
samværsafgørelsen eller forliget er ændret til, at barnet ikke længere skal være mindst 9 ud af 14
dage hos den første forældremyndighedsindehaver. I så fald udbetales ydelsen med halvdelen til
hver af forældrene efter forslaget til § 4, stk. 1.
Der vil også skulle foretages en ligedeling af ydelsen, hvis det dokumenteres, at samværsafgørelsen
eller forliget er bortfaldet, for eksempel fordi barnet har fået bopæl hos den pågældende
forældremyndighedsindehaver.
I så fald danner en bopælsregistrering af barnet hos den pågældende forældremyndighedsindehaver
i CPR det fornødne dokumentationsgrundlag for, at samværsafgørelsen eller forliget er bortfaldet,
hvorefter den pågældende forældremyndighedsindehaver kan få udbetalt halvdelen af ydelsen.
Når den ene forældremyndighedsindehaver vil få udbetalt hele ydelsen efter forslaget til § 4, stk. 2,
nr. 2, genindtræder udgangspunktet hermed i forslaget til § 4, stk. 1, 1. pkt., om ligedeling af
ydelsen mellem forældremyndighedsindehaverne, hvis den anden forældremyndighedsindehaver
dokumenterer, at det ved en samværsafgørelse eller et forlig er bestemt, at barnet ikke længere skal
være mindst 9 ud af 14 dage hos den ene forældremyndighedsindehaver, eller hvis barnet bliver
bopælsregistreret hos den anden forældremyndighedsindehaver.
I tilfælde af, at barnet bliver bopælsregistreret hos den anden forældremyndighedsindehaver, skal
vedkommende henvende sig til Udbetaling Danmark for, at der med udgangspunkt i forslaget til §
4, stk. 1, 1 pkt., kan ske en ligedeling af ydelsen.
Udenlandske samværsafgørelser, forlig eller domme vil ligeledes kunne lægges til grund for
udbetaling af hele ydelsen, hvis de anerkendes i Danmark, jf. Haagerkonventionen. Udbetaling
Danmark skal herefter træffe afgørelse om ændring af udbetalingen med virkning fra
næstkommende udbetaling, efter afgørelsen om udbetaling af ydelsen er truffet, jf. forslaget til § 4,
stk. 9.
Det foreslås endvidere, at når en forælder, der får udbetalt halv eller hel børne- og/eller ungeydelse,
er indsat i en af Kriminalforsorgens institutioner i mere end tre måneder, vil denne forælders
ægtefælle kunne få udbetalt den indsattes børne- og/eller ungeydelse efter Udbetaling Danmarks
bestemmelse, når ægtefællen har barnet hos sig, jf. forslaget til § 4,
stk. 4.
For så vidt angår den anden forældremyndighedsindehaver medfører det, at denne ikke vil kunne få
den indsatte forældremyndighedsindehavers del af børne- og ungeydelsen udelukkende på baggrund
af indsættelsen i en af Kriminalforsorgens institutioner i over tre måneder. Dette tilgodeser, at en
indsat selv kan fortsætte med at varetage den økonomiske forsørgelse af barnet under indsættelse,
herunder kan have barnet med sig under afsoningen, eller at den indsattes ægtefælle kan varetage
forsørgelsen.
Den anden forældremyndighedsindehaver vil i stedet kunne gøre brug af de foreslåede generelt
gældende regler for at få udbetalt hele ydelsen, jf. bemærkningerne til de foreslåede § 4, stk. 2 og 5,
som netop varetager tilfælde, hvor den ene forældremyndighedsindehaver varetager den primære
forsørgelse.
Udbetaling af børne- og ungeydelse til den forældremyndighedsindehaver, der har været indsat,
31
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
efter løsladelsen, vil forudsætte, at vedkommende retter henvendelse til Udbetaling Danmark
herom.
Det foreslås, jf. forslaget til § 4,
stk. 5,
at har den ene forældremyndighedsindehaver
forældremyndigheden alene over barnet, vil hele ydelsen skulle udbetales til denne.
Denne foreslåede bestemmelse omfatter de situationer, hvor barnet kun er registreret med én
forældremyndighedsindehaver, der har forældremyndigheden over barnet, herunder eksempelvis
hvis et barn er født i udlandet og efterfølgende er flyttet til Danmark med den ene forælder. Det kan
også forekomme ved nyfødte børn, indtil faderskabet eller medmoderskabet til barnet er fastslået
ved anerkendelse eller afgørelse. I sådanne situationer skal udbetalingen af hele ydelsen ske til den,
der står registreret med eneforældremyndighed over barnet.
Eksempel 10
–
et barn født ultimo 2021
To personer, der ikke er gift, får et barn, der bliver født den 30. december 2021. Barnets fader
anerkender først efter den 1. januar 2022 faderskabet. Derfor sker udbetalingen af ydelsen til
barnets moder, indtil faderskabet er anerkendt, og det fremgår af forældremyndighedsoplysningerne
i CPR, at forældrene har fælles forældremyndighed over barnet. Ændringen på baggrund af
faderskabet og den fælles forældremyndighed vil skulle ske fra næstkommende kvartal, hvor
udbetalingen vil ske med halvdelen til hver af forældrene.
Det foreslås, jf. forslaget til § 4,
stk. 6,
at børne- og ungeydelsen skal kunne udbetales til barnet eller
den unge selv, hvis det skønnes bedst for barnet eller den unge.
Hensynet bag forslaget til § 4, stk. 6, er, at børne- og ungeydelsen skal udbetales til og med den dag,
hvor den pågældende fylder 18 år, og da nogle børn eller unge ikke bor hjemme hos deres
forældremyndighedsindehavere, indtil de fylder 18 år, kan der være tilfælde, hvor det er mest
hensigtsmæssigt at hele ydelsen udbetales til barnet eller den unge selv. Tilfælde, hvor barnet bor
hjemme, men hvor forældremyndighedsindehaverne ikke anvender ydelsen til barnets underhold,
vil ligeledes være omfattet af den foreslåede bestemmelse.
Med forslaget videreføres den gældende bestemmelse i § 4, stk. 6, i lov om en børne- og
ungeydelse, og Udbetaling Danmark, der administrerer reglen, vil fortsat skulle vurdere på
baggrund af et skøn, om det er bedst for barnet eller den unge at modtage ydelsen.
Det foreslås, jf. forslaget til § 4,
stk. 7,
at er barnet i privat familiepleje, jf. § 78 i lov om social
service, vil børne- og ungeydelsen skulle udbetales til den eller de personer, der har taget barnet i
pleje.
Ifølge § 78, stk. 1, i lov om social service, må ingen modtage et barn under 14 år i privat
familiepleje i en sammenhængende periode uden at have en tilladelse hertil fra
kommunalbestyrelsen i kommunen. En plejetilladelse kan kun udstedes, når det efter en
undersøgelse af plejefamilien må antages, at opholdet vil være til gavn for barnet, jf. 78, stk. 2.
Efter forslaget vil hele ydelsen skulle udbetales til enten én person, der har taget barnet i privat
familiepleje, eller med halvdelen til hver, hvis der er to plejeforældre, hvis Udbetaling Danmark har
den fornødne dokumentation i form af en plejetilladelse fra kommunen.
32
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
Udbetaling af børne- og ungeydelsen til personer omfattet af forordning nr. 883/2004/EF skal ske i
henhold til forordningens artikel 67-69. Det foreslås, at der indsættes en særskilt bestemmelse
herom, jf. forslaget til § 4,
stk. 8,
så dette udtrykkeligt fremgår af de nationale udbetalingsregler.
Efter forordningens artikel 68 vil det i tilfælde af berettigelse til børne- og ungeydelsen for det
samme barn fra flere EU/EØS-land eller Schweiz efter prioriteringsreglerne skulle afgøres, hvilket
lands lovgivning, der finder anvendelse.
