SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 754: Spm. om at bekræfte, at hæftelsen efter aftalen mellem Finans Danmark og Skatteministeriet om nettoindeholdelse er betydeligt smallere end efter den nu ophævede bankordning, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

22. september 2020

J.nr. 2020 - 8027

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 754 af 18. september 2020 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Morten Bødskov

/ Lise Bo Nielsen

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 754: Spm. om at bekræfte, at hæftelsen efter aftalen mellem Finans Danmark og Skatteministeriet om nettoindeholdelse er betydeligt smallere end efter den nu ophævede bankordning, til skatteministeren

Spørgsmål

Kan ministeren bekræfte, at hæftelsen efter aftalen mellem Finans Danmark og Skattemi-

nisteriet om nettoindeholdelse er betydeligt smallere end efter den nu ophævede bankord-

ning, idet bankerne efter den nye aftale alene hæfter for sager rejst på grundlag af stikprø-

ver udtaget kort efter udbyttebetalingen, men ikke hvis den uretmæssige tilbagebetaling af

udbytteskat opdages på et senere tidspunkt? Eller med andre ord: Kunne hæftelse gøres

gældende mod Nordea i HOOP-sagen, hvis de nye regler havde været gældende dengang

udbyttet blev udbetalt?

Svar

Indledningsvis bemærkes, at jeg ikke kan kommentere på forhold, der omhandler konkret

verserende retssager. Vedrørende bankernes erstatningsansvar under den tidligere bank-

ordning kan jeg henvise til mit

svar af 19. marts 2020 på SAU alm. del spm. 309.

I det forslag til en ny model for udbyttebeskatning, der er indgået en principaftale med Fi-

nans Danmark om, indgår der en objektiv hæftelse for bankerne for at tilbagebetale

manglende skat til Skatteforvaltningen. Den objektive hæftelse vil kunne gøres gældende,

hvis Skatteforvaltning har kunnet konstatere, at der har været indeholdt for lidt i udbytte-

skat i forbindelse med udøvelse af den efterfølgende stikprøvekontrol, som indgår som et

element i nettoindeholdelsesmodellen.

Endvidere vil hæftelsen kunne gøres gældende, hvis Skatteforvaltningen ikke har modta-

get oplysninger om den enkelte udbyttemodtagers aktiebeholdning, hvilket er en nødven-

dig oplysning ved stikprøveudvælgelsen, eller hvis Skatteforvaltningen ikke rettidigt har

modtaget den dokumentation, der skal bruges ved selve kontrollen. Hæftelsen omfatter

også situationer, hvor det i stikprøvekontrollen konstateres, at den umiddelbare modtager

af udbyttet ikke er den, der skattemæssigt er ejer af aktierne, fx fordi vedkommende er

låntager i et lånearrangement.

I tilknytning til den objektive hæftelse for bankerne indgår et krav om, at udenlandske ak-

tionær skal underskrive en erklæring, om at de er dem, der skattemæssigt er ejere af de de-

ponerede aktier. I erklæringen indgår en beskrivelse af situationer, hvor der kan være tale

om, at den umiddelbare modtager af udbyttet ikke kan anses for den, der skattemæssigt er

ejer af aktierne. Hvis en aktionær fx har erklæret sig som retmæssig ejer af udbyttet på en

lånt aktie, vil banken hæfte, men vil samtidig kunne rette et krav mod aktionæren.

Udover den objektive hæftelse vil Skatteforvaltningen fortsat i andre situationer kunne

rejse erstatningskrav, hvis det vurderes, at der foreligger en ansvarspådragende handling,

jf. også svar af 19. marts 2020 på SAU alm. del spm. 308.

Side 2 af 2