Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2255279_0001.png
4. oktober 2020
J.nr. 2020 - 8341
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 758 af 18. september 2020 (alm. del).
Morten Bødskov
/ Claus Hansen
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 758: Spm. om kommentar til henvendelsen af 18/9-20 fra Finans og Leasing vedrørende foretræde om Eldrup-Kommissionens oplæg til fremme af grønne biler, til skatteministeren
2255279_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 18. september 2020 fra Finans og Leasing
vedrørende foretræde om Eldrup-Kommissionens oplæg til fremme af grønne biler, jf.
SAU alm. del
bilag 436.
Svar
Finans og Leasing har i henvendelse af 18. september 2020 kommenteret på anbefalin-
gerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler og foreslår i den sammen-
hæng en række tiltag med henblik på at foretage en grøn omstilling af transportsektoren.
Finans og Leasing anfører indledningsvist, at Bilkommissionens model 3 er et godt ud-
gangspunkt for de kommende forhandlinger, og at det er vigtigt med en ambitiøs og lang-
tidsholdbar lovgivning, der giver ro og stabilitet for både virksomheder og forbrugere. Fi-
nans og Leasing foreslår, at lovgivningen gøres teknologineutral, og at varevogne inddra-
ges i en afgiftsomlægning, selvom disse køretøjer ikke var omfattet af kommissoriet.
Hertil bemærkes, at regeringen på baggrund af Bilkommissionens anbefalinger har frem-
lagt et Klimaudspil for vejtransport den 24. september, hvor regeringen lægger op til at
reducere CO
2
-udledningen med 1 mio. ton i vejtransportsektoren frem mod 2030 og at
nå mål om 500.000 elbiler på vejene 2030.
Regeringen deler Finans og Leasings opfattelse af, at det er vigtigt, at der bliver skabt ro
om bilafgifterne og vil arbejde for, at der indføres et mere enkelt afgiftssystem, som sikrer
flere nul- og lavemissionsbiler, uanset teknologi, på vejene og skaber trygge og stabile vil-
kår for bilejere og branchen i fremtiden.
Regeringen er endvidere opmærksom på, at en ændring af afgiftssystemet for personbiler
kan få betydning for afsætningen af varebiler, og at der kan være behov for at også at til-
passe reglerne for varebiler for bevare den gældende balance i afgiftssystemet.
Finans og Leasing foreslår endvidere, at reglerne for beskatning af fri bil mere generelt
ændres, så firmabilisten kender beskatningsgrundlaget fra starten af kontrakten og ikke
først efter 4 mdr. ved genberegning af registreringsafgiften, at nedslaget i beskatnings-
grundlaget på 40.000 kr. for elbiler forlænges, og at firmabilisten fritages for beskatning af
værdien af en ladestander.
Hertil bemærkes, at beskatningen af fri bil, der genberegnes, afspejler afgrænsningerne an-
vendt i registreringsafgiftsreglerne. Et eventuelt højere beskatningsgrundlag som følge af
genberegning efter registreringsafgiftsloven vil være i overensstemmelse med det grund-
læggende princip om, at beskatningen af fri bil tilnærmelsesvis skal svare til det, det koster
selv at holde en tilsvarende bil. Såfremt leasingselskaberne tager højde for genberegningen
allerede ved leasingperiodens start, vil der således allerede fra starten af leasingperioden
være tale om et mere retvisende grundlag for såvel registreringsafgiften som for beskat-
ningen af fri bil.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 758: Spm. om kommentar til henvendelsen af 18/9-20 fra Finans og Leasing vedrørende foretræde om Eldrup-Kommissionens oplæg til fremme af grønne biler, til skatteministeren
2255279_0003.png
I forhold til særlige lempelser af firmabilbeskatningen af elbiler bemærkes, at der i for-
handlingerne om en mulig omlægning af afgiftssystemet, der skal øge bestanden af nul-
og lavemissionsbiler frem mod 2030, også kan indgå overvejelser om justering af beskat-
ningen af fri bil mv., der kan understøtte dette formål.
Finans og Leasing har i deres henvendelse endvidere kommenteret på en række udtalelser,
som De Danske Bilimportørers har fremsat ifm. et foretræde for Skatteudvalget den 17.
september 2020 vedrørende bl.a. import af brugte biler, forholdsmæssig registreringsafgift
og roadpricing.
Hertil bemærkes, at det er vigtigt for regeringen, at afgiftssystemet på bilområdet under-
støtter en fair konkurrence på bilmarkedet, samtidig med at det sikres, at enhver svarer
sit. Regeringen lytter derfor opmærksomt til forslag fra alle dele af branchen, som kan bi-
drage til en forenkling af reglerne, bedre konkurrencevilkår eller en styrkelse af admini-
strationen af afgiftssystemet på bilområdet.
Side 3 af 3