Er Danmark primært land efter forordningen, skal Danmark udbetale hele ydelsen, hvorimod der i
tilfælde af, at Danmark er sekundært land, kun skal udbetales forskellen mellem det beløb, der
eventuelt er ret til i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, og den danske ydelse, til den der har
bopæl eller beskæftigelse i Danmark. Der vil således ikke skulle ske udbetaling af hele ydelsen fra
Danmark, hvis Danmark er sekundært land efter forordningen.
Det vil sige, at i tilfælde af, at Danmark er sekundært land, skal der ske udbetaling af ydelsen fra det
andet EU/EØS-land eller Schweiz, til den person, der opholder sig med barnet i det andet EU/EØS-
land eller Schweiz. Udbetaling af forskelsbeløbet svarende til differencen mellem det andet
EU/EØS-land eller Schweiz´s sats og den danske sats for børne- og ungeydelse skal udbetales til
den person, der har bopæl eller beskæftigelse i Danmark, medmindre artikel 68 a finder anvendelse.
For personer omfattet af forordningen sker udbetalingen til den fysiske person, der har bopæl eller
beskæftigelse i Danmark, jf. artikel 1, og dermed bliver omfattet af dansk social sikring. De
nationale udbetalingsregler finder således ikke anvendelse.
I tilfælde af, at den person, til hvem børne- og ungeydelsen skal udbetales, ikke anvender pengene
til familiemedlemmernes underhold, finder artikel 68 a anvendelse. Den kompetente institution skal
efter anmodning fra og gennem institutionen i den medlemsstat, hvor familiemedlemmerne har
bopæl, eller den institution eller det organ, der er udpeget hertil af den kompetente myndighed i den
nævnte medlemsstat, udbetale børne- og ungeydelse med frigørende virkning til den fysiske eller
juridiske person, som faktisk forsørger familiemedlemmerne.
Det vil sige, at arbejder den ene forældremyndighedsindehaver, der er EU/EØS-borger eller borger
fra Schweiz, i Danmark, og opfylder vedkommende betingelserne for at få udbetalt børne- og
ungeydelse, mens den anden EU/EØS-borger eller borgeren fra Schweiz og barnet bor i hjemlandet,
vil den førstnævnte, der beskæftigelse i Danmark, ikke få udbetalt børne- og ungeydelse, hvis
ydelsen ikke anvendes til barnets underhold. I disse tilfælde kan en myndighed i den medlemsstat,
hvor barnet har bopæl, efter anmodning fra den forældremyndighedsindehaver, barnet bor hos,
anmode om, at ydelsen udbetales til denne myndighed, der herefter udbetaler pengene til den, der
faktisk forsørger barnet.
I tilfælde af, at begge forældremyndighedsindehavere, enten har bopæl eller beskæftigelse i
Danmark og er omfattet af dansk social sikring, skal udbetaling af ydelsen ske til den
forældremyndighedsindehaver, der først indgiver ansøgning herom. Det vil for eksempel være
situationer, hvor den ene forældremyndighedsindehaver har bopæl og beskæftigelse i Danmark,
mens den anden forældremyndighedsindehaver har bopæl i et andet EU/EØS-land eller Schweiz
med barnet og samtidig er beskæftiget i Danmark.
Det vil som i dag være et krav, at betingelserne for at være berettiget til ydelsen er opfyldt, idet
33
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
personer fra EU/EØS-lande eller Schweiz og deres familiemedlemmer m.v. er berettiget til børne-
og ungeydelsen, når den pågældende person er omfattet af forordningen, uanset at personen ikke er
fuldt skattepligtig til Danmark og/eller barnet ikke opholder sig her i landet, jf. afsnit 2.3.1.
Børne- og ungeydelsen vil skulle udbetales efter stk. 1-7 med virkning fra næstkommende kvartal
eller måned, efter der er truffet afgørelse om udbetaling af ydelsen, jf. forslaget til § 4,
stk. 9.
Anmodes om udbetaling af halvdelen eller hele ydelsen til den ene forældremyndighedsindehaver,
ændres udbetalingen efter afgørelsestidspunktet med virkning fra næstkommende henholdsvis
kvartal og måned, jf. eksempel 10 ovenfor.
Eksempel 11
–
Fravigelse af ligedeling (frivilligt)
To forældre, der ikke er samboende, med fælles forældremyndighed over et fælles barn på 2 år
aftaler, at den ene forældremyndighedsindehaver skal modtage hele ydelsen på 4.596 kr. (2020-
niveau) per kvartal. Dette erklærer de den 22. marts 2022 via selvbetjeningsløsningen til Udbetaling
Danmark, der træffer afgørelse om udbetaling af hele ydelsen til den ene
forældremyndighedsindehaver. Udbetaling til den ene forældremyndighedsindehaver kan herefter
ske med virkning fra næstkommende kvartal eller måned, dvs. den 20. april 2022 (2. kvartal).
Eksempel 12
–
Fravigelse af ligedeling moder
To forældre, der ikke er samboende, har fælles forældremyndighed over et fælles barn på 2 år. Den
ene forældremyndighedsindehaver fremlægger en samværsafgørelse, hvoraf det er bestemt, at
barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos sig og anmoder den 20. marts 2022 på den baggrund
Udbetaling Danmark om at få udbetalt hele børne- og ungeydelsen på 4.596 kr. (2020-niveau) per
kvartal.
Den anden forældremyndighedsindehaver partshøres over de oplysninger, som den ene
forældremyndighedsindehaver har fremlagt, og fremlægger den 10. april 2022 yderligere
oplysninger til sagen, som skal behandles for at kunne vurdere, hvorvidt der skal ske udbetaling af
hele ydelsen til den ene forældremyndighedsindehaver. Den 30. april 2022 træffer Udbetaling
Danmark afgørelse om udbetaling af hele ydelsen til den ene forældremyndighedsindehaver.
Da tidspunktet, hvor Udbetaling Danmark træffer afgørelse om udbetaling af hele ydelsen, ligger
efter kvartalsskiftet, vil udbetalingen til den ene forældremyndighedsindehaver herefter skulle ske
med virkning fra næstkommende henholdsvis kvartal og måned, dvs. den 20. juli 2022 (3. kvartal)
for så vidt angår børneydelsen eller den 20. maj 2022 for så vidt angår ungeydelsen.
Det foreslås i forslaget til § 4,
stk. 10,
at for forældremyndighedsindehavere, som ikke er
samboende i perioden fra og med den 19. oktober 2021 til og med den 21. november 2021, skal
børne- og ungeydelsen udbetales til den forældremyndighedsindehaver, der for så vidt angår
børneydelse den seneste hverdag forud for den 21. oktober 2021 fik udbetalt ydelsen, og for så vidt
angår ungeydelse den seneste hverdag forud for den 21. december 2021 fik udbetalt ydelsen. Den
forældremyndighedsindehaver, der for så vidt angår børneydelse den seneste hverdag forud for den
21. oktober 2021 fik udbetalt ydelsen, og for så vidt angår ungeydelse den seneste hverdag forud for
den 21. december 2021 fik udbetalt ydelsen, vil kunne anmode om udbetaling med halvdelen til
hver af forældremyndighedsindehaverne.
Forslaget til en overgangsordning for forældre, der ikke er samboende, skal tilgodese, at delte
familier som udgangspunkt vil have indrettet sig på, at børne- og ungeydelsen udbetales til den ene
34
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
forældremyndighedsindehaver. Overgangsordningen gælder i hele den periode, som
forældremyndighedsindehaveren modtager børne- og ungeydelse for det konkrete barn for, og
således maksimalt i 17 år og 9 måneder, medmindre der sker ændringer af, hvem ydelsen udbetales
til, eller berettigelsen ophører, jf. nærmere nedenfor.
Efter forslaget til § 4, stk. 10,
1 pkt.,
vil den forældremyndighedsindehaver, der for så vidt angår
børneydelse den seneste hverdag forud for den 21. oktober 2021 fik udbetalt ydelsen, og for så vidt
angår ungeydelse den seneste hverdag forud for den 21. december 2021 fik udbetalt ydelsen, være
omfattet af overgangsordningen og automatisk få udbetalt hele børne- og ungeydelsen.
