SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 762: Spm. om, hvad det vil betyde for danskernes tilbøjelighed til at spare op for hvert pct. points reduktion i aktieindkomstskatten fra det nuværende niveau og ned til 30 pct., til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

6. oktober 2020

J.nr. 2020 - 8285

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 762 af 22. september 2020 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).

Morten Bødskov

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 762: Spm. om, hvad det vil betyde for danskernes tilbøjelighed til at spare op for hvert pct. points reduktion i aktieindkomstskatten fra det nuværende niveau og ned til 30 pct., til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvad det vil betyde for danskernes tilbøjelighed til at spare op

for hvert pct. points reduktion i aktieindkomstskatten fra det nuværende niveau og ned til

30 pct.? Ministeren bedes skønne over, hvor mange flere personer, der vil investere i ak-

tier samt den forventede samlede meropsparing.

Svar

Aktieindkomstskatten udgør aktuelt 27 pct. af aktieindkomsten op til en progressions-

grænse på 55.300 kr. i 2020 og 42 pct. af aktieindkomsten over denne grænse. Progressi-

onsgrænsen reguleres årligt efter personskattelovens § 20, og der er adgang til at overføre

uudnyttet fradragsværdi mellem ægtefæller. Ægtepar beskattes således reelt med 27 pct. af

deres samlede aktieindkomst op til 110.600 kr. i 2020 (svarende til to gange progressions-

grænsen for enlige) og 42 pct. af deres samlede aktieindkomst over denne grænse.

Spørgsmålet drejer sig om virkningen på den samlede opsparing samt opsparingen i aktier

af en nedsættelse af den høje sats på aktuelt 42 pct. i aktieindkomstbeskatningen. Det be-

mærkes, at mens cirka hver femte skattepligtige dansker

–

svarende til i størrelsesordenen

1 mio. personer

–

har aktieindkomst i et eller andet omfang, er det betydeligt færre (i 2017

skønsmæssigt omkring 80.000 personer), der har aktieindkomst over progressionsgrænsen

og dermed vil opleve en umiddelbar skattenedsættelse, hvis den høje aktieindkomstskatte-

sats hypotetisk nedsættes fra 42 til 30 pct.

Overordnet set kan skat på afkast af opsparing, herunder beskatning af aktieindkomst,

betragtes som en skat på fremtidigt forbrug, som alt andet lige reducerer værdien af frem-

tidigt forbrug i forhold til værdien af nutidigt forbrug og dermed påvirker det økonomi-

ske incitament til opsparing. I det omfang der er forskel på beskatningen af afkastet af

forskellige typer opsparing, påvirkes også det økonomiske incitament til opsparing i be-

stemte formuegoder frem for andre (porteføljesammensætningseffekter).

En reduktion af den høje sats i aktieindkomstskatten vil øge det økonomiske incitament

til at spare op i aktier, hvilket isoleret vil indebære, at en større del af danskernes opspa-

ring placeres i aktier fremfor andre opsparingsformer. Effekten på den samlede opsparing

er mere usikker, idet der dels er tale om en substitutionseffekt, som isoleret set trækker i

retning af øget opsparing, fordi efter skat værdien af det fremtidige afkast af opsparing

øges, dels en indkomsteffekt, som isoleret trækker i retning af mindre opsparing, fordi det

samme fremtidige efter-skat afkast kan opnås med en mindre aktieopsparing. Overordnet

vurderes en nedsættelse af aktieindkomstskatten dog at føre til en forøgelse af den sam-

lede opsparing. Skatteministeriet har dog ikke p.t. mulighed for at kvantificere størrelsen

af disse effekter, herunder hvor mange flere personer, der vil investere i aktier.

Det bemærkes i øvrigt, at en nedsættelse af den høje sats i aktieindkomstbeskatningen til

30 pct. må forventes i betydelig grad at øge omfanget af den såkaldte indkomsttransfor-

mation for hovedaktionærer.

Side 2 af 3

Det kan afslutningsvis bemærkes, at en nedsættelse af den høje sats i aktieindkomstbe-

skatningen vil indebære en relativt stor forøgelse af indkomstforskellene i samfundet, idet

denne skat i stort omfang betales af de personer, der har de højeste disponible indkom-

ster i befolkningen.

Side 3 af 3