For at være omfattet af overgangsordningen er der krav om, at forældremyndighedsindehaverne fra
og med den 19. oktober 2021 til og med den 21. november 2021 ikke er samboende. Ved
forældremyndighedsindehavere, der ikke er samboende, skal forstås forældre med fælles
forældremyndighed over barnet, der er registreret i CPR med bopæl på to forskellige adresser. Det
er et krav, at kommunen efter CPR-loven rent faktisk har registreret
forældremyndighedsindehaverne på hver deres adresse i CPR. Begrebet ”samboende” i dette forslag
skal ikke tillægges samme
indhold som det almindelige skattemæssige begreb ”samlevende”, der
fremgår af kildeskattelovens § 4.
Bestemmelserne om udbetaling til en forældremyndighedsindehavers ægtefælle, når
forældremyndighedsindehaveren er indsat i en af Kriminalforsorgens institutioner i mere end 3
måneder, udbetaling til barnet selv, udbetaling til plejeforældre og udbetaling til plejeforældre i de
foreslåede stk. 4 og 6-8 i § 10, finder fortsat anvendelse, selv om betingelserne for at være omfattet
af overgangsordningen er opfyldt.
Efter forslaget til § 4, stk. 10,
2. pkt.,
kan den forældremyndighedsindehaver, der efter det
foreslåede 1. pkt. vil blive berettiget til at få udbetalt hele ydelsen, anmode om udbetaling af børne-
og ungeydelsen med halvdelen til hver af forældremyndighedsindehaverne. Dette tilgodeser de
tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaverne er enige om at dele børne- og/eller ungeydelsen.
Efter forslaget til § 4, stk. 10,
3. pkt.,
vil der i tilfælde, hvor barnet er bopælsregistreret hos den
anden forældremyndighedsindehaver, fortsat ske en ligedeling af ydelsen efter den foreslåede
bestemmelse i § 4, stk. 3. Det vil være bopælsregistrering af barnet hos den pågældende
forældremyndighedsindehaver i CPR, der vil udgøre det fornødne dokumentationsgrundlag for, at
den anden forældremyndighedsindehaver kan få udbetalt halvdelen af ydelsen. Den anden
forældremyndighedsindehaver skal henvende sig til Udbetaling Danmark for at få ligedelt ydelse på
baggrund af bopælsregistreringen.
Efter forslaget til § 4, stk. 10,
4. pkt.,
vil der skulle ske fastsættelse af udbetaling af børne- og/eller
ungeydelse efter den foreslåede § 4, stk. 2, nr. 2, hvis den forældremyndighedsindehaver, der som
følge af overgangsordningen ikke har ret til at få udbetalt børne- og/eller ungeydelse, dokumenterer,
at det ved en samværsafgørelse eller et forlig er bestemt, at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage
hos den pågældende forældremyndighedsindehaver. Den pågældende
forældremyndighedsindehaver skal henvende sig til Udbetaling Danmark med henblik på, at der
kan ske fastsættelse efter disse regler.
Efter forslaget til § 4, stk. 10,
5. pkt.,
kan der ikke efterfølgende på ny ske udbetaling efter
overgangsordningen, jf. den foreslåede § 4, stk. 10, 1. pkt., hvis udbetalingen af børne- og/eller
35
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
ungeydelse efter overgangsreglerne én gang er ophørt. Udbetaling kan ophøre, fordi ydelse
udbetales til en anden, eller fordi berettigelsen til ydelsen er ophørt, jf. § 2 i børne- og
ungeydelsesloven. Berettigelse til ydelse kan ophøre f.eks. fordi, barnet har giftet sig eller er blevet
anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, eller fordi kommunalbestyrelsen har meddelt
Udbetaling Danmark, at manglende efterlevelse af et forældrepålæg, jf. § 57 a, stk. 7, i lov om
social service, skal have den virkning, at børne- og ungeydelsen ikke skal udbetales. Udbetaling
anses ikke for at være ophørt, hvis indkomstaftrapning, jf. § 1a i lov om en børne- og ungeydelse,
har medført, at beløbet nedsættes til 0 kr.
Eksempel 13
–
Overgangsordning (hele ydelsen til én forældremyndighedsindehaver)
To forældre, der fra og med den 19. oktober
–
21. november 2021 ikke er samboende, har fælles
forældremyndighed over et barn på 2 år. Forældrene har en dokumenteret samværsafgørelse, hvor
barnet er 7 dage hos den ene og 7 dage hos den anden forældremyndighedsindehaver.
Den forældremyndighedsindehaver, der den seneste hverdag forud for den 21. oktober 2021 modtog
ydelsen, vil automatisk blive omfattet af overgangsordningen og vil få udbetalt hele ydelsen.
Eksempel 14
–
Fravigelse fra overgangsordning på grund af barnets bopæl
Den forældremyndighedsindehaver, der i eksempel 13 ikke vil få udbetalt ydelse, kan få udbetalt
halv ydelse, hvis barnet inden for den tidsbegrænsede periode eller efterfølgende skifter bopæls-
adresse over til denne forældremyndighedsindehaver. Forældremyndighedsindehaveren kan anmode
Udbetaling Danmark om udbetaling af ydelsen med halvdelen til hver af
forældremyndighedsindehaverne.
Ydelse kan ikke efterfølgende på ny udbetales efter overgangsordningen.
Eksempel 15
–
Fravigelse fra overgangsordning ved enighed om ligedeling af ydelsen
Den forældremyndighedsindehaver, der i eksempel 13 er berettiget til at få udbetalt hele ydelsen
kan anmode Udbetaling Danmark om udbetaling med halvdelen til hver af
forældremyndighedsindehaverne.
Ydelse kan ikke efterfølgende på ny udbetales efter overgangsordningen.
Til nr. 4
Det følger af § 8 a, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse, at der ved hvert kvartals eller måneds
udbetaling af henholdsvis børneydelsen og ungeydelsen, jf. § 1, udelukkende lægges oplysninger
om modtagerens og en eventuel ægtefælles indkomst i den seneste leverede eller indhentede, jf. §
12, forskudsopgørelse fra Skatteforvaltningen for det pågældende indkomstår til grund ved
beregning af, om der skal ske en foreløbig nedsættelse af børne- og ungeydelsen, jf. § 1 a.
På baggrund af, at § 1 a, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse, foreslås ophævet, foreslås det, at
ordet ”og en eventuel ægtefælle” udgår af § 8 a, stk. 1,
i lov om en børne- og ungeydelse, da
indkomstaftrapningen efter forslaget til § 1 a, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse skal ske på
grundlag af hver af ydelsesmodtagernes individuelle indkomstforhold og ikke på baggrund af begge
ægtefællers indkomst.
Derfor skal der heller ikke anvendes oplysninger om en eventuel ægtefælles indkomst i den senest
leverede eller indhentede forskudsopgørelse til grund for beregning af, om der skal ske en foreløbig
36
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
nedsættelse af børne- og ungeydelsen. Der skal i stedet kun lægges oplysninger til grund om
modtagerens indkomst i den senest leverede eller indhentede forskudsopgørelse.
Udbetaling Danmark skal lægge indkomstoplysninger for modtageren fra henholdsvis
forskudsopgørelsen og årsopgørelsen fra Skatteforvaltningen til grund for både foreløbig og endelig
nedsættelse af børne- og ungeydelsen. Det skal være indkomstoplysninger fra den seneste
forskudsopgørelse, der bliver leveret eller indhentet fra Skatteforvaltningen, som Udbetaling
Danmark skal lægge til grund ved beregningen af den foreløbige nedsættelse af ydelsen, jf. §§ 19 og
20 i bekendtgørelse nr. 1563 af 13. december 2013 om en børne- og ungeydelse.
Skatteforvaltningen leverer forskudsopgørelserne fire gange årligt.
Udbetaling Danmark kan først træffe afgørelse om indkomstafhængig nedsættelse af ydelsen efter
den første dag i kvartalet, idet Udbetaling Danmark før dette tidspunkt ikke vil have kendskab til,
om en person opfylder betingelserne for at være berettiget til ydelsen.
Til nr. 5
Efter § 4, stk. 1, i CPR-loven, registreres enhver med et personnummer tildelt efter CPR-lovens § 3,
stk. 1, i CPR med de oplysninger, der er anført i bilag 1 til loven. Ifølge bilag 1, nr. 7, til CPR-loven
registreres der bl.a. oplysninger i CPR om forældremyndighed over mindreårige.
Registrering af forældremyndighed i CPR blev påbegyndt den 27. maj 2004, men registreringen på
baggrund af domme dog først fra den 1. juli 2004. Det medfører, at for de børn, der er født før disse
datoer i 2004, og hvor der ikke efterfølgende er sket en ændring af forældremyndigheden, er der
ikke registreret forældremyndighedsforhold i CPR.
Baggrunden for, at der ikke er sket registrering af forældremyndighed i CPR for børn født før de
angivne datoer i 2004, er, at det ikke er muligt
–
uden en fornyet egentlig stillingtagen af en
offentlig myndighed, der har kompetence til at træffe afgørelse i sager om forældremyndighed
–
med sikkerhed at fastlægge forældremyndighedsstatus på børnene.
Forældremyndighed registreres i CPR som oplysninger på barnet. En forælder, der har del i
forældremyndigheden, kan ved en registerindsigt få indsigt i de oplysninger, der er registreret om
barnet i CPR.
I tilfælde, hvor barnet eller den unge ikke er registreret med personnummer i CPR, men er omfattet
af forordning nr. 883/2004/EF, foretager Udbetaling Danmark en konkret vurdering af, hvorvidt den
enkelte person har det, der svarer til dansk forældremyndighed i Danmark. Udbetaling Danmark vil
i disse tilfælde derefter tage kontakt til den udenlandske myndighed, med henblik på at den
udenlandske myndighed kan verificere de oplysninger, som Udbetaling Danmark har modtaget fra
den person, der anmoder om udbetaling af ydelsen.
Det foreslås, at der indsættes en ny
§ 8 b,
hvor det i
stk. 1, 1. pkt.,
bestemmes, at der for børn og
unge, der er født fra og med den 1. juli 2004, udelukkende skal lægges oplysninger om
forældremyndighed i CPR til grund ved fastlæggelse af udbetalingen af børne- og ungeydelsen efter
§ 4.
Det foreslåede § 8, stk. 1, medfører, at for børn født fra og med den 1. juli 2004 vil
forældremyndighedsindehaveren skulle rette henvendelse til den relevante myndighed, hvis der
37
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
viser sig at være fejl i registreringen, herunder manglende registrering af forældremyndighed i CPR.
Hvilken myndighed, borgeren skal rette henvendelse til, vil afhænge af den konkrete situation. I
forbindelse med anerkendelse af faderskab vil sognet eller Familieretshuset være rette myndighed. I
forbindelse med aftaler, afgørelser og domme om forældremyndighed vil Familieretshuset
henholdsvis familieretten være rette myndighed. I forbindelse med registrering i CPR af
forældremyndighed ved registrering af indrejse fra udlandet er rette myndighed bopælskommunen.
For børn født efter den 1. juli 2004, men hvor der ikke er registreret forældremyndighed i CPR, vil
forældremyndighedsindehaveren ligeledes skulle rette henvendelse til den relevante myndighed
med henblik på at få forældremyndighedsoplysningerne registreret i CPR, jf. ovenfor.
Dette gælder dog ikke, såfremt barnet eller den unge ikke er registreret med, jf. forslaget til § 8 b,
stk. 1,
2. pkt.
Dette kan være tilfældet, hvis barnet eller den unge ikke er blevet registreret som
indrejst i CPR. I disse tilfælde vil Udbetaling Danmark i højere grad skulle foretage en manuel
sagsbehandling med henblik på at fastlægge forældremyndigheden over barnet eller den unge.
For børn født før den 1. juli 2004 foreslås det, at de oplysninger, som Udbetaling Danmark har
registreret om forældremyndigheden, lægges til grund, jf. forslaget til § 8 b, stk. 2.
Forældremyndighedsindehaveren vil derfor skulle rette henvendelse til Udbetaling Danmark
vedrørende forældremyndighedsoplysninger for børn født før den 1. juli 2004.
Forældremyndighedsindehavere, der vil have rettet de eksisterende oplysninger i Udbetaling
Danmarks register, skal kunne dokumentere, at de forældremyndighedsregistreringer, som
Udbetaling Danmark har, er ukorrekte og derfor skal rettes.
Det bemærkes, at med forslaget til § 8 b pålægges forældremyndighedsindehaveren en pligt til selv
at rette henvendelse til den pågældende myndighed vedrørende registrering i CPR eller Udbetaling
Danmark, såfremt forældremyndighedsindehaveren vil have rettet oplysningerne om
forældremyndighed over barnet i CPR eller i Udbetaling Danmarks systemer.
Den foreslåede bestemmelse indebærer således en pligt for forældremyndighedsindehaverne til at
gøre opmærksom på forkerte oplysninger om forældremyndighed, hvis de ønsker et andet grundlag
for udbetalingen af børne- og ungeydelsen.
Dette kan, ved enighed mellem forældremyndighedsindehavere om, at
forældremyndighedsoplysningerne skal ændres, ske ved dokumentation i form af en
anmeldelsesblanket med begge forældremyndighedsindehaveres underskrift, der er kvitteret af
Familieretshuset, således at aftalen er gyldig. I tilfælde, hvor der ikke er enighed, skal fremlægges
en faderskabsanerkendelse, en dom fra en domstol eller et forlig, der fastlægger, hvem der har
forældremyndigheden over barnet.
Udbetaling Danmark skal derefter udbetale børne- og ungeydelse på det nye korrekte grundlag, hvis
den fornødne dokumentation er til stede for, at der kan ske en ændring i Udbetaling Danmarks
forældremyndighedsoplysninger.
Der kan imidlertid være ekspeditions- og sagsbehandlingstid forbundet med at få ændret
registrering af forældremyndighed i CPR eller Udbetaling Danmarks register. Der kan således f.eks.
være afsagt en dom om forældremyndighed, der har retskraft, men som endnu ikke har medført en
38
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
ændret registrering i CPR. I sådanne tilfælde vil der først skulle ske en udbetaling af ydelsen på
baggrund af de ændrede oplysninger om forældremyndighed fra det tidspunkt, hvor de nye
oplysninger bliver korrigeret og indskrevet i enten CPR eller i Udbetaling Danmarks register,
hvorefter Udbetaling Danmark vil skulle lægge oplysningerne til grund for udbetalingen fra
næstkommende kvartal eller måned, jf. forslaget til § 4, stk. 9.
Til nr. 6
Efter § 11, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse kan krav på børne- og ungeydelse ikke
overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning.
Dog kan Udbetaling Danmark efter anmodning herom fra bopælskommunen fradrage for restancer
vedrørende betaling for dag- og klubtilbud efter dagtilbudsloven og de tidligere gældende §§ 29 og
35 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007, og skolefritidsordning, jf.
§ 50, stk. 2, i lov om folkeskolen.
Kommunen kan vælge, at fradrag for restancer, der er nævnt i § 11, stk. 1, 1. pkt., i lov om en
børne- og ungeydelse, skal ske via restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige. Ydelsen kan i øvrigt ikke anvendes til modregning med eventuelle offentlige krav
bortset fra eventuel skyldig børne- og ungeydelse efter lov om en børne- og ungeydelse, jf. § 11,
stk. 2.
Det er den kommune, der er fordringshaver for det krav på daginstitutionsrestancer m.v., der
modregnes med, der træffer afgørelsen om modregning, hvis kravet endnu ikke er sendt til
inddrivelse hos inddrivelsesmyndigheden.
Kommunen kan også vælge, at fradrag for restancer skal ske via restanceinddrivelsesmyndigheden,
jf. § 11, stk. 2, 2. pkt., i lov om børne- og ungeydelse. I disse tilfælde vil kommunen sende kravet
vedrørende dag- og klubtilbud samt skolefritidsordning til inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden, dvs. Gældsstyrelsen, der herefter træffer afgørelse om
modregning.
Er der tale om krav under inddrivelse, jf. § 11, stk. 2, 2. pkt., i lov om en børne- og ungeydelse, er
det således restanceinddrivelsesmyndigheden, der træffer afgørelse om modregning.
Ved modregning med gæld til det offentlige anvendes den dækningsrækkefølge, der fremgår af § 7 i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Først dækkes fordringer under opkrævning, for hvilke
den udbetalende myndighed er fordringshaver, i det omfang den udbetalende myndighed træffer
afgørelse om modregning, jf. stk. 1, nr. 1. Dernæst dækkes fordringer modtaget hos
restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse, jf. stk. 1, nr. 2. Endelig dækkes andre fordringer
under opkrævning, jf. stk. 1, nr. 3. Dækker en udbetaling kun delvist fordringer omfattet af stk. 1,
nr. 2, dækkes fordringerne ifølge stk. 2, 1. pkt., efter dækningsrækkefølgen i § 4, hvorefter bøder
dækkes først, dernæst dækkes underholdsbidrag, idet private krav dækkes før forud for det
offentliges krav, og endelig dækkes andre fordringer. Hvis der inden for samme kategori ikke er
dækning til alle fordringer, dækkes fordringerne i den rækkefølge, hvori de er modtaget, jf. § 4, stk.
2, 1. pkt., ligesom renter dækkes før hovedkravet, jf. 2. pkt. Dækker en udbetaling kun delvist
fordringer omfattet af § 7, stk. 1, nr. 3, dækkes fordringerne i den rækkefølge, hvori de er registreret
i restanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister, jf. stk. 2, 2. pkt.
39
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
Det foreslås, at § 11, stk. 2, affattes således, at det fastslås, at der i hele den ydelse, som den enkelte
er berettiget til at få udbetalt, jf. § 4, kan modregnes den enkelte berettigedes restancer vedrørende
betaling for dag- og klubtilbud efter dagtilbudsloven og de tidligere gældende §§ 29 og 35 i lov om
social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007, og skolefritidsordning, jf. § 50, stk. 2,
i lov om folkeskolen.
Med forslaget foreslås det at videreføre de gældende modregningsregler i lov om en børne- og
ungeydelse, men det tydeliggøres med forslaget, at det ikke vil være Udbetaling Danmark, der skal
træffe afgørelsen om modregning, idet afgørelsen i stedet skal træffes af fordringshaveren, hvis
kravet er under opkrævning, og af restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis kravet er under
inddrivelse.
Desuden tydeliggøres det, at modregning også vil kunne ske efter anmodning fra en anden
kommune end bopælskommunen, eksempelvis i tilfælde, hvor ydelsesmodtageren på tidspunktet for
modregningen er flyttet til en anden kommune. I det omfang der stadig er restancer i forhold til den
kommune, der er fraflyttet, vil modregning med krav på betaling for dag- og klubtilbud efter
dagtilbudsloven og de tidligere gældende §§ 29 og 35 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse
nr. 58 af 18. januar 2007, samt skolefritidsordning, jf. § 50, stk. 2, i lov om folkeskolen, således
også kunne ske efter anmodning fra den fraflyttede kommune.
I tilfælde af, at flere kommuner kræver dækning for hvert deres krav i børne- og ungeydelsen,
anvendes dækningsrækkefølgen efter § 7 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Med hele den ydelse, som den enkelte er berettiget til at få udbetalt, jf. § 4, forstås, at der kun vil
kunne foretages modregning i den del af børne- og ungeydelsen, som den enkelte får udbetalt.
Udbetales børne- og ungeydelsen med halvdelen til hver af de to forældremyndighedsindehavere,
vil der således ikke være adgang til at modregne i den halvdel af ydelsen, som udbetales til den
forældremyndighedsindehaver, der ikke er i restance med betaling for daginstitution m.v. Hvis den
anden forældremyndighedsindehaver selv er i restance med betaling for daginstitution m.v., kan der
foretages modregning for denne restance i denne anden forældremyndighedsindehavers del af
børne- og ungeydelse.
Til § 2
Til nr. 1
Der ydes efter lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter en grøn check
til personer, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år, og som er fuldt skattepligtige til Danmark
eller omfattet af de såkaldte grænsegængerregler.
Derudover ydes en supplerende grøn check til personer, der den første dag i indkomståret er fuldt
skattepligtige til Danmark eller omfattet af grænsegængerreglerne, og som har barn eller børn, der
ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år.
Det foreslås at i § 1, stk. 2, 1. pkt., i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og
miljøafgifter
ændres ”de bestemmelser, som følger af § 5, stk. 1-6” til: ”§ 5”.
Der er tale en
konsekvensændring som følge af nyaffattelsen af § 5, hvorefter bestemmelsen kun vil indeholde ét
stykke.
40
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
Til nr. 2
Der ydes efter lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter en grøn check
til personer, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år, og som er fuldt skattepligtige til Danmark
eller omfattet af de såkaldte grænsegængerregler.
Derudover ydes en supplerende grøn check til personer, der den første dag i indkomståret er fuldt
skattepligtige til Danmark eller omfattet af grænsegængerreglerne, og som har barn eller børn, der
ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år.
Den supplerende grønne check er i 2019 på 120 kr. pr. barn. Beløbet kan maksimalt ydes for 2 børn
pr. person, dvs. maksimalt med 240 kr. i 2019. Pensionister får en højere supplerende grøn check på
200 kr., dog maksimalt 400 kr.
Det foreslås at ændre beløbet fra 120 kr. pr. barn, dog maksimalt 240 kr. til 60 kr. pr. barn, dog
maksimalt 120 kr. i
§ 1, stk. 2, 5. pkt.
i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og
miljøafgifter. Herudover foreslås det at ændre beløbet fra 200 kr. pr. barn, dog maksimalt 400 kr. til
100 kr. pr. barn, dog maksimalt 200 kr. i samme lovs § 1, stk. 2,
9. pkt.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 3, hvorefter den supplerende
grønne check foreslås at skulle ligedeles mellem et barns forældremyndighedsindehavere ligesom
børne- og ungeydelsen, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, samt bemærkninger hertil.
Som konsekvens af, at den supplerende grønne check herved vil blive udbetalt til begge
forældremyndighedsindehavere i stedet for kun den ene, foreslås det således at nedsætte den
supplerende grønne check til det halve fra 120 kr. pr. barn til 60 kr. For pensionister foreslås beløbet
tilsvarende halveret fra 200 pr. barn til 100 kr. pr. barn. Der ændres ikke ved, at pensionister får en
højere supplerende grøn check end ikkepensionister.
Med den foreslåede ændring vil der som udgangspunkt samlet set opnås samme kompensation for
forældremyndighedsindehavere som efter gældende regler, hvor kun den ene
forældremyndighedsindehaver, som udgangspunkt moderen, modtager den supplerende grønne
check for det enkelte barn. I nogle tilfælde, kan der dog ske en forøgelse af den samlede udbetaling
for de omfattede børn. Det kan f.eks. være fordi, en moder har flere end to børn, for hvem hun dels
får hele ydelsen og dels får halv ydelse, mens faderen eller fædrene får den anden halvdel.
Det foreslås ligesom efter gældende regler, at modtageren af supplerende grøn check maksimalt kan
få supplerende grøn check på et beløb svarende til to børn. Det maksimale beløb foreslås derfor
halveret fra maksimalt 240 kr. til maksimalt 120 kr. For pensionister foreslås beløbet tilsvarende
halveret fra maksimalt 400 kr. til maksimalt 200 kr.
Til nr. 3
Der ydes efter lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter en supplerende
grøn check til personer, der den første dag i indkomståret er fuldt skattepligtige til Danmark eller
omfattet af grænsegængerreglerne, og som har barn eller børn, der ved indkomstårets udløb ikke er
fyldt 18 år. Det er i denne lovs § 5 nærmere reguleret, hvem der kan modtage den supplerende
grønne check. Denne regulering er fastsat med udgangspunkt i, hvem der har ret til børne- og
ungeydelsen, jf. § 4 i lov om en børne- og ungeydelse.
41
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
Der henvises til beskrivelsen af gældende ret i afsnit 2.2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås at nyaffatte § 5 i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter.
Det foreslås således, at den supplerende kompensation efter § 1, stk. 2, ydes til personer, der har ret
til at få udbetalt børne- og/eller ungeydelse, jf. § 4 i lov om en børne- og ungeydelse. I tilfælde,
hvor hele børne- og/eller ungeydelsen udbetales til én modtager, jf. § 4, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 4, 5, 7
eller 8, ydes kompensation med det dobbelte af beløbene pr. barn i § 1, stk. 2, 5. henholdsvis 9. pkt.,
dog maksimalt det dobbelte af det maksimale beløb i § 1, stk. 2, 5. henholdsvis 9. pkt.
Efter det foreslåede
1. pkt.
skal den supplerende grønne check ydes til personer, der ved
indkomstårets udløb har ret til at modtage børne- og/eller ungeydelse, § 4 i lov om en børne- og
ungeydelse. Det betyder, at der som udgangspunkt ikke skal ske en selvstændig vurdering af, om en
person opfylder bestemte krav, men at Skatteforvaltningens registrering af, at en person er berettiget
til at modtage børne- og/eller ungeydelse, kan lægges til grund for udbetaling af den supplerende
grønne check. De foreslåede ændringer af børne- og ungeydelsens § 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 3,
samt bemærkningerne hertil, herunder forslaget om at tildele begge forældremyndighedsindehavere
børne- og ungeydelse og den foreslåede overgangsordning i forbindelse hermed, vil ligeledes gøre
sig gældende for, hvornår der kan opnås supplerende grøn check.
Efter det foreslåede
2. pkt.
fordobles den supplerende grønne check for børn, for hvilke der
modtages hele børne- og/eller ungeydelsen. Der kan dog maksimalt opnås dobbelt beløb for et
beløb svarende til to børn. Det maksimale beløb for ikkepensionister forhøjes derfor med 60 kr. pr.
barn, der udbetales dobbelt ydelse for, dog maksimalt med 120 kr., og for pensionister forhøjes med
100 kr. pr. barn, der udbetales dobbelt ydelse for, dog maksimalt med 200 kr. Fordoblingen sikrer,
at f.eks. den enlige forældremyndighedsindehaver, der modtager hele ydelsen selv, ikke bliver
dårligere stillet end efter gældende regler.
Det bemærkes, at der som hidtil ikke vil ske periodisering af den supplerende grønne check, der
udbetales for et helt indkomstår på baggrund af Skatteforvaltningens registrering af, om en person
ved indkomstårets udløb er berettiget til at modtage børne- og/eller ungeydelse.
Eksempel 16
–
Et ægtepar med to fælles børn og ét særbarn
Et ægtepar, hvor ingen af dem er pensionister, har fælles forældremyndighed over deres to børn, og
moderen har derudover alene forældremyndighed over ét særbarn, som hun modtager børne- og
ungeydelse for.
Efter gældende regler får moderen hele den supplerende grønne check på 120 kr. for hvert af deres
fællesbørn, sammenlagt 240 kr. Herudover er hun berettiget til 120 kr. i supplerende grøn check for
sit særbarn, men da loftet for supplerende grøn check er 240 kr., får hun kun 240 kr. i alt. Fædrene
modtager ikke supplerende grøn check for børnene.
Efter forslaget vil ægtefællerne hver især få 60 kr. i supplerende grøn check for hvert af deres
fællesbørn. De vil således få 120 kr. hver. Herudover vil moderen, som fortsat får hel børne- og
ungeydelse for sit særbarn, få 120 kr. i supplerende grøn check for dette barn. Moderen vil således
få sammenlagt 240 kr. i supplerende grøn check, mens faderen til fællesbørnene vil få 120 kr. i
supplerende grøn check.
42
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
Eksempel 17
–
Et samboende par med ét fælles barn og tre særbørn
Et samboende par, hvor ingen af dem er pensionister, har fælles forældremyndighed over deres
fælles barn. Faderen har herudover forældremyndigheden alene over tre særbørn.
Efter gældende regler får moderen hele den supplerende grønne check på 120 kr. for fællesbarnet.
Faderen er berettiget til grøn check for sine tre særbørn, men vil på grund af loftet kun modtage
supplerende grøn check på 240 kr. i alt.
Efter forslaget vil forældremyndighedsindehaverne hver få 60 kr. i supplerende grøn check for deres
fællesbarn. Herudover vil faderen, som fortsat er berettiget til hel børne- og ungeydelse for sine tre
særbørn, være berettiget til supplerende grøn check på 120 kr. pr. hver af særbørnene. Imidlertid vil
han på grund af loftet kun modtage 240 kr. i alt for både fællesbarnet og de tre særbørn.
Eksempel 18
–
Enlig forælder med fem børn
En enlig moder, som ikke er pensionist, har fem børn, hvoraf hun har fælles forældremyndighed
med faderen til de tre børn, og fuld forældremyndighed over de to andre børn, som har en anden
fader.
Efter gældende regler får moderen supplerende grøn check for alle fem børn, men da loftet for
supplerende grøn check er 240 kr., får hun kun 240 kr.
Efter forslaget vil hun kunne få supplerende grøn check på 60 kr. for hvert af de tre børn, som hun
har delt forældremyndighed over, og 120 kr. for hvert af de to børn, som hun har fuld
forældremyndighed over og fortsat vil få hele børne- og ungeydelsen for. Imidlertid vil hun på
grund af loftet kun få 240 kr. i alt for alle fem børn.
Eksempel 19
–
Et ægtepar, som er pensionister, med tre fællesbørn og ét særbarn.
Et ægtepar, hvor begge er førtidspensionister, har fælles forældremyndighed over deres tre børn, og
faderen har herudover fuld forældremyndighed over ét særbarn.
Efter gældende regler får moderen supplerende grøn check på 200 kr. for hvert af de tre fællesbørn,
men vil på grund af loftet kun modtage supplerende grøn check på 400 kr. i alt. Faderen får
supplerende grøn check på 200 kr. for sit særbarn.
Efter forslaget vil ægtefællerne få 100 kr. hver for hvert af deres fællesbørn, som dog på grund af
loftet kun udgør 200 kr. til hver. Faderen får derudover 200 kr. for sit særbarn, som han har fuld
forældremyndighed over og fortsat vil få hele børne- og ungeydelsen for. Faderen vil i alt få 400 kr.
i supplerende grøn check for sine fire børn.
Til § 3
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. januar 2022. Ikrafttrædelsestidspunktet er fastsat
under hensyntagen til, at Udbetaling Danmark har den fornødne tid til de systemmæssige
udviklinger.
Det foreslås i
stk. 2,
at lovens § 2 om ligedeling af den supplerende grønne check får virkning fra og
med indkomståret 2022. Indkomståret 2022 vil dermed være første indkomstår, hvor den
43
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
supplerende grønne check ligedeles mellem et barns forældremyndighedsindehavere ligesom børne-
og ungeydelsen.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder
for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne
eller Grønland.
44
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
Bilag 2
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om en børne- og ungeydelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 609 af 3. juni 2016,
som ændret ved § 14 i lov nr. 674 af 8. juni
2017, § 2 i lov nr. 1402 af 5. december 2017,
§ 2 i lov nr. 1529 af 18. december 2018 og §
4 i lov nr. 278 af 26. marts 2019, foretages
følgende ændringer:
§ 1 a.
Stk. 2.
For ægtefæller, der har været gift og
samlevende i hele indkomståret, nedsættes
den samlede børne- og ungeydelse, jf. § 1,
som ægtefællerne tilsammen modtager i et
kalenderår, med et beløb svarende til 2 pct.
af summen af den del af grundlaget for
topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1
og 3, hos hver af ægtefællerne, der i det
pågældende indkomstår overstiger
bundfradraget i stk. 1. Personskattelovens §
7, stk. 5-7, finder tilsvarende anvendelse ved
beregningen af nedsættelsen. For personer
med forskudt indkomstår anvendes
indkomsten i det indkomstår, som svarer til
kalenderåret.
Stk. 3.
For personer, der kun har været
skattepligtige en del af året, jf.
kildeskattelovens § 1, anvendes grundlaget
for topskat efter omregning i henhold til
reglerne i personskattelovens § 14 ved
beregningen af nedsættelse efter stk. 1 og 2.
1.
§ 1 a, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
2.
I
§ 1 a, stk. 3,
der bliver stk. 2, udgår ”og
2”.
45
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
§ 4.
Børne- og ungeydelsen udbetales til
barnets moder. Er barnet adopteret af et
registreret par i forening, udbetales ydelsen
til den af de registrerede, der efter parrets
oplysninger herom til Udbetaling Danmark
skal modtage ydelsen.
Stk. 2.
Har kun faderen
forældremyndigheden over barnet, udbetales
ydelsen til ham, forudsat han ikke er
samlevende med barnets moder. Er barnet
adopteret af et registreret par i forening, og
får den ene af de registrerede partnere
herefter forældremyndigheden over barnet
alene, udbetales børne- og ungeydelsen til
denne.
Stk. 3.
Tilkommer forældremyndigheden den
ene af forældrene, og den anden af
forældrene godtgør, at barnet bor hos den
forælder, der ikke har del i
forældremyndigheden, kan ydelsen efter
Udbetaling Danmarks bestemmelse
udbetales til den, som barnet bor hos.
Stk. 4.
Lever forældre, der har fælles
forældremyndighed, ikke sammen, udbetales
ydelsen til den af forældrene, der har barnet
hos sig. Opholder barnet sig i disse tilfælde
lige meget hos begge forældre, udbetales
børne- og ungeydelsen til den af forældrene,
på hvis adresse barnet er tilmeldt
folkeregistret.
Stk. 5.
Er barnet i privat familiepleje, jf. § 78
i lov om social service, kan ydelsen efter
Udbetaling Danmarks bestemmelse
udbetales til den, der har taget barnet i pleje.
Er barnet i pleje hos et ægtepar, udbetales
ydelsen i givet fald til plejemoderen.
Stk. 6.
Udbetaling Danmark kan bestemme,
at børne- eller ungeydelsen skal udbetales til
barnet elle den unge selv, hvis det skønnes
bedst for barnet.
Stk. 7.
Når den, der har
forældremyndigheden over barnet, er indsat i
3.
§ 4
affattes således:
Ӥ 4.
For forældremyndighedsindehavere
med fælles forældremyndighed over barnet
udbetales børne- og ungeydelsen med
halvdelen til hver af
forældremyndighedsindehaverne, jf. dog stk.
10. Den halve ydelse rundes opad til
nærmeste hele kronebeløb. Er kun den ene
forældremyndighedsindehaver fuldt
skattepligtig efter kildeskattelovens § 1,
udbetales hele ydelsen til denne.
Stk. 2.
Er forældremyndighedsindehaverne
ikke samboende, udbetales hele ydelsen til
den ene forældremyndighedsindehaver, hvis
1) begge forældremyndighedsindehavere
erklærer, at de er enige heri, eller
2) den ene forældremyndighedsindehaver
dokumenterer, at det ved en
samværsafgørelse eller et forlig er bestemt,
at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage
hos denne, og barnet ikke efterfølgende er
bopælsregistreret hos den anden
forældremyndighedsindehaver.
Stk. 3.
Ydelse, der udbetales efter stk. 2,
ligedeles på ny efter stk. 1, 1. pkt., hvis den
anden forældremyndighedsindehaver
dokumenterer, at det ved en
samværsafgørelse eller et forlig er bestemt,
at barnet ikke længere skal være mindst 9 ud
af 14 dage hos modtageren af ydelsen, eller
hvis barnet bliver bopælsregistreret hos den
anden forældremyndighedsindehaver.
Stk. 4.
Når en forælder, der har
forældremyndighed over barnet og får
udbetalt børne- og ungeydelse, jf. stk. 1-3, 5
og 10, er indsat i institutioner under
Kriminalforsorgen ud over 3 måneder, kan
den ydelse, som den indsatte får udbetalt,
efter Udbetaling Danmarks bestemmelse
udbetales til den indsattes ægtefælle, såfremt
den indsattes særbarn opholder sig hos
denne.
46
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
institutioner under Kriminalforsorgen ud
over 3 måneder, kan ydelsen efter
Udbetaling Danmarks bestemmelse
udbetales til den indsattes ægtefælle, såfremt
den indsattes særbarn opholder sig hos
denne.
Stk. 5.
Har en
forældremyndighedsindehaver
forældremyndigheden alene over barnet,
udbetales hele børne- og ungeydelsen til
denne.
Stk. 6.
Børne- og ungeydelsen udbetales til
barnet eller den unge selv, hvis det skønnes
bedst for barnet eller den unge.
Stk. 7.
Er barnet i privat familiepleje, jf. §
78 i lov om social service, udbetales børne-
og ungeydelsen til den eller de personer, der
har taget barnet i pleje.
Stk. 8.
For personer omfattet af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr.
883/2004/EF af 29. april 2004 om
koordinering af de sociale sikringsordninger,
hvor betingelserne i § 2, stk. 1, nr. 3-8, er
opfyldt, udbetales børne- og ungeydelsen til
den forælder, der opnår ret til børne- og
ungeydelsen i henhold til forordningens
regler ved beskæftigelse eller bopæl i
Danmark eller modtagelse af pension fra
Danmark, medmindre forordningens artikel
69 finder anvendelse, i hvilke tilfælde der
udbetales til den, der er berettiget efter
artikel 69.
Stk. 9.
Udbetaling af børneydelse efter stk.
1-7 skal ske med virkning fra
næstkommende kvartal, og udbetaling af
ungeydelse efter stk. 1-7 skal ske med
virkning fra næstkommende måned, efter
Udbetaling Danmark har truffet afgørelse om
udbetaling.
Stk. 10.
For forældremyndighedsindehavere,
som ikke var samboende i hele perioden fra
og med den 19. oktober 2021 til og med den
21. november 2021, udbetales hele børne-
og/eller ungeydelsen til den
forældremyndighedsindehaver, der for så
vidt angår børneydelse den seneste hverdag
forud for den 21. oktober 2021 fik udbetalt
ydelsen, og for så vidt angår ungeydelse den
47
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
seneste hverdag forud for den 21. december
2021 fik udbetalt ydelsen, jf. dog 2.-5. pkt.
og stk. 4 og 6-8. Ydelsen skal uanset 1. pkt.
udbetales efter stk. 1, hvis den
forældremyndighedsindehaver, der efter 1.
pkt. har ret til at få udbetalt børne- og/eller
ungeydelse, anmoder Udbetaling Danmark
herom. Hvis det barn, der udbetales ydelse
for, er bopælsregistreret hos den
forældremyndighedsindehaver, der som følge
af 1. pkt. ikke har ret til at få udbetalt børne-
og/eller ungeydelse, udbetales ydelsen efter
stk. 3. Stk. 2, nr. 2, finder anvendelse uanset
1. pkt., hvis den
forældremyndighedsindehaver, der som følge
af 1. pkt. ikke har ret til at få udbetalt børne-
og/eller ungeydelse, dokumenterer, at det
ved en samværsafgørelse eller et forlig er
bestemt, at barnet skal være mindst 9 ud af
14 dage hos den pågældende ægtefælle. Hvis
udbetaling efter 1. pkt. er ophørt, kan der
ikke efterfølgende ske udbetaling på
baggrund af 1. pkt.”
§ 8 a.
Ved hvert kvartals eller måneds
udbetaling af henholdsvis børneydelsen og
ungeydelsen, jf. § 1, lægges udelukkende
oplysningerne om modtagerens og en
eventuel ægtefælles indkomst i den seneste
leverede eller indhentede, jf. § 12,
forskudsopgørelse fra told- og
skatteforvaltningen for det pågældende
indkomstår til grund ved beregning af, om
der skal ske en foreløbig nedsættelse af
børne-
og ungeydelsen, jf. § 1 a. (…).
4.
I
§ 8 a, stk. 1, 1. pkt.,
udgår ”og en
eventuel ægtefælles”.
5.
Efter § 8 a indsættes:
Ӥ 8 b.
For børn og unge, der er født fra og
med den 1. juli 2004, lægges udelukkende
oplysninger om forældremyndighed i Det
Centrale Personregister (CPR) til grund ved
fastlæggelse af udbetalingen af børne- og
48
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
ungeydelsen efter § 4. Dette gælder dog ikke,
såfremt barnet eller den unge ikke er
registreret med cpr-nummer i Det Centrale
Personregister CPR.
Stk. 2.
For børn og unge født før den 1. juli
2004 lægges de oplysninger til grund, som
Udbetaling Danmark har registreret om
forældremyndigheden.”
§ 11.
Krav på børne- og ungeydelsen kan
ikke overdrages eller gøres til genstand for
retsforfølgning.
Stk. 2.
I hele ydelsen kan Udbetaling
Danmark efter anmodning herom fra
bopælskommunen fradrage for restancer
vedrørende betaling for dag- og klubtilbud
efter dagtilbudsloven og de tidligere §§ 29
og 35 i lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007,
samt skolefritidsordning, jf. § 50, stk. 2, i lov
om folkeskolen. Kommunen kan vælge, at
fradrag for restancer, der er nævnt i 1. pkt.,
skal ske via
restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige. Ydelsen
kan i øvrigt ikke anvendes til modregning af
eventuelle offentlige krav, bortset fra
eventuel skyldig børne- og ungeydelse efter
denne lov
6.
§ 11, stk. 2, 1.
og
2. pkt.,
ophæves, og i
stedet indsættes:
”
I hele den ydelse, som den enkelte er
berettiget til at få udbetalt, jf. § 4, kan
modregnes den enkelte berettigedes restancer
vedrørende betaling for dag- og klubtilbud
efter dagtilbudsloven og de tidligere
gældende §§ 29 og 35 i lov om social
service, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 18.
januar 2007, og skolefritidsordning, jf. § 50,
stk. 2, i lov om folkeskolen.”
§2
I lov om skattefri kompensation for
forhøjede energi- og miljøafgifter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 944 af 5. august 2015,
som ændret ved § 2 i lov nr. 191 af 27.
februar 2017, § 2 i lov nr. 1724 af 27.
december 2018 og § 17 i lov nr. 1559 af 27.
december 2019, foretages følgende
ændringer:
49
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
§ 1.---
Stk.1….
Stk. 2.
Til personer, der er skattepligtige efter
kildeskattelovens § 1 eller omfattet af
kildeskattelovens afsnit I A den første dag i
indkomståret, og som har barn eller børn, der
ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år,
ydes
i
overensstemmelse
med
de
bestemmelser, som følger af § 5, stk. 1-6, en
supplerende skattefri kompensation på det
beløb, der er anført i 2.-9. pkt., hvis barnet den
første dag i indkomståret faktisk opholder sig
her i landet, ikke har indgået ægteskab, ikke
er anbragt uden for hjemmet efter lov om
social service, ikke sammen med en indehaver
af forældremyndigheden er optaget i en
døgnforanstaltning efter lov om social service
eller i øvrigt forsørges af offentlige midler.
For indkomstårene 2015 og 2016 udgør
beløbet 220 kr. pr. barn, dog maksimalt 440
kr. For indkomståret 2017 udgør beløbet 215
kr. pr. barn, dog maksimalt 430 kr. For
indkomståret 2018 udgør beløbet 175 kr. pr.
barn, dog maksimalt 350 kr. For indkomståret
2019 og efterfølgende indkomstår udgør
beløbet 120 kr. pr. barn, dog maksimalt 240
kr. For personer, der ved indkomstårets udløb
har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov
om social pension, eller modtager eller får
forskud på førtidspension efter lov om social
pension eller lov om højeste, mellemste,
forhøjet
almindelig
eller
almindelig
førtidspension m.v., ydes kompensation med
det beløb, der er anført i 7.-9. pkt. For
indkomståret 2018 udgør beløbet 215 kr. pr.
barn, dog maksimalt 430 kr. For indkomståret
2019 udgør beløbet 210 kr. pr. barn, dog
maksimalt 420 kr. For indkomståret 2020 og
efterfølgende indkomstår udgør beløbet 200
kr. pr. barn, dog maksimalt 400 kr.
1.
I
§ 1, stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”de
bestemmelser, som følger af § 5, stk. 1-6”
til:
”§ 5”.
2.
I
§ 1, stk. 2, 5. pkt.,
ændres ”120 kr. pr.
barn, dog maksimalt 240 kr.” til: ”60 kr. pr.
barn, dog maksimalt 120 kr.”, og i
9. pkt.
ændres ”200 kr. pr. barn, dog maksimalt 400
kr.” til: ”100 kr. pr. barn, dog maksimalt 200
kr.”
50
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
Stk. 2-3
(…)
§ 5.
Den supplerende kompensation efter § 1,
stk. 2, ydes til barnets moder, jf. dog stk. 2-6.
Stk. 2.
Har kun faderen
forældremyndigheden over barnet, ydes den
supplerende kompensation til ham.
Stk. 3.
Har kun den ene af forældrene
forældremyndigheden over barnet, og den
anden af forældrene godtgør, at barnet bor
hos denne, kan den supplerende
kompensation ydes til den, som barnet bor
hos.
Stk. 4.
Hvis forældre, der har fælles
forældremyndighed, ikke lever sammen,
ydes den supplerende kompensation til den
af forældrene, der har barnet hos sig.
Opholder barnet sig i disse tilfælde lige
meget hos begge forældre, ydes den
supplerende kompensation til den af
forældrene, på hvis adresse barnet er tilmeldt
folkeregisteret.
Stk. 5.
Er barnet i privat familiepleje, jf. § 78
i lov om social service, kan den supplerende
kompensation ydes til den, der har taget
barnet i pleje. Er barnet i pleje hos et
ægtepar, ydes den supplerende kompensation
til plejemoderen.
Stk. 6.
Når den, der har
forældremyndigheden over barnet, er indsat i
institutioner under Kriminalforsorgen ud
over 3 måneder, kan den supplerende
kompensation ydes til den indsattes
ægtefælle, såfremt den indsattes særbarn
opholder sig hos denne.
Stk. 7.
Modtager en af de personer, der er
nævnt i stk. 2-6, børne- eller ungeydelse efter
§ 4, stk. 2-5 eller 7, i lov om en børne- og
ungeydelse, ydes den supplerende
kompensation efter § 1, stk. 2, til denne
person uden ansøgning. Udbetales børne-
eller ungeydelsen til barnet, sker ydelsen af
3.
§ 5
affattes således:
Ӥ
5.
Den supplerende kompensation efter §
1, stk. 2, ydes til personer, der ved
indkomstårets udløb har ret til at få udbetalt
børne- eller ungeydelse, jf. § 4 i lov om en
børne- og ungeydelse. I tilfælde, hvor hele
børne- eller ungeydelsen for et barn
udbetales til én modtager, jf. § 4, stk. 1, 2.
pkt., stk. 2, 5-8 eller 10, i lov om en børne-
og ungeydelse, ydes kompensation med det
dobbelte af beløbene pr. barn i § 1, stk. 2, 5.
eller 9. pkt. Det maksimale beløb i § 1, stk.
2, 5. pkt., forhøjes med 60 kr. pr. barn, der
udbetales dobbelt ydelse for efter 2. pkt., dog
maksimalt med 120 kr., og det maksimale
beløb i § 1, stk. 2, 9. pkt., forhøjes med 100
kr. pr. barn, der udbetales dobbelt ydelse for
efter 2. pkt., dog maksimalt med 200 kr.”
51
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 763: MFU spm. om status for det tidligere fremsatte lovforslag om ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, til skatteministeren
den supplerende kompensation efter stk. 2-6
dog efter ansøgning til told- og
skatteforvaltningen.
52